ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
21 føre, at Vinklerne a og b forøges for hver ny Top el- ler Dal, som Skibel passerer.*) Hvis denne Resonans er til Stede, er der altsaa en F a s e d i f f e r e ns paa 90° (»: Bølge- Periode) mellem Maksimum for Bølge- impulsen og Skibets Krængning; følgelig niaa den Lov, hvorefter Slingrevandet skal svinge, være saaledes, at Vandet faar sil største drejende Mo- ment paa Skibet % Bølgeperiode efter Skibets største Krængning, thi derved bliver Slingrevandets Moment i Stand til direkte at modvirke Momentet fra Bølge impulsen. Fig 6—9 og 10—13 viser Hovedstillingerne for Søen, Skibet og Slingrevandet, de første med Tankens Luf (kanal aflukket, de sidste med Tanken i Virk- somhed. Fig. 10 og 12 viser Skibet paa halv Bølgehøjde; dets Diametralplan staar omirent lodret. Bølgeimpul- sens Drejningsmoment er det størst mulige, Slingre- vandets Drejningsmoment ligeledes, men til modsat Side. Fig. 11 og 13 viser Skibet paa Bølgetop og i Bølgedal. Diametralplanens Hældning er den størst mulige. Bølgeimpulsens og Slingrevandets Drejnings- niomenter er praktisk talt begge lig Nul. Det bliver følgelig Skibskonstruktørens Opgave ni forme Tanken saaledes, at Slingrevandets Periode bliver lig Skibets og Søens, mon forskudt henholdsvis <>g % Periode i Forhold til disse. Nu er imidler- Hd Bølgeperioden ikke altid den samme, fordi den l’l- a. afhænger af Havdybden, følgelig maa Slingre- vandets Periode ogsaa kunne ændres; men hertil kan man anvende Luftledningen Z, se Fig. 5, 0111 hvilken Frahm siger: »Hensigten med denne er for det første, at kunne lukke af for den fri Forbindelse mellem Luftmasserne 1 de to Beholdere og saaledes sætte Tanken hell ud !,1 Virksomhed, for det andet, al kunne indstille Af- spærringen, hvorved Forbindelsen mellem Luftmas- serne bliver delvis fri, og Slingrevandets Bevægelse som Følge heraf saa gunstig som mulig overfor den ''Istedeværende Søgang.« Af denne Grund forsynes Skibe med Slingretank ogsaa med et Slingrependul, der kan underrette Be- tjeningen af Luftledningen om, hvorvidt Slingrevan- ’lets Bevægelse er passende eller ej. *) Man ser, at Dir. Frahm i sit Foredrag gaar ud fra, at 2) i § 4 ikke er en Undtagelse, men tværtimod det almindelige Tilfælde; den tidligere omtalte Kritik er netop hovedsagelig rettet mod demie Forudsætning. § 9. Ved Anvendelsen af Penduler ombord i et rullende Skib maa man klargøre sig følgende: 1) Pendulets Ophængningspunkt bør være den vandrette langskibs Omdrejningsakse. 2) Et Pendul med en meget kort Svingnings- periode vil paa det nærmeste angive Retningen af Bølgeprofilens Normal. 3) Et Pendul med en meget lang Svingnings- periode vil paa det nærmeste angive den lodrette Linie. Fig. 15. Det af Frahm konstruerede Slingrependul er vist i Fig. 14 a, b og c samt i Fig. 15. Det har en meget lang Periode, nemlig 63 Sekunder, svarende til 0,96 Dobbeltsving pr. Minut. Pendulet dannes af en Dra- ger a, belastet med lige store Vægte b paa Enderne samt med en lille Tillægsvægt d, som bringer Pen- dulets Tyngdepunkt 0,8 mm ned under Ophæng- ningspunktet c, hvis Knivegge danner en langskibs,