Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I bJ Ci I 2) Absorptionssystem for det først dannede Anhydrid; | tode fremstille en Syre, som ikke indeholder over en vis 3) Renscbeholdere for Ristegassen, inden den føres ind over Platinelementerne; 4) Platinelementerne og Overhederen anbragt ved Kon- taktovnen; 5) det 2det Absorptionssystem, og 6) Oleum- og Monohydratreservoirs. Fra Kontaktovnen passerer Gasstrømmen først en vertikal Rørkøler, derefter 3 Risletaarne fyldte med Kvartssten, hvor Anhydridet absorberes af Monohydrat og Oleum efter Modstrømsprincippet; ved Hjælp af en Ven- tilator suges Ristegassen gennem disse Absorptionstaarne og blæses ind i Gasrenserne. Her befris den for en ringe Mængde medrevet Monohydrat og Arsen. Mono- hydratet tilbageholdes dels i et Koksfilter, dels af basisk sulfidholdig Højovnsslagge, som tillige absorberer Arseni- ken, men dog lader Anhydridresten passere igennem. Efter at Ristegassen med nu kun 3 pCt. SO2 er ren- set, bringes den paa den nødvendige Temperatur for at omsætte sig i Platinelementerne, idet den først forvar- mes i Jærntveiltekontaktovnen, dernæst overhedes til ca. 540° i en særskilt Ovn for saa at ledes over Platinkon- takten. Var Ristegassen ikke forinden bleven befriet for Mo- nohydrat, vilde Iltningen i Platinelementerne være ufuld- kommen paa Grund af Svovlsyrens Spaltning til Svovl- syrling, Vand og Ilt. Platinköntaktovnen bestaar af en fuldkommen tæt Jærnkasse, hvori 30 gitterformede, platinerede Asbestvæv er anbragte, idet de er ordnede i 3 Grupper paa 10 Væv hver, som let kan udveksles. Asbestvævet har en stor Maskevidde, saa at Gasstrøm- men derigennem kun møder ringe Modstand, og er paa en saadan Maade l'astgjorl i Sniedejærns Rammer, at Gas- strømmen m a a passere fra neden op igennem alle Væven’e. Ethvert af de 30 Asbestvæv i et saadant System er imprægneret med ca. 25 g Platin. Fra Platinelementerne føres Gasstrømmen til det an- det Absorptionssystem, som bestaar af 2 Kølere og 2 Absorptionstaarne, hvorigennem den suges af en Ventila- tor for tilsidst, efter at have passeret et Koksfilter, at føres til Skorstenen med 0,5 pCt. SO2 = 4,5 pCt. Svovl- tab. Syrecirkulationen foregaar efter Modstrømsprincippet ud fra den Kendsgerning, at Anhydridet absorberes bedst af en 96—98 pCt.tig Svovlsyre. Syrecirkulationen ved Hjælp af Trykluft fremgaar tydeligst af Figuren, hvor Syrereservoirerne for de forskel- lige Sorter Oleum og Svovlsyre er viste over Absorptions- systemet. Fabrikationen er simpel og billig, men ikke saa ren- lig at have at gøre med som ved den kontinuerlige Kon- taktmetode, da Jærntveiltekontaktmassen stadig maa for- nys. Man vinder en Oleum, som ikke er helt klar; den indeholder noget Arsen og Flyvestøv. Denne Oleum kan anvendes til Sulfureringer i den organiske Kemi, hvor man ikke forlanger et vandklart Produkt; endvidere i Petroleumsindustrien. ringe Maksimalgrænse faste Bestanddele. Disse Fabrikker bygges i saakaldte Systemer, altsaa Anlæg af en ganske bestemt Størrelse; ved større Anlæg bygges saa flere saadanne Systemer. I Stedet for store Blykamre arbejder man ved Kon- taktmetoden med mindre Apparater, hvor Driften let pas- ses og reguleres ved Hjælp af Ventilatorer og kan stand- ses øjeblikkelig. Sammenholdes de to Principper til at beherske Kata- | lysen ved Svovlsyrens Dannelse, antages det, at Taarn- systemet har Chancer for at blive det Princip, hvorpaa der arbejdes videre, inden for de Fabrikker, som frem- stiller den urene Syre af Glover- og Kammersyrens Styrke, medens Kontaktmetoderne vil blive anvendte til Fremstilling af den rene Syre (Pi. Kontakt), Monohydrat og rygende Svovlsyre. Kvælstofindustrien. Den katalytiske Ammoniak- og Salpeter- syrefremstilling. Da i Slutningen af forrige Aarhundrede Problemet: »Forebyggelse af Kvælstofnøden« fremstod, fik dette fra mange forskelligartede Sider en indgaaende Behandling; og dette er Grunden til, at vi nu har flere forskelligartede, industrielle Metoder til Udvinding af Luftens Kvælstof. De vigtigste er: 1) Lysbue metoderne, hvor Kvælstoffet bindes til Luftens Ilt, 2) Frank og Caro’s Kalciumcyanamidme- t o <1 e, hvor Kvælstoffet bindes lil Kalciumkarbid, . 3) S e r p e k’s A 1 u m i n i u m n i t r i d m e t o d e , hvor Kvælstoffet bindes til Aluminium, og endelig 4) Ammoniake ns katalytiske Højtryk- syntese. Af disse bliver de 3 første gunstigt paavirkede ved Katalysatorers Tilstedeværelse, medens disses Tilstede- værelse for Amnioniaksyntesen er en Nødvendighed. Ifølge et Patent freinskyndes KvælslotTets Binding til Ilt ved Tilstedeværelse af fluorholdige Salte; Azoteringen af Kalciumkarbid fremskyndes af Kalciumcyanamid; dette tilsættes derfor i ringe Mængde til Karbidet før Azote- ringen; endvidere foregaar Aluminiumnitridfremstillingen ved Tilstedeværelse af Kobber i ringe Mængde let ved ca. 1600° i Stedel for ellers ved ca. 1700° — under ellers ens Betingelser. Paa Grund af Lysbuemetodernes og Kalciumcyana- midmetodens store Kraftforbrug til at binde 1 kg Kvæl- stof vil disse Fabrikker være henviste til Steder, hvor der raades over ganske billig Kraft. Aluminiumnitridfabrikationen forbruger mindre Kraft; man vinder ved den foruden Ammoniak et rent Lerjord- hydrat, som anvendes til Aluminiumfabrikationen, og den planlægges derfor i Tilslutning til Aluminiumfabrikkerne. Derimod skal den katalytiske Ammoniaksyntese ud- mærke sig ved et ringe Kraftforbrug til Kompression og Cirkulation af Brintkvælstofblandingen; ligeledes er Varme- og Kuldeforbruget af ringe Betydning ved hen- sigtsmæssig Udnyttelse af Modstrømsprincippet. Prisen paa Ammoniaken i 25 pCt.tig Ammonsulfat beløber sig til omkring 85 Øre pr. kg, og det antages, at Til Sprængstofindustrien kan man ved denne Me- ; den deri indeholdte Kvælstof ved den syntetiske Frem-