Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
føre, at Vinklerne a og b forøges for hver ny Top el-
ler Dal, som Skibel passerer.*)
Hvis denne Resonans er til Stede, er der altsaa
en F a s e d i f f e r e ns paa 90° (»: Bølge-
Periode) mellem Maksimum for Bølge-
impulsen og Skibets Krængning; følgelig
niaa den Lov, hvorefter Slingrevandet skal svinge,
være saaledes, at Vandet faar sil største drejende Mo-
ment paa Skibet % Bølgeperiode efter Skibets største
Krængning, thi derved bliver Slingrevandets Moment
i Stand til direkte at modvirke Momentet fra Bølge
impulsen.
Fig 6—9 og 10—13 viser Hovedstillingerne for
Søen, Skibet og Slingrevandet, de første med Tankens
Luf (kanal aflukket, de sidste med Tanken i Virk-
somhed.
Fig. 10 og 12 viser Skibet paa halv Bølgehøjde;
dets Diametralplan staar omirent lodret. Bølgeimpul-
sens Drejningsmoment er det størst mulige, Slingre-
vandets Drejningsmoment ligeledes, men til modsat
Side.
Fig. 11 og 13 viser Skibet paa Bølgetop og i
Bølgedal. Diametralplanens Hældning er den størst
mulige. Bølgeimpulsens og Slingrevandets Drejnings-
niomenter er praktisk talt begge lig Nul.
Det bliver følgelig Skibskonstruktørens Opgave
ni forme Tanken saaledes, at Slingrevandets Periode
bliver lig Skibets og Søens, mon forskudt henholdsvis
<>g % Periode i Forhold til disse. Nu er imidler-
Hd Bølgeperioden ikke altid den samme, fordi den
l’l- a. afhænger af Havdybden, følgelig maa Slingre-
vandets Periode ogsaa kunne ændres; men hertil kan
man anvende Luftledningen Z, se Fig. 5, 0111 hvilken
Frahm siger:
»Hensigten med denne er for det første, at kunne
lukke af for den fri Forbindelse mellem Luftmasserne
1 de to Beholdere og saaledes sætte Tanken hell ud
!,1 Virksomhed, for det andet, al kunne indstille Af-
spærringen, hvorved Forbindelsen mellem Luftmas-
serne bliver delvis fri, og Slingrevandets Bevægelse
som Følge heraf saa gunstig som mulig overfor den
''Istedeværende Søgang.«
Af denne Grund forsynes Skibe med Slingretank
ogsaa med et Slingrependul, der kan underrette Be-
tjeningen af Luftledningen om, hvorvidt Slingrevan-
’lets Bevægelse er passende eller ej.
*) Man ser, at Dir. Frahm i sit Foredrag gaar ud fra, at 2) i
§ 4 ikke er en Undtagelse, men tværtimod det almindelige
Tilfælde; den tidligere omtalte Kritik er netop hovedsagelig
rettet mod demie Forudsætning.
§ 9. Ved Anvendelsen af Penduler ombord i et
rullende Skib maa man klargøre sig følgende:
1) Pendulets Ophængningspunkt bør være den
vandrette langskibs Omdrejningsakse.
2) Et Pendul med en meget kort Svingnings-
periode vil paa det nærmeste angive Retningen af
Bølgeprofilens Normal.
3) Et Pendul med en meget lang Svingnings-
periode vil paa det nærmeste angive den lodrette Linie.
Fig. 15.
Det af Frahm konstruerede Slingrependul er vist
i Fig. 14 a, b og c samt i Fig. 15. Det har en meget
lang Periode, nemlig 63 Sekunder, svarende til 0,96
Dobbeltsving pr. Minut. Pendulet dannes af en Dra-
ger a, belastet med lige store Vægte b paa Enderne
samt med en lille Tillægsvægt d, som bringer Pen-
dulets Tyngdepunkt 0,8 mm ned under Ophæng-
ningspunktet c, hvis Knivegge danner en langskibs,