ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
247 stilling kan leveres for 1-—2 Øre og Brinten for ca. 17 Øre*). Disse Forhold vil sikkert bevirke, at Ammoniaksyn- tesen faar en mere almen Udbredelse, og give denne Ka- talyse stor økonomisk Betydning. Den direkte Syntese af Ammoniak af Elementerne lader sig kun vanskelig gennemføre, dels paa Grund af Kvælstoffets Indifferens over for Brint ved lav Tempe- ratur og dels paa Grund af Ammoniakens Ubestandighed ved høj Temperatur. Det er i første Linie Professor Håber i Forbindelse med van Oordt og le Rossignol, som har Æren af, at denne Syntese nu kommer til Udførelse i Praksis. Fremstillingen af Ammoniak hviler paa Undersøgel- ser over Ligevægten i Systemet N, + 3 H2 ^2 NH3 + 11,8 Kai. Før Prof. Haber var det kun lykkedes at fremstille Ammoniak syntetisk som Spor; ud fra fysisk-kemiske Be- tragtninger kom han til den Overbevisning, at Syntesen maatte kunne udføres med større Udbytte, og Ammoniak- syntesen frembyder saaledes et Eksempel paa den syste- matisk opbyggede Opfindelse i Modsætning til den mere tilfældige. Med Hensyn til ovenstaaende Ligevægt ved man, at Reaktionshastigheden vokser med stigende Temperatur, men at Ligevægten derved forskydes hen imod Dannelsen af Kvælstof og Brint, som jo dannes under Varmeabsorp- tion. Om Trykkets Indflydelse paa Ligevægten ved man, at med voksende Tryk forskydes denne hen imod Dannel- sen af de Stoffer, som dannes under Volumenformind- skelse, det vil altsaa sige, at en Trykforhøjelse begunstiger Dannelsen af Ammoniak; dette fremgaar tydeligt af Lige- vægtsligningen, hvor der paa den ene Side findes 4 Mole- kyler, paa den anden Side kun 2; men tillige maatte saa- danne Katalysatorer findes, som var i Stand til at frem- skynde Reaktionshastigheden ved lav Temperatur, hvor Ligevægten for Ammoniakens Dannelse ligger gunstigt. Det gjaldt altsaa om at kombinere disse Kendsger- ninger paa en saadan Maade, at gunstige Forhold var til Stede for Ammoniakens Dannelse; disse viste sig at være ved en Temperatur paa 500°—600°, ved et Tryk af 150— 200 Atmosfærer og med Osmium, Uran eller Jærn som Katalysatorer; under disse Forhold lykkes det at faa dan- net op til 10 Vol. pCt. Ammoniak i Brintkvælstofblandin- gen ved en bestemt Cirkulationshaslighed. Hosstaaende Billede (Fig. 3) er en Gengivelse af et af de Apparater, hvormed Prof. Haber har udført sine For- søg over Ammoniaksyntesen. Den støchiometriske Blanding af Brint og Kvælstof cirkulerer under Højtryk i Apparate!; dette er lavet af en Laboratoriumsmekaniker. Apparaturet bestaar af: En vandafkølet Reaktionsovn, hvori Syntesen foregaar, En Varmeregenerator, som er anbragt inden i Reaktions- evnen, ♦) Efter Bergius: »Eine neue Methode zur technischen Her- stellung reinen, hochkomprimierten Wasserstoffs. Die Zer- setzung flüssigen Wassers durch Eisen«; Zeitschr. f. angew. Chemie 1913, 517, skal man være i Stand til at fremstille 1 cbm. Brint for 5 — 7 Pf. Et Tørreapparat med Natronkalk, En Kulderegenerator, En Ammoniakfortsetter, En Cirkulationspumpe. Gasblandingen føres ind i Kredsløbet gennem Ventil, den ledes derpaa ind i Reaktionsovnen, hvori den kemiske Proces foregaar ved 500"—600° C. og ved 150—200 Atm. Tryk; i Reaktionsevnen passerer den først Varmeregene- ratoren, opvarmes derefter yderligere af en elektrisk Mod- stand, stryger saa gennem Katalysatorlagene, afgiver sin Varme til den paafølgende Gasstrøm i Varmeregenera- loren og Iræder ud af Ovnen. Den passerer saa Tørreapparatet, derefter Kuldegene- ratoren, strømmer saa ind i Ammoniakfortælteren, hvor den afgiver næsten al sin Ammoniak, strømmer tilbage igennem Kulderegenatoren, hvori den afkøler den paa- følgende Gasstrøm og derved selv opvarmes, og træder Fig- 3. saa ind i Kompressionspumpen. Gennem Ventil tilføres den til den dannede Ammoniak svarende Mængde Kvæl- stof og Brint. Saaledes gentager Cirkulationen sig. Den flydende Ammoniak tappes ud gennem Ventil, Strømmer, til Modstandsovnen tilføres gennem Lednin- gerne, og Termoelementledningerne til Reaktionsovnen til- føres gennem Tappene. I den nedenstaaende Figur 4, som visér et Snit gen- nem Ovnen, vil denne staa omvendt. Reaklionsovnen beslaar af en ydre Cylinder og en indre Cylinder, som er adskilte ved et fast stampet, godt isolerende Lag af Magnesia usta og Asbest. Denne Bombes Længde er 75 cm. Den indre Cylinder indeholder: 1) En elektrisk Modstandsovn. 2) Katalysatorrummet, hvor Katalysatoren, fordelt paa Asbest, er anbragt etageformigt paa Sier. 3) Varmeregeneratoren, som bestaar af 127 Staalkapil- larrør, sammenholdte for begge Ender af 2 sekskan- tede Stykker Jærnblik, som hvert har lige saa mange