Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 251 Ogsaa ved denne Katalyse har Katalysatorens Frem- stillingsmaade og fysiske Beskaffenhed en væsentlig Ind- flydelse paa Reaktionshastigheden. Nikkelet fremstilles ved Reduktion af Hydroxydet ved lav Temperatur, 300°—500°, i Nikkeldigel. Jo lavere den Temperatur er, hvorved det er reduceret, jo mere pyro- phort det er, desto kraftigere hydrerer det, men desto mere er det ogsaa følsomt over for Katalysatorgifte; der- for bør ikke alene Katalysatorens Aktivitet, men ogsaa dens Holdbarhed være afgørende-ved dens tekniske Frem- stilling, og man reducerer derfor hensigtsmæssig Nikkel- hydroxydet ved en lidt højere Temperatur end den, del- er nødvendig for at opnaa fuldstændig Reduktion. Andre Katalysatorer. Palladium og Platin og deres Forbindelsers (Hydrox- yder og Klorider) Virksomhed er blevet ivrig studeret paa Grund af deres store Virksomhed ved relativ lav Tempe- ratur, og en Række danske Patenter er udtagne for disse Metaller og deres Forbindelsers Anvendelse som Katalysa- torer; jo lavere nemlig Hydreringstemperaturen er, desto mindre vil Fedtstofferne undergaa dyberegaaende For- andringer, hvilket navnlig er af stor Vigtighed inden for Spisefedtindustrien, hvor Smagen er en saa følsom Faktor. Det er blandt andet fundet, at Palladium udfældet paa Nikkel eller Magnesium var en virksom Katalysator, medens det udfældet paa Bly, Aluminium, Jærn og Zink kun frembragte en ringe eller slet ingen Hydrering. . Hydreringen med Palladium udføres f. Eks. hensigts- mæssigt ved al bringe en Blanding af 1 Ton Olie med 1 kg Katalysator, som indeholder 1 pCt. Palladium, i en Autoklav, der saa lukkes fuldkommen lufttæt. Luften fjernes, og der indføres Brint under 2—3 Atm. Tryk; et Høreapparat sættes i Gang, og der ophedes til 80" C. Hydreringens Forløb kontrolleres ved al iagttage Manometerets Trykforringelse; er Trykket dalet til 1 Atm., tilføres eventuelt paa ny Brint, og man kan brinte saa længe, indtil Manometeret i længere Tid viser konstant Tryk. Hvor omfattende Hydreringens Betydning er inden for Kemien og dermed ogsaa inden for den tekniske Kemi, hvor alle betydningsfulde præparative Principper finder eller vil kunne finde Anvendelse, fremgaar ved al betragte Prof. Sabatier’s Inddeling af Hydreringsprocesserne. Sabatier inddeler Hydreringerne i 4 Grupper: 1) hvor iltholdige organiske Forbindelser reduceres uden Brintsubstitution; 2) hvor Reduktionen er ledsaget af en Brintsubstitulion f. Eks. ved Nitrobenzols Omdannelse til Anilin samt ved Fremstilling af Methan af Vandgas; Vandgas fremstilles med konstant Sammensætning, den renses for Kulsyre og ledes fugtig ved ca. 350" over Nikkel: 3) Brintadditionerne til umættede Forbindelser, hvor- under Fedthærdningen falder; 4) hvor der samtidig med Brintaddilionen foregaar Poly- merisationer eller Spaltninger. Herunder falder bl. a. Dannelsen af petroleums- agtige Forbindelser af Acetylen; ogsaa indgaar denne Hydreringsmetode som Led i Hofmann’s Isoprensyn- tese med para-Kresol som Udgangsstof. Der klæber altsaa endnu visse Mangler ved hærdede j Olier, saa at det for Tiden anbefales kun at bruge op lil 40 pCt. af dem som Tilsætning til Husholdningssæber. Med Hensyn til Hærdningens Udøvelse skal jeg an- føre, at der allerede nu er udtaget op imod 20 Patenter paa forskelligt konstruerede Apparater lil Fedthældning, saavel som en Del Patenter paa egnede Katalysatorer og Fremgangsmaader. Princippet i Apparaterne er at frembyde saa stor virksom Katalysatoroverflade som muligt for Brintens Ind- virkning, samt gunstige Betingelser for Hydreringens Ud- førelse; den hensigtsmæssige Anordning kan saa modifi- ceres paa mange Maader, alt eftersom der arbejdes under Tryk — hvorved Hydreringslemperaturen sæl- tes ned — eller uden Tryk, med Katalysatorerne udfældel paa Substrat eller ej, med stationær Katalysator og cirkulerende Olie og Brint eller med Olien stationær og cirkulerende Brint og Kata- lysator. Bedford & Williams anvender et Apparat (se Fig. 5), som i Olien kommef i Beholderen A og opvarmes ved Dampslangen S. Der tilsættes 1 pCt. Nikkelilte som Ka- talysator, og Brinten tilledes gennem Røret R. (B. & W.’s Patentfordring lyder ogsaa paa Anvendelse af en Blanding af Brint og Ilt, for at der kan dannes Oxydsyrer resp. disses Glycerider). Det anbefales at føre Hydreringen igennem ved 250° C. (ved denne Temperatur maa dog Fedtstoffet være slærkl spaltet). Katalysatoren fjernes efter Hydreringen ved Centri fugering. Et andet Apparat, patenteret af Ellis, ses paa samme Plan (Fig. 5). Katalysatoren, f. Eks. med Nikkel impræg- neret Pimpsten el. lign., er anbragt paa etageformede Hyl der; den i O opvarmede Olie strømmer herfra ned over Katalysatoren, medens Brinten gennem B strømmer op igennem Katalysatorlagene. Anordningen af Katalysatoren i Lag tillader Brinten at trænge jævnt fordelt op igennem Lagene; danner Kata- lysatoren et enkelt højt Lag, saa vælger Gassen den Vej, der frenibyder mindst Modstand, og kommer saa ikke i Be- røring med alle Dele af Katalysatorlaget. Olien og Brinten cirkulerer ved Hjælp af Pumpe og Ventilator. For Hydreringens hurtige Gennemførelse er Kataly- satorernes Beskaffenhed det væsentligste Moment. Som Katalysatorer er foreslaaede Nikkel og dets For- bindelser saasom Ilte, Laktat, Formiat og Acetat; disse vir- ker bedst ved Temperaturer omkring 200° C. Endvidere Palladium og Platin samt Præparater af disse f. Eks. deres Hydroxyder eller Klorider; disse er gode Brintoverførere ved 80"—90'’ C. Som Substrater kan saa anvendes forskellige indiffe- rente Stoffer saasom Kieselgur, Metaller, Metalilter, Pimp- I sten og andre Stoffer med stor Overflade. Nikkel. Den vigtigste Katalysator er vel nok Nikkelet, dels paa Grund af dets gode Aktivitet, dels henset til den lave Pris.