Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 252 - I Korthed kan man udtrykke Hydreringskatalysens Betydning for Teknikken deri, at den inden for Fedtstof- industrien paa let Maade forædler Raamaterialerne, saml at den inden for mange Industrier har aabnet nye Mulig- heder for teknisk-kemiske Fremstillingsmetoder. T wi t c h el l’s Fedtspaltnings metode. Katalysen har ogsaa i Form af Twitchell’s Fedtspalt- ningsmetode inden for Fedtstofindustrien i de senere Aar vundet et stort Terrain. For Tiden anvendes 4 forskellige Fedtspaltningsmeto- der i Sæbeindustrien, nemlig enten: a. i lukkede Beholdere ved Autoklavforsæbningen, hvor Fedtstofferne spaltes under Tryk ved Hjælp af faa pCt. Kalk, Magnesia eller Zinkilte, som i de senere Aar anbefales; eller ogsaa b. i aabne Kedler ved Krebitz’s Fedtspaltningsmetode med Kalk, hvorved man faar dannet Kalksæber, som saa omsættes med Natriumkarbonat under Dannelsen af Natronsæber og Kalciumkarbonat; ved den fermentative Fedtspaltningsmetode med Ricinusfrøekstrakt, som indeholder Fermentet Lipase (den store Lighed i mange Forhold mellem Enzym- virkninger og uorganiserede Katalysatorers Virknin- ger er især fremdraget af Bredig}, og endelig ved den katalytiske Twitchell iSpaltningsmetode med aromatiske Sulfofedtsyrer. Alle 4 Metoder bliver anvendte i Praksis, mindst dog den fermentative samt Krebitz’s Metode, denne sidste navnlig paa Grund af Vanskelighederne forbundne med den økonomiske Omdannelse af Kalksæbe til Natronsæbe samt de store Anlægsomkostninger. Den af disse Fedtspaltningsmetoder, som har vundet størst Udbredelse i de sidste 10 Aar, er TivitcheU’s Metode, som udmærker sig ved sin simple Udførelse — man kan forarbejde store Fedtmængder paa en Gang —, endvidere sin lette Pasning og sine ringe Anlægsomkostninger; den kan let indføres i et bestaaende Anlæg, foruden at man faar et let renseligt Glycerin, en god Fedtspaltning og kun svagt farvede Fedtsyrer. Twitchell’s Fedtspaltningsmetode beror paa, at visse aromatiske Sulfofedtsyrer har den Evne, naar de i ringe Mængde tilføres en Blanding af Triglyceriderne og Vand, at spalte dem næsten fuldstændigt i Glycerin og Fedt- syrer, naar Blandingen i længere Tid holdes paa en Tem- peralur af 100° C. Reaktivet fremstilles efter Twitchell’s Angivelser ved al behandle æquiinolekulare Mængder Oliesyre (Stearin- syre) og Benzol, Naftalin med Svovlsyre, hvorved der ef- ter Tilsætning af Vand og ved Henstand dannes en Olie, som svømmer paa Overfladen, og som saa skilles fra Resten af Svovlsyren. Den dannede Forbindelse gaar i Handelen under Navnet »Reaktiv« og betegnes aromatisk Sulfofedtsyre. Twitchell forklarer Virkningen af Reaktivet paa føl- gende Maade: Sulfosyrerne er opløselige i Vand, og Opløsningen er i Siand til at emulgere Fedtslofl'erne. Tilsættes nu Reak- tivet til en. Blanding af Fedtstof og Vand, saa dannes en Emulsion, og en lille Del af Fedtet gaar i Opløsning. Blandingen indeholder fra Sulfofedtsyrernes elektrolytiske Sønderdeling Brintioner, hvis Tilstedeværelse bevirker de sammensatte Æterariers Hydrolyse. Denne Teori fører altsaa Fedtspaltningen tilbage til Brintionernes kendte katalytiske Virkning, som beror paa en Hydrolyse. Denne Opfattelse, hvorefter Reaktivets Virkning be- staar af en kombineret Emulsionsvirkning og katalytisk Virkning, er bleven delvis bekræftet ved Grimlund’s Un- dersøgelser over Reaktivet. Ved at behandle det med en Kogsaltopløsning lykkedes det Grimlund at isolere en i Saltvand opløselig, sur, fedtspaltende Bestanddel og en i Saltvand uopløselig Bestanddel, som udmærkede sig ved en stærk emulsionerende Evne. I de senere Aar har Bestræbelserne ved Reaktivets Fremstilling været rettede imiod at fremstille det saa lyst som muligt samt saa virksomt som muligt. Metodens praktiske Udførelse. Ved Udførelsen af Twitchell-Metoden kan man ad- skille 3 Processer: 1) Rensningen af Fedtstofferne, 2) den egentlige Spaltningsproces, 3) Rensningen og Oparbejdningen af Glycerinvandet. For at befri Fedtstofferne for Æggehvidestoffer, lim- givende Substanser og andre Forureninger renses det først med 60° Bé. Svovlsyre inden Fedtspaltningen. Det afhænger af Fedtstoffets Art, hvor grundigt denne Rensning bør foretages. I Almindelighed renses Talg, Palmeolie og andre re- nere Fedtsorter paa følgende Maade: Fedtstoffet opvarmes med direkte Damp til 50°—60° i Fedtrensekarret, se Fig. 6; der tilsættes 1 pCt. 60° Svovl- syre, og man omrører Massen ved Hjælp af et Damp- straalerøreapparat i % Time. Denne Behandling foretages bedst Dagen forinden Spaltningen, saa at Syrevandet og Forureningerne faar Tid til at afsætte sig til den næste Dag. Derefter lader man Fedtstoffet løbe ned i Spalte- karret, der tilsættes Kondensationsvand eller Glycerinvand II fra den forudgaaende Spaltning i Forholdet 10 Fedt til 4 Vand. Med direkte Damp lader man saa Temperaturen stige til 100°, tilsætter saa forsigtigt 0,5—1 pCt. Reaktiv af Fedtets Vægt, alt efter den Spaltningsgrad, man ønsker; i Sæbefabrikkerne sædvanligvis 0,5—0,6 pCt., hvorved man opnaar en 92—94 pCt.tig Spaltning. Reaktivet blandes før Tilsætningen med samme Rum- fang Vand, og Massen omrøres; saa hældes det forsigtig i Fedtet, og der tilføres en kraftig Dampstrøm, saa at der opstaar en livlig Kogning i nogle Minutter; denne frem- skynder Emulsioneringen, og en god Emulsionering er væsentlig for hele Fedlspaltningens Forløb. Man lader nu Massen koge svagt i 32—36 Timer, hvorefter Dampen til Karrets Bund afstilles, idet der sam- tidig ledes en Dainpstrøm hen over Fedtsyrernes Over- flade for al hindre Luften i at faa Adgang. For nu hurtigt at ophæve Emulsionen tilsættes der- paa til f. Eks. ved en Fedtspaltning af 10 Tons Fedt ca. 30 1 Aluminiumsulfat-Opløsning af 12° Bé. ved en Tem- peratur af ca. 60°; derefter ledes i nogle Minutter Damp