Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

249 Disse to Metoder er patenterede. Gennem alle de Arbejder over den syntetiske Frem- stilling af Ammoniak, hvoraf jeg her har omtalt en Del Resultater, har Katalyseringen vundet betydningsfuldt Terrain baade i videnskabelig og praktisk Henseende. I Mellemprodukters saa vidt muligt kvantitative Dannelse, inden de blev videre sønderdelte, og dette lykkedes ved at lede Gasblandingen hurtigt over en Katalysator af Pla- linblik, hvis Overflade var blevet svagt forstøvet paa den Maade, at den i nogen Tid havde været udsat for Reak- Vilkaarene for Katalyseringerne med deres Afhængig- hed af Temperatur, Tryk, Forureninger og gode Iblan- dinger er bievne uddybede, ligesom det er blevet prak- tisk udførligt syntetisk at fremstille Ammoniak, hvilket for faa Aar siden — før Prof. Haber optog Arbejderne paa dette Omraade — kun, som sagt, var muligt at frem- stille som Spor. Ammoniakens Iltnings katalyse. I Tilslutning til Ammoniakens katalytiske Højtryk- syntese vil jeg ogsaa gerne knytte et Par Ord om Am- moniakens Iltningskatalyse, hvorover der i de senere Aar er udtaget flere Patenter. Ammoniakkvælstoffets Værdi er ca. 90 pCt. af Salpe- terkvælstoffets. Medens Salpetersyrekvælstoffet i kon- centreret Salpetersyre er betydeligt dyrere (ca. 21/^ Gange) end SalpeterkvælstofTet, og da der er Udsigt til, at denne Prisdifferens vil forøges, er der Mulighed for økonomisk Basis for Fremstilling af Salpetersyre af Ammoniak. Betragter man nemlig Kilderne til Salpetersyre og Ammoniak, er de til Fremstilling af Ammoniak langt flere end de til Fremstilling af Salpetersyre. Saaledes er Kil- derne til Salpetersyrefremstillingen Chilisalpeteret, hvis Pris snarere vil stige end falde, da Lejerne kun menes at strække til i ca. 100 Aar endnu, og Norgesalpeterfabrik- kerne, hvor Salpetersyren fremstilles direkte. Men nu er Lysbuemetoderne henviste til saadanne Steder, hvor Kraf- ten er ganske særlig billig, og det er endog blevet be- tvivle!, om disse store Kraftanlæg ikke paa anden Maade lod sig fordelagtigere udnytte end netop til Salpetersyre- fremstillingen. Derimod vinder i de senere Aar Udvindingen af Am- moniak fra Forkoksningsanstalterne og Gasfabrikkerne, saavel ved Kul- som Tørvegasfremstillingen, større og større Udbredelse; yderligere er flere og flere tekniske Metoder udarbejdede til Fremstilling eller Udvinding af Ammoniak, saaledes faar man af Kalciumcyanamid og Aluminiumnitrid paa let Maade Ammoniak; hertil føjer sig nu Ammoniakens Højtryksyntese. Sikkert er det i alle Tilfælde, af dersom det lykkes at fuldkommengøre Ammoniakens Iltningskatalyse i Tek- nikken, at der saa ikke vil mangle Ammoniakkilder til passende Priser. Omdannelsen af Ammoniak til Salpetersyre er lykke- des Ostwald og Brauer ved at lede Ammoniak og Luft over Platin ved 500°—600° C.; de opnaaede herved at faa omdannet 85 pCt. af Ammoniakens Kvælstof til Salpeter- syre, medens de øvrige 15 pCt. gik tabt som elementært Kvælstof. Det ejendommelige ved denne Katalyse er, at jo hur- tigere Luftblandingen blev ledet over Platinsvampen, hvor- med der først arbejdedes, desto større blev Udbyttet; dette finder sin Forklaring i, at Kvælstofilterne er Mellemled i Katalysen, hvis Slutningsprodukter er Vand og Kvælstof. Det gjaldt altsaa om at standse Katalysen ved disse tionen. Industrielle Anlæg til Udførelse af Ostwald’s Katalyse er indrettede i Forbindelse med flere Forkoksningsanstal- I ter i Tyskland, blandt andet ved Bochum i Westphalen; men, som vi har set, afhænger Rentabiliteten af disse Foretagender af Prisdifferensen mellem Ammoniakkvæl- stoffet og Salpetersyrekvælstoffet. Der arbejdes stærkt paa at faa Salpetersyreudbyttet forhøjet ved denne Katalyse; saaledes har Wendriner fore- slaaet at anvende Uran, Caro Thorium som Katalysator; Katalysen skal da kunne foregaa ved lavere Temperatur (400°—200°) med et næsten teoretisk Udbytte. Stor Interesse har endvidere Kaiser’s Forsøg, som har anvendt aktiveret Luft, d. v. s. Luft, som forinden havde passeret et Ozonrør med stille, elektriske Udladninger, og som derefter straks lededes sammen med Ammoniak over Platin. Kaiser opnaaede et Kvælstofudbytte paa 105—106 pCt. som Salpetersyre; det vil altsaa sige, at en Del af Luftens Kvælstof maa være indgaaet i Reaktionen. Disse sidste Forsøg er kun udførte i Laboratoriet, men de aabner nye Synspunkter for den hensigtsmæssige Udførelse af denne Katalyse. Fedtstofindustrien. Hydrering af Fedtstoffer. Hydrering af Fedtstofferne betyder en Omvæltning inden for hele Fedtkemien, ikke alene i Teknikken, som jeg senere skal forklare; men det vil ogsaa være nød- vendigt at udarbejde nye analytiske Undersøgelsesmetoder for Fedtstoffer — maaske igennem Studiet af de enkelte Fedtsyrer —, da de Konstanter, som har tjent til at paa- vise Fedtarterne, vil blive temmelig værdiløse, eftersom det bliver muligt at fremstille Fedtstoffer med et hvilkel, som helst Jodtal og Smeltepunkt, og fordi de specielle Reaktioner, saasom den Baudouin’ske og den Halphen’ske Reaktion, bortfalder. Hydrering af Fedtstoffer opstaar, naar de umættede Syrer i Fedtstofferne optager Brint, der ledes over dem, naar bestemte Katalysatorer som Nikkel, Palladium og Platin eller disses Forbindelser er til Stede; herved om- dannes de umættede Fedtstoffer til mættede, næsten lugt- fri Syrer eller Glycerider med højere Smeltepunkt; der opnaas altsaa samtidig en Desoclorisering. Paa Grund af Dannelsen af Fedtstoffer med højere Smeltepunkter kaldes denne Hydrering ofte for Hærdning af Fedtstoffer. Fedtstof-Hydreringens Anvendelse falder inden for Spisefedt-, Stearinsyre- og Sæb e-F a b r i k a- t i o n e n. For Spisefedtindustriens Vedkomme n- d e, hvor der arbejdes med Blandinger af forskellige Fedt- stoffer, er det nødvendigt at regulere Stoffernes Smelte- punkter, saa at de færdige Produkter anlager en Konsi- stens og fysisk Beskaffenhed, der inden for de forskellige