Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
241
Dannelse af de værdifulde Mellemprodukter —
Kvælsloiilteforbindelserne.
Ib. Til Overføring af bunden Ilt benyttes Slof-
fer saasom Jærn-, Kobber- og Vanadinforbindelser,
samt sjældnere Jordarter, der faas som Affald fra
Thornitratfabrikationen, der alle let overføres fra eet
Iltningstrin til et andet. Saaledes
ved Fremstilling af Anilinsort af Anilin med klor-
surt Kali som Iltningsmiddel og maaske bedst
Vanadylklorid som Katalysator,
ved Fremstilling af Fuchsin af Rødolie med Nitro-
benzol som Iltningsmiddel og Jærnkloriir som
Katalysator,
endvidere er
Naftalinets Omdannelse til Phlalsyre med Svovl-
syre som Iltningsmiddel og Kviksølv eller dels
Sulfater som Katalysatorer bleven Grundlaget
for den tekniske Indigofremstilling.
Til nærmere Forklaring paa denne Katalyse skal jeg
anføre, at ved Ophedning af Naftalin med Svovlsyre
dannes Sulfosyrer; over 200° virker Svovlsyren iltende,
idet der dannes Phtalsyre, Sulfophlalsyre og Svovlsyrling.
Tilsætning af Kviksølvsulfat fremskynder i overraskende
Grad denne Proces, — især Fraspaltningen af Sulfogrup-
pen i Sulfophlalsyre. Man antager, at der dannes ubestan-
dige, kviksølvholdige, organiske Forbindelser som Mel-
lemprodukter; paä lignende Maade virker Kviksølvsulfat
som Katalysator ved andre Sulforeringer, f. Eks. af An-
Ihachinon under Dannelse af a-Sulfosyrer.
Et stort, nyt Omraade er inddraget under den tek-
nisk-kemiske Forskning gennem Sabatier’s og Lenderen’s
og andres Arbejder over Hydreringer med visse Metal-
ler eller deres Forbindelser som Katalysatorer, hvorved
nogle Forskere fører Metalfermenternes Aktivitet tilbage
til den temporære Dannelse af Metalhydriirer.
Inden for de katalytiske Brintninger falder ogsaa Am-
moniakens Højtryksyntese.
Vigtige katalytiske Spaltninger finder vi i Teknikken
ved Fedtspaltningen efter Tivitchell’s Metode samt ved
Hydrolysen af Kulhydrater, altsaa ved Fremstilling af
Invertsukker, Stivelsesukker og Dekstrin.
Disse Spaltninger føres tilbage til en Brintionvirkning,
som for stærke Syrers Vedkommende kan fremskyndes
ved Tilstedeværelse af et Salt af den katalyserende Syre.
(Ved Hydrolysen af Kulhydrater).
Men mange Eksempler kunde nævnes endnu, dels
paa tekniske Fremstillingsmetoder, hvor Katalysatorers
Tilstedeværelse er en Nødvendighed for praktisk at kunne
gennemføre Processen — jeg skal her blot nævne, al
man ikke kan fremstille Klarkalk af Klor og Kalkhydrat
uden Fugtigheds Tilstedeværelse —, dels paa tekniske
Fremstillingsmetoder, som begunstiges ved visse Katalysa-
torers Tilstedeværelse, og endelig paa færdige Produkter,
hvortil der sættes Katalysatorer for at opnaa en tilsigtet
EfFekt ved Anvendelsen af Stofferne, f. Eks. Fernisser,
Tekstilfarver m. m.
Naar jeg i det følgende nærmere skal omtale nogle
Eksempler paa industrielle, katalytiske Fremstillingsme-
toder, har jeg søgt at vælge dem blandt saadanne Indu-
strier, hvor Katalysen i de senere Aär har staaet i For- '
grunden for Interessen og Diskussionen inden for Fag-
verdenen. Herhen hører
Svovlsyreindustrien, som ved Indførelsen
af Taarnsystemet og Kontaktmetoden er undergaaet store
Forandringer,
Kvælstof industrien, hvor den katalytiske
Ammoniaksyntese samt Ammoniakens Iltningskatalyse fø-
rer denne ind i helt nye Baner, og endelig
Fedtstof industrien, som ved Hydreririgerne
ligeledes staar over for en Omvæltning, og hvor Fedt-
spaltningen med aromatiske Sulfofedtsyrer har vundet en
stor Udbredelse.
Svovlsyreindustrien.
Svovlsyre laves kun ved Hjælp af Katalysatorer. Del
gammeldags Blykammersystem med GIover-Taarn, Kamre
og Gay-Lussac Taarn var eneraadende inden for Svovl-
syreindustrien, indtil det omkring 1890, baseret paa
Knietsch’s Arbejder over Ligevægten i Systemet
2 SO2 + O2 2 SO3 (Damp) + 45,2 Kai.
under forskellige Koncentrationsforhold med Platin som
Katalysator, lykkedes at gøre Koniaktmetoden teknisk
gennemførlig med næsten kvantitativt Udbytte.
Det var, som bekendt, Indigosyntesen med Naftalin
som Udgangsmateriale -— over Anthranilsyren —, som
væsentlig bidrog til, at Kontaktmetoden blev udarbejdet,
idet denne tillader at overføre den ved Behandling af
Naftalin med rygende Svovlsyre dannede Gasstrøm af
Svovlsyrling og Kulsyre næsten fuldstændig til Svovl-
syreanhydrid.
Den hurtige Udvikling, som Kontaklmetoden gen-
nemgik i fysisk-kemisk og apparatur-konstruktiv Hen-
seende i de paafølgende Aar, dens øvrige Fordele, nemlig
a t man direkte fik Oleumsorterne og Monohydrat, frit for
Arsen og Jærn, hvad der gjorde dens Anvendelse selv-
skreven inden for Farveindustrien, a t man kunde an-
vende svovlfattige Ertser til Fremstillingen, saaledes de
værdifulde kobber- og zinkholdige Ertser, som gav Riste-
gas med under 6 pCt. Svovlsyrling — Ertser, som i Kam-
mersystemfabrikkerne ikke kom i Betragtning —; dens
lette Pasning m. m., har været Drivfjederen til en stærk
Udvikling inden for Blykammerfabrikkerne.
Frygten for, at Kontaktmetoden ogsaa vilde kunne
tage Konkurrencen op med Blykammermetoden, især in-
den for Superfosfatindustrien, gjorde det nødvendigt for
Blykammerfabrikkerne at søge at faa deres System til
at arbejde mere rationelt, d. v. s., at faa Anlægsomkost-
ningerne reducerede, at faa Udbyttet pr. Kubikmeter
Reaktionsrum til at stige, Pasning og andet simplificeret,
Salpetertabet reduceret og Grundarealet begrænset.
Naar jeg nu gaar over til at beskrive de forskellige
Svovlsyrefabrikationsmetoder, skal jeg begynde med
Blykammersystemet.
Det skyldes sikkert Katalysens komplicerede Natur,
at de praktiske Erfaringer inden for Blykammerfabrik-
kerne har dannet Grundlaget for Forbedringerne. Kata-
lysens Natur er især nærmere præciseret af Prof. Lunge.
Betragter vi det almindelige Blykammersystem, hvor
Salpetersyren tilføres i Glover-Taarnet, hersker der i