Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

241 Dannelse af de værdifulde Mellemprodukter — Kvælsloiilteforbindelserne. Ib. Til Overføring af bunden Ilt benyttes Slof- fer saasom Jærn-, Kobber- og Vanadinforbindelser, samt sjældnere Jordarter, der faas som Affald fra Thornitratfabrikationen, der alle let overføres fra eet Iltningstrin til et andet. Saaledes ved Fremstilling af Anilinsort af Anilin med klor- surt Kali som Iltningsmiddel og maaske bedst Vanadylklorid som Katalysator, ved Fremstilling af Fuchsin af Rødolie med Nitro- benzol som Iltningsmiddel og Jærnkloriir som Katalysator, endvidere er Naftalinets Omdannelse til Phlalsyre med Svovl- syre som Iltningsmiddel og Kviksølv eller dels Sulfater som Katalysatorer bleven Grundlaget for den tekniske Indigofremstilling. Til nærmere Forklaring paa denne Katalyse skal jeg anføre, at ved Ophedning af Naftalin med Svovlsyre dannes Sulfosyrer; over 200° virker Svovlsyren iltende, idet der dannes Phtalsyre, Sulfophlalsyre og Svovlsyrling. Tilsætning af Kviksølvsulfat fremskynder i overraskende Grad denne Proces, — især Fraspaltningen af Sulfogrup- pen i Sulfophlalsyre. Man antager, at der dannes ubestan- dige, kviksølvholdige, organiske Forbindelser som Mel- lemprodukter; paä lignende Maade virker Kviksølvsulfat som Katalysator ved andre Sulforeringer, f. Eks. af An- Ihachinon under Dannelse af a-Sulfosyrer. Et stort, nyt Omraade er inddraget under den tek- nisk-kemiske Forskning gennem Sabatier’s og Lenderen’s og andres Arbejder over Hydreringer med visse Metal- ler eller deres Forbindelser som Katalysatorer, hvorved nogle Forskere fører Metalfermenternes Aktivitet tilbage til den temporære Dannelse af Metalhydriirer. Inden for de katalytiske Brintninger falder ogsaa Am- moniakens Højtryksyntese. Vigtige katalytiske Spaltninger finder vi i Teknikken ved Fedtspaltningen efter Tivitchell’s Metode samt ved Hydrolysen af Kulhydrater, altsaa ved Fremstilling af Invertsukker, Stivelsesukker og Dekstrin. Disse Spaltninger føres tilbage til en Brintionvirkning, som for stærke Syrers Vedkommende kan fremskyndes ved Tilstedeværelse af et Salt af den katalyserende Syre. (Ved Hydrolysen af Kulhydrater). Men mange Eksempler kunde nævnes endnu, dels paa tekniske Fremstillingsmetoder, hvor Katalysatorers Tilstedeværelse er en Nødvendighed for praktisk at kunne gennemføre Processen — jeg skal her blot nævne, al man ikke kan fremstille Klarkalk af Klor og Kalkhydrat uden Fugtigheds Tilstedeværelse —, dels paa tekniske Fremstillingsmetoder, som begunstiges ved visse Katalysa- torers Tilstedeværelse, og endelig paa færdige Produkter, hvortil der sættes Katalysatorer for at opnaa en tilsigtet EfFekt ved Anvendelsen af Stofferne, f. Eks. Fernisser, Tekstilfarver m. m. Naar jeg i det følgende nærmere skal omtale nogle Eksempler paa industrielle, katalytiske Fremstillingsme- toder, har jeg søgt at vælge dem blandt saadanne Indu- strier, hvor Katalysen i de senere Aär har staaet i For- ' grunden for Interessen og Diskussionen inden for Fag- verdenen. Herhen hører Svovlsyreindustrien, som ved Indførelsen af Taarnsystemet og Kontaktmetoden er undergaaet store Forandringer, Kvælstof industrien, hvor den katalytiske Ammoniaksyntese samt Ammoniakens Iltningskatalyse fø- rer denne ind i helt nye Baner, og endelig Fedtstof industrien, som ved Hydreririgerne ligeledes staar over for en Omvæltning, og hvor Fedt- spaltningen med aromatiske Sulfofedtsyrer har vundet en stor Udbredelse. Svovlsyreindustrien. Svovlsyre laves kun ved Hjælp af Katalysatorer. Del gammeldags Blykammersystem med GIover-Taarn, Kamre og Gay-Lussac Taarn var eneraadende inden for Svovl- syreindustrien, indtil det omkring 1890, baseret paa Knietsch’s Arbejder over Ligevægten i Systemet 2 SO2 + O2 2 SO3 (Damp) + 45,2 Kai. under forskellige Koncentrationsforhold med Platin som Katalysator, lykkedes at gøre Koniaktmetoden teknisk gennemførlig med næsten kvantitativt Udbytte. Det var, som bekendt, Indigosyntesen med Naftalin som Udgangsmateriale -— over Anthranilsyren —, som væsentlig bidrog til, at Kontaktmetoden blev udarbejdet, idet denne tillader at overføre den ved Behandling af Naftalin med rygende Svovlsyre dannede Gasstrøm af Svovlsyrling og Kulsyre næsten fuldstændig til Svovl- syreanhydrid. Den hurtige Udvikling, som Kontaklmetoden gen- nemgik i fysisk-kemisk og apparatur-konstruktiv Hen- seende i de paafølgende Aar, dens øvrige Fordele, nemlig a t man direkte fik Oleumsorterne og Monohydrat, frit for Arsen og Jærn, hvad der gjorde dens Anvendelse selv- skreven inden for Farveindustrien, a t man kunde an- vende svovlfattige Ertser til Fremstillingen, saaledes de værdifulde kobber- og zinkholdige Ertser, som gav Riste- gas med under 6 pCt. Svovlsyrling — Ertser, som i Kam- mersystemfabrikkerne ikke kom i Betragtning —; dens lette Pasning m. m., har været Drivfjederen til en stærk Udvikling inden for Blykammerfabrikkerne. Frygten for, at Kontaktmetoden ogsaa vilde kunne tage Konkurrencen op med Blykammermetoden, især in- den for Superfosfatindustrien, gjorde det nødvendigt for Blykammerfabrikkerne at søge at faa deres System til at arbejde mere rationelt, d. v. s., at faa Anlægsomkost- ningerne reducerede, at faa Udbyttet pr. Kubikmeter Reaktionsrum til at stige, Pasning og andet simplificeret, Salpetertabet reduceret og Grundarealet begrænset. Naar jeg nu gaar over til at beskrive de forskellige Svovlsyrefabrikationsmetoder, skal jeg begynde med Blykammersystemet. Det skyldes sikkert Katalysens komplicerede Natur, at de praktiske Erfaringer inden for Blykammerfabrik- kerne har dannet Grundlaget for Forbedringerne. Kata- lysens Natur er især nærmere præciseret af Prof. Lunge. Betragter vi det almindelige Blykammersystem, hvor Salpetersyren tilføres i Glover-Taarnet, hersker der i