Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

255 med Forstaaelse og uden Svigten paa noget Punkt i Overensstemmelse med de bedste Erfaringer.« Man vedtog en for begge Afdelinger fælles Resolution, der »under Hensyn til Jærnbetonens overordentlige An- vendelse og til, at del snart vilde være muligt at udtale sig med større Sikkerhed om Betons Holdbarhed«, ud- trykte Ønsket om, at Spørgsmaalet om Jærnbeton maatte blive sat paa Dagsordenen ved næste Kongres. Som det fremgaar af »Ingeniøren«, S. 599 af forrige Aar- gang, er »Beton og Jærnbeton« da ogsaa opført blandt Emnerne, der skal behandles paa den i n l e r n a t i o- nale S k i b s f a r t s k o n g r e s i Stockholm 19 15. Udtalelserne under Diskussionerne var, som sagt, gennemgaaende til Gunst for Jærnbetonens absolutte Va- righed, om end — af tidligere nævnte Grunde — præ- get af nogen Forsigtighed. Enkelte karakteristiske Ud- talelser skal her gengives. Saaledes udtalte Ingeniør Smrcek, Professor ved den tekniske Højskole i Brünn I (Mähren): »Der er faldet Udtalelser for og imod Anven- delsen af Jærnbeton. Man ved ganske vist ikke, om Jærn- betonkonstruktioner kan holde i 100, 200, 300, 400 eller 500 Aar; men vi bygger Jærnbeton, og jeg tror, vi kan være tilfredse, naar vore Konstruktioner kan staa i 50 Aar, og mindst 50 Aar vil en Betonkonslruktion kunne holde.« En saadan Udtalelse kunde maaske synes noget dri- stig. Men vi har dog her i Danmark et Eksempel, der synes at bekræfte denne Udtalelse. Den østre Kaj i Esbjerg Dokbassin byggedes saaledes paa 12 Fod Vand af Beton uden Parament. Da den for kort Tid siden efter henved 40 Aars Forløb blev erstattet af el Bolværk af Træ paa 18 Fod Vand (forunderligt nok ikke af Jærnbeton), kunde der intet som helst Angreb paavises paa dens Overflade. Kajmuren er bygget i tørlagt Grube, og Resultatet maa, naar henses til, at Cementen for saa mange Aar siden langtfra var af den Kvalitet, som den nu er, ligesom ogsaa Udførelsen vel næppe vilde have til- fredsstillet Nutidens Fordringer, siges at være meget op- muntrende. Som et andet Eksempel paa Jærnbetons Holdbarhed skal endvidere nævnes det af den italienske Ingeniør, Overinspektør Ingelse i Genua fremdragne. Han oplyste, at der i Ravenna, i det adriatiske Hav, findes Jærnbelon- pæle, der har holdt sig fortrinligt i over 20 Aar, og hans Udtalelse blev bekræftet af den kendte amerikanske In- geniør, Dr. Corthel, Præsidenten for Afdelingen, der har besigliget Anlægget. Generalingeniør Luiggi, Professor i Vandbygning ved Højskolen i Rom, oplyste, at der ved de af ham ledede Arbejder anvendes en Tilsætning af Puzzolan til Jærn- betonen i Vægtforholdet 100—150 kg til en mager Beton, bestaaende af: 300 kg Cement, 0,4 m3 Sand og 0,8 m3 Sten. Til Jærnbetonpæle, hvori Mørtelen er federe, an- vender han en Puzzolanmængde af op til 1/3 eller 1/2 af Cementmængden. Luiggi udtalte, at en Jærnbeton med en saadan Tilsætning af Puzzolan er vandtæt og saa at sige uforgængelig i Havvand. Og Jærnet vil under gun- stige Forhold kunne holde sig fuldkommen beskyttet i Aarhundreder! Disse Udtalelser maa vække særlig Op- mærksomhed. Den almindelige Antagelse er, som be- kendt, at Tilsætning af Tras til en Beton gør den noget mere holdbar over for Søvand, men mindre stærk (over for Tryk og Træk), hvorfor man, saa vidl mig bekendt, almindeligvis ikke anvender Silikattilsæt- ning til Jærnbeton. Tilsætning med Molér har dog, som Ingeniør A. Poulsen oplyser, den modsatte Virkning, idet Undersøgelser viser, at Molér-Cementbeton giver højere Brudgrænser for Tryk og Træk end Beton uden Molérstil- sætning. Desværre er de Forsøg, der hidtil har været fore- taget ved Tilsætning af Molér til Jærnbetonpæle, ikke faldet heldig ud, idet Pælene saa godt som alle revnede over Hjørnerne. Hvad Grunden hertil er, har endnu ikke kunnet oplyses. Det er dog muligt, at Revnerne vil kunne undgaas ved at lade Pælene hærdne under Vand. Dr. Corthel oplyste, at man i Para, ved Mundingen af Amazonfloden, har bygget en 1 mile lang Kajmur af Jærnbetonblokke af 25—30 l Vægt. Der er anvendt 1 D. Cement til 3 D. Sand og ingen Sten, idet saadanne ikke findes paa Stedet. Vandets Sammensætning er her meget forskelligartet. Snart er det Brakvand, snart fersk Vand, til andre Tider helt salt Vand, og der gaar en stærk Strøm. Muren har ganske vist kun staaet i henved 4 Aar, men endnu kan der ikke paavises nogen Beska- digelse. I San Francisco’s Havn (Brasilien) er der bygget Støttepiller af Jærnbeton paa 80 Fods Højde og af en gennemsnitlig Tykkelse af kun 1 m. Geheimeraad, Professor de Thierry, der tidligere har været noget skeptisk over for Jærnbetons Anvendelse i Søvand, udtalte, at han efter at have set talrige Eksempler paa Jærnbetonens Holdbarhed i Berøring med salt Vand, bl. a. ved Hollands Kyster, nu nærede stor Tillid til dette Materiales Modstandsevne. Han har bl. a. projekteret Moler af Jærnbeton-Blokke til et Havneanlæg i Vestafrika. Et Forslag af Marinehavnebygmester Hedde, Steglitz (ved Berlin), fortjener Opmærksomhed. Han foreslog, at man skulde samle de Erfaringer, der fra forskellige Lande haves fra ældre Bygningsværker af Beton og Jærn- beton. Om dette bliver gennemført, vil man sikkert kunne faa Oplysninger, der har nok saa meget Værd som de mange Laboratorieforsøg, der stadig foretages rundt om i Verden, og som ganske vist har bidraget til at skabe en vis Fortrolighed til Materialet, men ogsaa i høj Grad hos Praktikerne har givet Næring til den Ængstelse for Betons og Jærnbetons Anvendelse i Søvand, man ofte møder, baade her og i Udlandet. Jærnbetonanlæg i Søvand af ældre Dato her i Lan- det findes ikke. Det ældste er vistnok Cement fabrikken »Nordems Anlægsbro i Lim- fjorden. Den blev bygget i 1906 og har saaledes staaet i noget over 7 Aar. Til Gengæld staar den paa et forholdsvis udsat Sted med Strøm og Isgang. Ved en Dykkerundersøgelse, foretaget personlig af en af Vand- bygningsvæsenets Ingeniører for kort Tid siden, kunde der absolut intet paavises i Retning af Ødelæggelse, hverken i Vandlinien eller andetsteds. Bureau o f Standards i Washington har for nylig udsendt en Beretning, Nr. 12: »Action of the salts in alkali water and sea water on cements«, udarbejdet paa Grundlag af Undersøgelser og Iagttagelser af Kemikerne P. H. Bates og A. I. Phillips samt Ingeniør Rudolph J. Wig. Dette Arbejde kan an-