Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

 I N3 IO I vandret Linie paa Overkanten af et Fundament, som er solidt fastgjort til Skibet, og iøvrigt lidt forskellig i de to Fremstillinger i Fig. 14 og 15, da det maa være afhængigt af de lokale Forhold ombord. Paa Fundamentet er der Lejer for en Tromle, som drejes af Elektromotoren h, hvorved en Papir- strimmel bevæges i vandret langskibs Retning; i tvær- skibs Retning maa Strimlen følge Skibets Bevægelser, medens Pendulet ifølge Punkt 3 stadig angiver den lodrette Linie. Den relative tværskibs Bevægelse af Skibet og Pendulet aftegnes paa Papirstrimlen derved, at der fra en Snorskive, fastgjort til Pendulet, føres en vandret tværskibs Snor hen over Papiret, Snoren hol- des tot ved en lille Vægt og er fastgjort til en Skrive- stift g, som altsaa vil tegne en Kurve, det saakaldte »Slingrediagra ni«, paa den langskibs løbende Strimmel. I Fig. 14 er desuden vist et Pendul N med et Svingningstal af 50 pr. Minut, altsaa med en meget kort Periode. Ifølge Punkt 2 har delte Pendul ingen Betydning overfor Slingrevandets Regulering, men om- tales kun for Fuldstændighedens Skyld, idet man i Planen i Fig. 14 c ser to Skriveslifter g, trukket hver af sin Snor. A n m. Slingrependnierne er ikke Ny-Opfindel- ser, idet Englænderen W. Fronde og Franskmanden Berlin anvendte lignende Pendulkonstruktioner for over 30 Aar siden. Fig. 16. Den første virkelige Prøve med Frahms Slingre- tank skyldes den tyske Hamborg—Amerika Linie, som lod Tanke indbygge i »Ypiranga«, et Skib, der var be- kendt for at være meget uroligt i Søgang tiltrods for, at det var forsynet med 300 mm dybe Slingrekøle, som strakte sig over 2/s af Skibets Længde. Da Indbygningen foretoges i et ældre Skib, kræ- vede de lokale Forhold, at man anbragte en Tank i Forskibet, en anden i Agterskibet. Fig. 16 viser et Tværsnit gennm Fortanken, medens Fig. 17 viser Ski- bet fra Siden. Efter at Prøverne med »Ypiranga« var faldet ud til Rederiets Tilfredshed, blev lignende Tanke indbygget i Søsterskibet »Corcovado«. I Fig. 18 og 19 er vist Slingrediagrammer fra de to Søsterskibe, hvis Hoveddata er følgende: Længde mellem Perpendikulærerne ........ 136,24 m Største Bredde .......................... 16,76 m Dybgang .................................. 7,14 ni Deplacement P........................... 12 630 ts Systemtyngdepunkt G over Kølens O. K. .. 6,1 m Metacenterhøjde G M .................... 1,0 ni Inertiarm k ............................ 6,32 m Den lodrette Skala til venstre angiver Skibets Hældning med den lodrette Linie svarende til Skrive- stiftens tværskibs Bevægelse saavel med Slingretanken i som ude af Virksomhed. Særlig bemærkelsesværdig er Slingrediagrammet fra »Corcovado« for 12. December 1910, Fig. 19, idet Rulningsudslag paa indtil 18 0 blev reduceret til højst 372 °. Da disse Skibe er af omtrent samme Størrelse som »Inflexible«, har det Interesse at vide, at Vægten af Slingrevandet i »Ypiranga« er 190 ts i begge Tanke tilsammen, medens det virksomme Vand i Sidebehol- derne er 118 ts. § 10. Slingretankens Konstruktion. Da Slingrevandets Hovedvirkning bestaar i at udøve et tværskibs Drejningsmoment paa Skibet, maa Tanken helst anbringes i Nærheden af Skibets langskibs Midte, fordi Vandet i Sidebeholderne derved kommer saa langt som mulig fra den langskibs Omdrejningsakse. Som nævnt har de lokale Forhold dog i nogle Til- fælde medført, at man har benyttet to mindre Slingre- tanke i Skibels Ender i Stedet for en større Tank ved den langskibs Midte. I Højderetningen anbefaler Frahm at anbringe den underste Tværkanal over Skibets Tyngdepunkt, fordi Slingrevandets dynamiske Bivirkning i saa Tilfælde vil hjælpe dets statiske Hovedvirkning med at dreje Ski- bet i den rigtige Retning. Iøvrigt kan man dele Konstruktionen af Tanken i to Dele, nemlig Bestemmelsen af Slingrevandsøjlens Længde og Volumen.