Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

254 Meddelelse XXXIV. Betons Holdbarhed i Havvand. Af Ingeniør, Docent J. Munch-Petersen, M. Ing. F. Der gives næppe taknemmeligere Diskussionsemne inden for Vandbygningsteknikken end Spørgsmaalet om Betons Forhold til Havvand. Her mødes de mest diver- gerende Anskuelser. Der er dem — og de er i stadigt voksende Tal —, der mener, at veludført Beton er prak- tisk talt uforgængeligt under Vand, andre mener der imod, at den angribes af Havvandet. Blandt disse sidste forklarer nogle Angrebet som rent mekanisk, derved at Vandets Salte trænger ind i det porøse Stof og ved Ud- krystallisering sprænger Betonen. Andre mener afgjort, at der foregaar virkelig kemiske Processer, og den al- mindeligste Forklaring er da den, at det ved Portland- cementens Afbinding og Hærdning frigjorte Kalcium- hydroxyd forbinder sig med Havvandets Magniumsulfat og Cementens Lerjordsindhold under Dannelse af Kal- ciumsulfoaluminat, der krystalliserer under Udskillelse af en betydelig Mængde Vand, hvorved Betonen sprænges. Der er ogsaa dem, der skyder Skylden paa Frosten som den væsentligste Aarsag, og endelig mener de fleste — af dem, der overhovedet tror paa Betonens Ødelæggelse — al denne hidrører fra en Kombination af de ovennævnte Aarsager. Det kunde jo synes noget underligt, at Spørgsmaalet om Betonens Holdbarhed i Havvand, der i en saa lang Aarrække er blevet behandlet af Videnskabsmænd og Praktikere, af Kemikere, Ingeniører og Fabrikanter, endnu ikke er naaet videre frem, end at man er uenig ikke alene om Aarsagen til, at Betonen ødelægges i Hav- vand, men ogsaa, om Betonen overhovedet ødelægges. Grunden til denne Usikkerhed maa vistnok først og frem- mest tilskrives den forholdsvis korte Tid, Beton og gan- ske særlig Jærnbeton har været anvendt til Vandbygnings- arbejder, altsaa utilstrækkelige Erfaringer. Nogen Mistro kan desuden forklares ved virkelig mangelfulde Resultater, hidrørende fra den for nogle Aar tilbage, paa Grund af utilstrækkeligt Kendskab til Materialets Egenskaber, ret mangelfulde Udførelse af Betonarbejder, ligesom maaske ogsaa Kontrollen med Arbejdet dengang har været min- dre effektiv. Imidlertid er det, til Trods for den megen Skriven og Talen om Betons Ødelæggelse i Søvand, en Kends- gerning, at dens Anvendelse mere og mere vinder Indpas overalt i Vandbygningen. I stadig større Udstrækning bygges der Konstruktioner af Beton og Jærnbeton i Hav- vand. Laboratorieforskernes noget usikre men advarende Røster om, »at noget maa der gøres«, er besvaret saaledes, al man i Praksis søger saa vidt muligt ved en god Ud- førelse og ved Tilsætning af en passende Mængde Tæt- ningsmateriale at gøre Betonen tæt, ligesom der ogsaa nu og da ved Tilsætning af Puzzolan, Tras eller Molér søges fremskaffet en holdbar Beton. Ved saa vidt muligt at arbejde i tørlagt Grube eller ved Støbning af Legemerne paa Land inden Anbringelsen søger man endvidere at hindre Berøringen med Havvand, inden Hærdningen er tilend ebragt. Medens Betonen saaledes paa Grund af dens i saa mange Henseender næsten ideale Egenskaber stadig vin- der større Udbredelse, er Spørgsmaalet om dens Forhold i Havvand blevet mere og mere brændende, og det kan derfor ikke undre, at dette Spørgsmaal efterhaanden er kommet til at spille en ret dominerende Rolle paa Vand- bygningskongresser. Paa den sidste internationale Skibsfarts- kongres i Philadelphia figurerede Jærnbetonen saaledes saavel i Afdelingen for Indlandsskibsfart som for Søskibsfart. Ved de internationale Skibsfartskongres- ser møder der Ingeniører fra Alverdens Lande og med Erfaringer, der i høj Grad er prægede af de Naturforhold, under hvilke de arbejder. Her er repræsenteret Erfarin- ger saavel fra udprægede Frostegne som fra tropiske Egne, fra mere eller mindre saltholdige Have, med eller uden Tidevande o. s. fr. Da mange af de Ingeniører, der tager Ordet under Diskussionen, møder som Repræ- sentanter for deres Regeringer eller for vigtige og betyd ningsfulde Institutioner, bliver Udtalelserne altid formu- lerede med nogen Forsigtighed. Men desto større Be- tydning maa der tillægges de mange under den sidste Kongres faldne Udtalelser, der saa afgjort var til Gunst for Betonens Anvendelse i Havvand. I Afdelingen for Indlandsskibsfart lød General-Resumeet, udfærdiget af den amerikanske Ingeniør, Major John Sewell, saaledes: »Jærnbeton forener Jærns og Træs Bygningsegen- skaber med godt Murværks Varighed. Den er ikke udsat for Ødelæggelser, som ikke kunde være und- gaaede ved forstandige Forholdsregler. Saadanne Ind- skrænkninger i Anvendelsen, som massivt Murværk stø- der paa, gives ikke for Jærnbetons Vedkommende. Da Jærnbeton besidder stor Tilpasningsevne, frembyder dette Materiale ofte i vanskelige Forhold den bedste og mest økonomiske Løsning, i flere Tilfælde den ene- ste mulige. Under Forudsætning af sagkyndig Projek- tering og sagkyndig Udførelse danner Jærnbeton et af de værdifuldeste, man kan sige et uopnaaet Bygnings- stof i Vandbygning.« Denne for Jærnbetonens Anvendelse til Bygninger i Indlandsskibsfartens Tjeneste saa gunstige Bedømmelse vandt Bifald fra samtlige Kongresdeltageres Side. Fra fransk Side fremkom endogsaa Udtalelser, gaaende ud paa, at Kongressen i en Resolution skulde udtrykke sin fuldkomne Tilslutning — uden nogen som helst Ind- skrænkning —■ til Jærnbetons Anvendelse i Vandbygning. I Afdelingen for Søskibsfart lød General- Resumeet, udarbejdet af Ingeniør, Colonel Ediv. Burr, som naturligt er, ikke slet saa uforbeholdent: »Senere Erfaringer synes at bekræfte de Udtalelser, der vedtoges paa Kongressen af 19081), at de indvundne Resultater af Anvendelsen af Jærnbeton til Flod- og Havarbejder er opmuntrende og synes at tyde paa, at Jærnbeton i Havvand maa anses som overordent- lig varigt, naar alle Sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige af Hensyn til Formaalet, bliver foretaget ■) i St. Petersborg.