Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 262 - Tabel II. Bjælke Nr. Armerings- procent öb ÖJ Sc reduceret Öb/Sc Tb Tbj 2} lave 4} høje S} s® «-o« ®554 ® «3 2730l 2655 2580J 2030) 2055 2080/ 00 349 1,59 1,24 S} «3 §9} 22-7 is)/ 15’6 11’91 12 1 12,2J 12,1 g} lave g} høje 7’271 7 24 7,20/ '• 4 7,26 «?} 495 412 2C0(3 2535 2470/ 20ii:> 2090 317 1,56 1,30 U>51 ,4 O i3;8}14-2 22,0 15,21 14,5/ 12,4 lo} lave 12| høje 7,78-1 7,45/ 7’62 7>571 7 7,50J 7,54 578} ,c„ 546/ 562 46H 457 449J 2790l 2770 2750/ 2/ZU 2300) 2270 2240J 22ZU 357 1,57. 1,28 $3i6-2 æ} »M u}lave . is} høje 8,37 ö,5öj 8,35) q 7,72}8’04 547I 514 480J 014 293} 325 25601 „„„„ 2160J 2360 1628) irrøg 1430J 268 1,92 1,21 22}i3^ S?} i6>2 2®i3-8 m} 8’° af Hensyn til Svindrevner havde Betydning at kende disse Betonsorters Træk- eller Bøjningsstyrke, blev der af hver Betonsort støbt 6 uarmerede Prøvebjælker, 10-10 cm i Tværsnit og 70 cm lange. De forblev 28 Døgn i For- men (vandedes i de første 14) og prøvedes da (11. Au- gust 1911). Ved Prøvningen understøttedes de under Midten og over den ene Ende, mens den anden ragede frit ud og bar en Vægtskaal. Baade denne og det øvre Leje var anbragte 5 cm inden for Bjælkens Endeflader. Er den frie Endes Belastning P, bliver Spændingsforholdene som i en simpelt understøttet Bjælke, der paa Midten bærer 2 P, og hvis Spændvidde er 60 cm, men Muligheden af et Horisontaltryk som Følge af Lejefriktion er udelukket. Bøjningsstyrken beregnedes ved at dividere Brud- momentet med W = i/g bh3, idet b og h maaltes paa hver enkelt Bjælke. For Bjælkerne 1 : 21/2 : 21/2 fandtes: „ 20,8 + 22,6 4- 21,9 + 20,5 + 20,2 + 17,9 „ ----------------------------------------=20,7 at, o for Bjælkerne 1 : 2l/2 : 1: 19,5 + 19,3 + 19,9 + 20,0 + 16,7 + 18,3 Stenmængdens Formindskelse har altsaa formindsket Sb. De tre første Bjælker af hver Art blev prøvede med Slamsiden (den Side, der vendte opad under Støbningen) som Trækside. Middeltallene for disse er henholdsvis 21,8 og 19,6 at. De tre sidste Bjælker af hver Art blev prøvede med Slamsiden som Trykside. Middeltallene for disse er hen- holdsvis 19,5 og 18,3 at. Slamsiden var altsaa den stærkeste, formentlig som Følge af større Cementindhold, større Tæthed og større Tørhed. E Suenson, M. Ing. F. Tilføjelse til ovenstaaende Meddelelse. Desværre er jeg først ved Gennemlæsning af Rentryk- ket af min Artikel om Kontrolbjælker i Nr. 28, Side 273, blevet opmærksom paa, at der ved Bøjningsstyrkens Be- stemmelse kun er regnet med Halvdelen af den virke- ligt paaførte Last, saaledes at Værdierne af Sb skal være næsten dobbelt saa store, ikke fuldt, <la Egenvægtens Bidrag forbliver uforandret. De riglige Værdier er: For Bjælkerne 1:21^:21^: o 40,6 + 44,4 + 42,9 4- 40,1 4- 39,4 + 34,8 Sb— —-—!-----—!-i—I-——Z:-----------— 40,4 at, 6 for Bjælkerne 38,2 4- 37,7 + 38,9 + 39,1 + 32,5 -|- 35,8 = 37,0 at. For Bjælker med Slamsiden som Trækside er Mid- deltallene henholdsvis 42,6 og 38,3 at., for Bjælker med Slamsiden som Trykside er Middeltallene henholdsvis 38,1 og 35,8 at. E. Suenson. M. Ing. F.