Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

18 for nærmest Betydning overfor 1) Rulning i stille Vand, 2) naar T : t er omkring 1, samt 3) naar Sving- hjulsaksen gør altfor store Udslag (over 4511), ■>: i voldsom Søgang, i hvilket sidste Tilfælde Opfinderen iovrigt anbefaler yderligere al anbringe en eller lo kraftige Baandbremser paa Rammen F. Som en ikke ringe Gene ved Anvendelsen af Bremserne maa desuden anføres, at Skibshunden gen- nem dem modtager et langskibs Tryk, hvoraf følger et lige saa stort og modsat reitet Tryk gennem Ram- men F’s Lejer. Disse to Kræfter danner en lang- skibs skiftende Svingkraft, som i en betydelig Grad forøger Skibcis Duvningsbevægelser. Denne Forøgelse af Duvningsbevægelserne kan naturligvis modvirkes ved al anvende lo modsal ro- terende Svinghjul, men dette vil selvfølgelig forøge Installationens Pris, Vægt og Rumfang. Det sidste Spørgsmaal vedrørende denne Opfin- delse vil ganske naturligt være, om et Svinghjul med Tilbehør af den Diameter og Vægt, som man kan in- stallere i et Skib, vil være tilstrækkelig til at frem- bringe en tilfredsstillende Dæmpning af Rulningerne, eller om den hele Opfindelse kun har Betydning paa Papiret. Til Besvarelse af delle Spørgsmaal vil jeg anføre nedenstaaende Uddrag af »Johows Hilfbuch für den Schiffbau«, Udgave 1910. Den lyske Marine har pi'øvet et saadant Sving- hjuls Virkning i en Torpedobaad »Seebär«. I stærk Søgang blev efter Svinghjulels Igangsætning de ca. 15" store Rulningsudslag næsten fuldstændig bragt til Ophør, og Baadens Bevægelser reduceredes praktisk lall til en lodret op- og nedgaaende Bevægelse. »Seebär«s Deplacement P og Inertimoment & med Hensyn til den langskibs Akse gennem Baadens Tyngdepunkt var henholdsvis 57 ts ogl2373mkgsek2, medens Svinghjulets Inerthnoment 1 ni. H. t. dels Omdrejningsakse var 10,69 nikgsek2 med 1600 Om- drejninger pr. Minut og 1 m Diameter samt med en Vægt (uden Aksel og andet Tilbehør) af 502 kg. Baadens Inertimoment beregnedes af den lidligere 2k angivne Formel: T —~p=, hvis oprindelige Form er y in saaledes:. T2 ■ P ■ m 0 = Mk2 = , 47T‘i efter at Baadens Rulningsperiode (4,14 Sek.) og Mela- centerhøjde (0,5 ni) var blevet bestemt. Efter Poppels før omtalte Teori skal man der- næst sætte Ao = i<Pm| P -rn ■ 0. hvor w er Svinghjulets Vinkelhastighed i m/Sek., Ico er Svinghjulets saakaldte »Drall« (J: Bevægelses- mængdens Moment), cpm er den største Udslagsvinkel (i Buemaal), som Skibet opnaar ved Rulning med Svinghjulet sat ud af Virksomhed. P er Skibets Deplacement i kg. Indfører man i denne Formel Værdien for 0, og 271 • sætter man (pm i Buemaal lig a , allsaa <pm — ßgQa, saa bliver: I to = 1,111 aPm T (for P i Is). Heraf kan man, med en forud fastslaaet Værdi for co, bestemme Svinghjulels Inertimoment, og deraf alter dels Dimensioner. a kan for stormfuldt Vejr sælles til 15°, man kommer derved til Svinghjulsdimensioner, som det er muligt at anvende i Skibe. § 8. F ra h m’s Slingretank er det sidst opfundne (og vistnok ogsaa det bedste) af de vigligere Midler mod Skibes Rulning. Betegnelsen »Slingre- tank« antyder ikke alene, at man ved dennes Hjælp skal modvirke Skibets Rulning (o; Slingring), men ogsaa, at Vandet i Tanken skal slingre frem og tilbage i tværskibs Retning paa en lovbunden Maade. Det er endvidere netop gennem den sidste Egenskab, at Frahms Opfindelse adskiller sig fra Watt’s Vand- kammer. Som vist i Fig. 5 beslaar Tanken af lo Behol- dere S, omtrent halvt fyldt med Vand; forneden er Beholderne forbundet med en Vandledning II og for- oven med en Luftledning Z, som helt eller delvis kan afspærres ved en Hane D. Opfinderen Herman Frahm, Direktør for del be- kendte Skibsbygningsfirma »Blohm & Voss« i Ham- borg, har i 1911 holdt Foredrag om sin Opfindelse i det »schiffbautechnische Gesellschaft«. Nedenstaa- ende er et frit Uddrag af dette Foredrag, som dog er