Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

17 — res oprindelige Bevægelsesretninger, som i Forhold til den drejede Svinghjulsplan kan antydes ved Linierne m n’ og m o’; herved frembringer Molekylernes Inerti •'» lige store og modsat retlede Kræfter P og P', hvis Virkning tvinger Svinghjulsaksens underste og øverste Ender henholdsvis ud fra og ind mod Papirets Plan. Da Aksen er fast forbunden med Rammen F, maa denne dreje sig paa samme Maade. Fig. 4 b. I Fig. 4 b ser man Svinghjulet, efter at Drejnin- gen af Svinghjulet og Rammen er begyndt i den ved I’ilene b b antydede Retning. Betragter man nu de Molekyler p, der i denne Figur er nærmest ved og længst fra Beskueren, vil disse Molekyler ogsaa søge at beholde deres Bevægelsesretninger, der er antydet ved p q’ og p r’, men de tvinges til at bevæge sig i Retningerne p q og pr. Molekylernes Inertimodstand mod denne Tvang vil da medføre, at der opstaar to »y lige store og modsat rettede Kræfter Q og Q’, der søger at dreje Svinghjulet, Svinghjulsaksen og Ram- men F op i Midtstillingen; men da Rammen gennem (le solide Lejer A er forbunden med Skibet, vil Mo- mentet af Kræfterne Q og Q’ altsaa søge at forsinke Skibets Krængning, se Fig. 4 a. De betragtede fire Molekyler af Svinghjulet er netop Endepunkterne af lo paa hinanden vinkelretle diametre, men analoge Betragtninger kan anstilles for 'ilkaarlig valgte Molekyler. Endvidere er vi for Over- s*gtens Skyld gaaet ud fra, at baade Skibet og Sving- Nulsaksen befandt sig samtidigt i Midtstillinger af (lei'es Svingninger. Er imidlertid begge kommet i J egelniæssige Svingninger, vil følgende Resultater fremkonime: Naar Skibet svinger frem og tilbage i tværskibs °drette Planer, vil Svinghjulaksen samtidig svinge Iein og tilbage i Skibets langskibs Diametralplan; men de lo Svingninger vil finde Sted paa en saadan Maade, at der er, hvad man i Teorien for svingende Bevægelser kalder en Fasedifferens paa 90" mellem de to Svingninger, hvilket betyder, at Skibet har sit størsle Udslag, naar Svinghjulsaksen er i Midtstillingen af sin Svingning og omvendt. Paa Grund af denne Bevægelsesforskydning vil der fra Svinghjulets Molekyler opslaa Inertikræfter, Q og Q’, som søger at modarbejde Skibets Bevægelser, hvis Svingninger derfor bliver langsom- mere, medens Udslagenes Størrelse ikke bliver mindre. § 7. Det er af Vigtighed at fastholde det Fak- tum, at det sidste Kraftpar Q og Q’ ikke kan frem- komme, hvis Svinghjulsaksen kun kan drejes i Ski- bets Tværplan, a; hvis Rammen F ikke er drejelig o m Lejerne A, vil Svinghjulet ikke forøge S k i b c t s Svingningstid, men denne v il blive den samme, enten Hjulet roterer eller forbliver i Hvile. Da det gennem Professor Föppls Teori for et roterende Svinghjuls Virkning er fastslaaet, at det Moment, hvormed Svinghjulets Molekylers Inerti- virkning søger at hindre Skibets Krængning, er pro- portionalt med cos til Svinghjulsaksens Hældning a med den lodrette Linie, maa man forhindre, at Ram- men F's og Svinghjulsaksens Udslag bliver for store. Af denne Grund er Rammens underste Del lungere end den øverste; men desuden findes der paa Rammen to Krumlappinde c, som er forbundet med Stempel- J stængerne i to hydrauliske Bremsecylindre, der kan svinge om Tapper, se Fig 4 b. Ved at variere Mod- ! standene i disse Bremsecylindre, kan Rammens Udslag holdes indenfor passende Grænser; men man vil na- i turligvis derved gøre den (idligere omtalte FasedifTe- rens mellem Skibets og Svinghjulsaksens Bevægelser mindre end 90°, fordi Rammen og Aksen ikke mere svinger frit. A n m. I sit Foredrag tillægger Konsul Schlick Bremserne stor Betydning som Energiopsamlere, der vil medføre, at Skibels Rulninger bliver mindre og ophorer hurtigere, medens selve Svinghjulet kun har den Virkning, at Skibets Rulningsperiode bliver læn- gere. Dette er naturligvis rigtigt nok, men overens- stemmende med Anni, i § 5 maa man dog erindre, at en Energiopsamler ikke er strengt nødvendig, naar blot Svinghjulets Omdrejningstal kan varieres saale- des, at Forholdet mellem Skibets og Søens Perioder har en passende stor Værdi, thi i saa Tilfælde op- træder Bølgerne selv som Energiopsamlere, se Punkt 3 i § 4. Efter delte har de hydrauliske Bremser der-