Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

16 tre benyttede Vandmængder (80 Is, 40 Is og 20 Is) ikke behøver at vise sig som den heldigste overfor Op- gavens Løsning. Virkningen af Slingrevand paa et Skibs S v i ng- ii i n g e r i s t i 11 e V a n d illustreres fuldstændig gen- nem følgende Modelforsøg: To fuldstændig ens Træ- plader bringes til at svinge om en Akse A, anbragt over deres Tyngdepunkt G, se Fig. 3. Paa det samme Sled af hver Plade anbringes henholdsvis en aflang, delvis vandfyldt Glaskasse og et Stykke Bly, hvis Inertimoment med Hensyn til A er lige stort med Vandels og Glaskassens samlede Inertimoment, naar Vandet er i Hvile. Var nu Vandet en fast Masse, vilde de to Træpladers Svingningsperioder og Svingnings- udslag være lige store; men da Pladen med Vand- kassen stadig skal skiftevis tildele og berøve Vandmas- sen en større Bevægelsesenergi, end den anden Plade skal tildele og berøve Blyet, maa den førstnævnte Træplades Svingninger ophøre hurtigere end den an- den Plades. A n m. Man ser heraf, at Slingrevandets Betyd- ning i nogen Grad afhænger af, om Skibet ruller i stille Vand eller i Søgang. I det første Tilfælde er Slingrevandets energiopsamlende Virkning af mest Interesse; i det sidste Tilfælde er Slingrevandets Ind- virkning paa Skibets Rulningsperiode af størst Vær- di, medens Energiopsamlingen sker derved, at Bøl- gerne selv berøver Skibet den Energi, som dr paa et tidligere Tidspunkt har tildelt det. Herfra maa dog undtages Tilfælde 2 i § 4, hvor Slingrevandets Virkning paa Skibet maa blive den samme som i stille Vand; men da »Inflexible« nærmest svarede til Tilfælde 2, forstaar man, al 40 ts gav en bedre energi- opsamlende Virkning end 20 ts. Gennem Ovenstaaende er formentlig klargjort, al Watts, der næppe fuldt ud har besiddet Nutidens Kendskab til ovennævnte Forhold, løste den vanskelige Opgave paa en genial Maade. At denne ikke senere er | blevet benyttet i de nyere engelske Kampskibe, skyl- j des det Forhold, al disses Vandliniepanser eflerhaan- den blev ført længere ud til Skibenes Ender, hvorfor Metacenterhøjden tilsidst reduceredes til det halve af »Inflexible«s, hvilket medførte en mere passende Værdi for Rulningsperioden. I Slutningen af forrige Aarhundrede blev et lig- nende Vandkammer indbygget i det danske Panser- skib »Iver Hvitfeldt«. Indvirkningen paa delte Skibs Rulninger er mig ubekendt. § 6. S c h l i c k’s G y r o s k o p. Den 24. Marls 1904 holdt Konsul Schlick fra Hamborg Foredrag i »The Institution of Naval Archilects« om en ny Me- tode til Dæmpning af Skibes Rulninger, nemlig ved Hjælp af et hurtigt roterende Svinghjul eller Gyro- skop. At erhverve sig en fuldstændig Forstaaelse af et Svinghjuls Indvirkning paa Skibets Rulninger kræver solide matematiske Forudsætninger, der dog ikke er nødvendige for at forstaa en fysisk Udredning af Fæ- nomenet. Fig. 4 a viser det Tværsnit i Skibet, hvori Sving- hjulet W, hvis Rotation frembringes af en Damp turbine d, er anbragt. Hjulets Akse er fastgjort i en Ramme F, hvis underste Del er tungere end den øver- ste; Rammen har Omdrejningsaksler, der hviler i Lejerne A. Tænker man sig nu Svinghjulets Rota- tion saaledes, at Punktet m paa Hjulets Omkreds be- væger sig i Retningen m n, medens Skibet samtidigt af Bølgerne krænges i den ved Pilene a a viste Ret- ning, saa vil man observere følgende: Fig. 4 a. Man betragter først et Molekyl m paa Svinghju- lets Overflade samt det diametralt modsatte Punkt, hvilke to Punkter i et givet Øjeblik befinder sig nær- mest ved og længst fra Beskueren. De to Punkter vil da instantant (øjeblikkeligt) have Bevægelsesret- ningerne m n og m o; men under Skibets og Sving- hjulsaksens samtidige Drejning med Urviseren vil de to Molekyler ifølge Inertiens Lov søge at beholde de-