Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

215 moderne Staalværker i U. S., som vi imidlertid kun fik et Overblik over, da Besøget foregik pr. Jern- bane. 1190 Ovne fremstillede Koks til de 12 Høj- ovne, og der var baade Bessemer- og Martinværk. Man sagde mig, at Martinstaalet solgtes til samme Pris som Besscmerstaalet, skønt Produktionen ikke kunde tilfredsstille Efterspørgslen. Vi saa en af de store Kulkraner, der løfter hele Jernbanevognen og tømmer den. Paa Sejlturen hjem viste de skraat- liggende Bøjer, med hvilken Hastighed E r i e Søens Vand strømmer mod Nord gennem den smalle Niagara River til Ontario Søen; midt mel- lem de to Søer danner Floden det berømte Vand- fald, hvortil vi kørte samme Aften. Blandt de mange Fabrikker, der faar deres Kraft fra Faldet, besøgtes næste Morgen A c h es on Gra- phite Company, der omdanner Antracit eller Koks til Grafit ved at sende en elektrisk Strøm gen- nem Massen. Gennem hver Ovn gaar der en Strøm, hvis Energi svarer til 2000 HK., Spændingen er 200 Volt og Temperaturen ca. 4000° C.; Strømmen dan- ner ikke Lysbuer, men opvarmer Kullene ved Pas- sagen. Grafiten indeholder kun 0,05 pCt. Urenheder og bruges til Smøring, Pigment m. m. Elektroder fremstilledes ved at sammenælte Kokspulveret med Tjære og presse Massen gennem et cirkulært Hul, hvorfra den kom ud som en ca. 25 cm tyk Streng, der blev skaaret i lange Stykker, som derpaa be- handledes med den elektriske Strøm. Derefter saa vi The Niagara Falls Po- wer Companys Kraftstation med de store Tur- biner, hvis Afløbsvand føres under Byen og som en Foss styrter ud i Floden lige ved The A r c h Bridge. For Vinterens Is er der en særlig Afløbs- kanal. Der er ialt 5 Kraftstationer, hvoraf 3 paa den canadiske Side af Faldet; tilsammen røver de 745 000 Hestekræfter fra Faldet. Man anslaar Faldets Vand- føring til 100 000 000 t i Timen og mener, at der er 3—6 000 000 HK. disponible. Faldets korroderende Virkning er saa stor, at det aarlig rykker ca. 1,3 m tilbage. Fra Kraftstationen førtes vi til en Chokolade- fabrik, der ikke var morsom; morsommere var en Fabrik for Shredded Wheat, smaa Hvedebrød, dannede af lutter tynde Traade; de spises meget om Morgenen med Mælk til og har den Fordel fremfor Tvebakker, at de let knuses i Tallerkenen med Skeen. Her bagtes de i elektriske Ovne. Eftermiddagen var forbeholdt selve Faldet, (1er, som Fig. 43 viser, bestaar af to Dele, adskilte af The Goat Island. Nærmest ligger The American Falls, i Baggrunden The Horse- s h o e F a 1 Is (51 m). I gamle Dage samledes de om- boende Indianerstammer een Gang aarlig ved Fal- Fig. 43. dene for at ofre den skønneste Indianerpige til den store Aand; i en hvid Kano, smykket med Frugt og Blomster og styret af hende selv gled hun ud i Strømmen, der rev hende med sig i Afgrunden. Paa Billeder og Postkort mindes hun under Navnet T h e m a i d of themist. Samme Navn bærer den lille Damper, der lig- ger ved Faldets Fod, og paa hvilken man — klædt i Olietøj fra Top til Taa — sejler langs Faldene, blin- det af Taage og Sprøjt. Det stærkeste Indtryk al' Faldets Vælde fik man ved fra Damperens Lan- dingsplads at gaa saa nær ind under Faldet, som man — kun beskyttet af en Regnfrakke og en Paraply — kunde uden at blive gennemvaad. De lodret faldende Vandmasser virkede som hypnoti- serende, det var svært at rive sig løs fra dem. Paa P/ø miles (The Gorge) efter Faldene er Floden lutter Skum og Hvirvler. Man gør en Rund- tur med elektrisk Sporvogn først ned langs Floden paa den canadiske Side, saa over en Hængebro og hjem langs den amerikanske Bred. Om Aftenen var vi atter derude, og i Spidsen af Toget var der en Lys- kaster, der skiftevis sendte hvidt, blaat og rødt Lys ud over Skumsprøjtet. Ved Midnat forlod vi Niagara Falls, og 12 Ti- mer efter, den 15. September, var vi atter i New York.