Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 242 -
dette den til Reduktion af Salpetersyren nødvendige Tem-
peratur og Koncentration.
Til at udtrykke de Reaktioner, som den egentlige,
stærkt dissocierede Katalysator, Salpetersyrlinganhydridet,
giver Anledning til, behøves hele 8 Ligninger med 9 for-
skellige Molekyler, hvoraf Katalysens komplicerede Na-
tur fremgaar.
Disse Ligninger er efter Lunge:
o
tc
+
z
tp
H-
s
o
Y
O
II
z
A
o :
to
o
K
t—‘
V
z
II
o
OH
SO,OH
O
II
SO,OH
OH
+
O
V
o
II
z
A
O
O
to
o
+
to
o
(2a)
ved Hjælp af den nedrislende Syre, men ogsaa som Svovl-
syrefortættere paa Grund af den store Overflade, de frem-
byder, og de bevirker en god Blanding af Gassen.
Skyggesiderne ved Pladetaarnene er deres trækhem-
mende Egenskaber, og den Omstændighed, at de let for-
sloppes, i Forbindelse med en begrænset Holdbarhed,
vejer noget op imod deres Fordele som Svovlsyredannere.
Blandt andre Forslag, som særlig tager Sigte paa at
frembringe en god Blanding af G'assen, skal jeg nævne
Meier’s Tangentialkamre, hvor Ristegassen ledes tangen-
tialt ind i store, runde Blykamre og forlader dem efter
at have beskrevet Hvirvler gennem Taarnenes Midte.
Disse Blykamre har vundet en stor Udbredelse; de lider
dog ved Intensivdrift stærkt dér, hvor Afkølingen er
,/0H
~ N<SO2OH
o = N<SOäOH + NO2->SO2<g"o + NO + H2O (2b)
2S°2<ono + H20-> 2SO2<?^ + NO + NO2 (3a)
2so2<q^o+SO2 + 2H2O->SO2<oH+2O= N<'SO2OH
(3 b)
o = n<Îo2oh -> so*<Sh + N0 (3 c)
2 NO + O2 2NO2 (4)
Af Ligningerne fremgaar Nitrosylsvovlsyrens trinvise
Dannelse over Nitrosulfonsyren af (1), (2a) og (21>), end-
videre Nitrosylsvovlsyrens Spaltninger ved Tilstedevæ-
relse af Vand og Svovlsyrling under Svovlsyredannelse
af (3a) og (3b), hvorved Kendskabet til Katalysens Natur
væsentlig er blevet opklaret; og endelig Kvælstofiltets Ilt-
ning til Kvælstofoverilte af (4).
Reaktionerne er reciproke, de følger Massevirknings-
loven; særlig bestemmende for deres Forløb er Koncen-
trationen af de enkelte reagerende Luftarter samt Vand-
mængden og Temperaturen.
Høj Temperatur og lidt Vand begunstiger Nitrosyl-
svovlsyrens Dannelse, meget Vand og lav Temperatur
dens Sønderdeling; er der i sidste Tilfælde tillige Over-
skud af Svovlsyrling til Stede, kan Kvælstoflltet reduce-
res til Kvælstofforilte, hvad der er ensbetydende med
Salpetertab.
Processen som Helhed er eksolermisk, og den gun-
stigste Temperatur for Svovlsyrens Dannelse i Kamrene
svinger imellem 60° og 40° C. I hver Del af Systemet
forskydes Ligevægten paa Grund af lonkoncentrationens
og Gasstrømmens Forandring, og Svovlsyreudbyttet i Glo-
ver-Taarnet er ca. 17—20 pCt. af den samlede Produk-
tion.
Forinden jeg gaar over til at beskrive Taarnsystemet,
skal jeg kort nævne nogle Forbedringer i de ældre Bly-
kammersystemer, som har vundet Udbredelse. Blandt
de, der særlig tager Sigte paa at regulere Temperaturen
gunstigt, maa nævnes:
Indbygning af Køleskakter og Kølerør i Kamrene,
Tilførsel af Vand som Vandstøv i Stedet for Damp,
hvorved tillige den dannede Svovlsyre hurtig fjernes af
Cirkulationen,
De Lunge-Rohrmannske Pladetaarne og andre Reak-
tionstaarne virker ikke alene som Temperaturregulatorer
svagest.
Studiet af Gassens Bevægelsesretning i de ældre
Blykamre førte til Abraham’s Teori om Gassens Dobbelt-
spiralbevægelse; den tekniske Udnyttelse heraf førte til
høje, smalle Blykamre med Vandstøvindsprøjtning i Be-
vægelsesretningen, hvorved Cirkulation, Blanding og Af-
køling fremskyndedes.
Vigtige Forbedringer er endvidere de, der er fore-
slaaede med Henblik paa at faa de gunsligste Betingelser
for Svovlsyredannelsen ud fra Betragtninger over
Massevirkningsloven; herunder hører Intensiv-
driftmetoden, altsaa Drift med stor Nitrosecirkulation,
samt Indførelsen af mekaniske Risteovne, som tillader at
arbejde med Ristegas paa op til 9 pCt. Vol. SO2.
Ved at anvende Ventilatorer paa passende Steder i
Systemet har man forøget Gasbevægelseshastigheden op
til omkring 10 Gange dens sædvanlige Hastighed.
Ved passende Kombinationer af alle disse Forholds-
regler har man forøget Antallet af Ioner i Systemet og
tillige den Hastighed, hvormed de i Tidsenheden reagerer
med hinanden; man er herved naaet op til en Syrepro-
duktion paa 10—12 kg Kammersyre pr. 1 m3 Rum og
med et Udbytte paa 95—98 pCt. af det teoretiske. I de
ældre Systemer regnede man med et Syreudbytte paa
3—4 kg Kammersyre pr. m3 Reaktionsrum i 24 Timer.
Salpetertabet kan reduceres ved tilstrækkelig Gay-
Lussac-Absorption.
Den mest gennemgribende Forandring i Blykammer-
systemet er det saakaldte Taarnsystem, hvori Glo-
ver-Taarnenes stærke syredannende Egenskaber er ud-
nyttede, og med hvilket man skal være i Stand til at be-
herske de kemiske Omsætninger i langt højere Grad end
tidligere.
Den tekniske Udførelse af Taarnsystemet er af gan-
ske ny Dato, idet Opl’s Taarnsystem i 1909 er bragt til
Udførelse i den første østrigske Sodafabrik i Hruschau;
selve Problemet er dog gammelt.
Man vil forstaa Princippet deri, naar man tænker
sig, at Ristegas ledes ind i et System af 3 paa hinanden
følgende Vadskeflasker, hvoraf de 2 første er fyldte med
Nitrosesvovlsyre og den sidste med kold 60° Bc. Svovl-
syre. Efter en vis Tids Forløb vil den første Flaske
være denitreret, samtidigt med at en tilsvarende Svovl-
syremængde vil være dannet deri. Den uddrevne Kvæl-
stofilte vil under Passagen gennem de 2 sidste Flasker
have iltet sig og være absorberet i den sidste Flaske.