Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 295 - Meddelelse XL. Strandsand som Mørtelmateriale. Af Docent E. Suenson, M. Ing. F. Dansk Ingeniørforenings Bestyrelse ned- satte i Aaret 1911 et Udvalg til Udarbejdelse af Nor m e r for Beton rør. For dette Udvalg blev der af F o r- eningen af danske Cementfabrikker stil- let et større Pengebeløb til Disposition paa Betingelse af, at Udvalget vilde gøre de forskellige Grussorters Brugbar- hed til Betonstøbning til Genstand for Forsøg, fordi For- eningen mente, at mange Reklamationer over daarlig Ce- ment fremkom med Urette, idet ikke Cementen, men Gruset bar Skylden for det daarlige Resultat. Der blev derfor nedsat et Underudvalg bestaaende af Afdelingsingeniør H. Fischer Møller, Ingeniør E. Petri og Forfatteren af denne Beretning, og dette Udvalg udarbejdede et Program for Grusforsøgene, som blev vedtaget af det store Udvalg. l'orslaget gik ud paa at foretage to parallelle Forsøgs- rækker, een med Strandsand og een med Bakkesand, til Bestemmelse af Kornstørrelsens Indflydelse paa Mørtelens Kvalitet. Naar disse Forsøg er bearbejdede, skal der søges skaffet til Veje Prøver af saadanne Grussorter, der har vist sig uegnede til Beton. Paa Grundlag af de vundne Er- faringer vil man da ved en simpel Sigteanalyse kunne af- gøre, hvorvidt Kornstørrelsen alene er Skyld i Grusets Mangelfuldhed, og kun naar dette ikke er Tilfældet, vil det være nødvendigt at undersøge, om Gruset indeholder opløselige Stoffer, der kan indvirke uheldigt paa Cementen. Forsøgsrækken med Strandsand, som her offentlig- gøres, blev paabegyndt i Slutningen af December 1912 og afsluttet i Foraaret 1913. Samtlige Forsøg blev udførte paa Statsprøveanstalten under Afdelingsingeniør H. Fi- scher Møller’s Ledelse. 1. Sandet, a. D e t r a a Sand. Der indkøbtes 3 Sorter Betongrus, benævnede: Helsingøi-grus, Masnedsundgrus, Samsøgrus (harpet). I Indleveringstilstanden udgjorde Vandindholdet hen- holdsvis 3,4, 3,9 og 3,1 pCt. af det fuglige Grus’s Vægt. Litervægten i Indleveringstilstanden bestemtes ved at fylde Materialet løst i Statsprøveanstaltens almindelige 10 Liter Maalekar, der er 18 cm højt, hvorved fandtes (som Middeltal af 2 Forsøg) henholdsvis: 1150, 1185 og 1340 g. Ved at bruge et 30 cm højt Blikkar, der rummede 10,8 1, fandtes, ligeledes ved 2 Forsøg: 1128, 1172 og 1317 g. At det høje Maalekar har givet de mindste Værdier skyldes dets mindre Diameter, der medfører en større Vægflade og dermed en større Modstand mod Grusets Ned- synken. Ved fremtidige Forsøg vil jeg anbefale at bruge cylin- driske Maalekar, hvis Højde er lig Diameteren, og som altsaa bliver ligedannede med den Normalliter, som Det internationale Materialprøvnings- forbund har indført for Cement.1) ’) Se E. Suenson: Byggematerialer, § 1010. De tre Grussorter tørredes i et Tørreskab ved ca. 100° °g sigtedes paa Pladesigter med cirkulære Huller, hvorved følgende Kornstørrelser fremkom: Sigte med 5 mm Huller Grove Korn Sigte med 2 mm Huller Middelfine Korn Sigte med y2' mm Huller Fine Korn Af de middelfine Korn udtoges en Prøve, der sigtedes paa Sigter med 1,5 og 1 mm Huller. Kornsammensætningen af de tre Grussorter viste sig at være i Vægtprocent, som Tabel I angiver. Tabel I. Kornstørrelse Helsingørgr. Masnedsundgr. Samsøgr. > 5 mm 0,1 pCt. 0,4 pCt. 15,2 pCt. 5 —2 » 0,5 » 2,4 » 27,3 » 2 —1,5 » 1,4 » 0,9 » 7,9 » 1,5—1 » 4,9 » 2,0 » 9,7 » 1 —0,5 » 50,8 » 38,0 > 22,3 » 0,5—0 » 42,3 » 56,3 » 17,6 » 100,0 pCt. 100,0 pCt. 100,0 pCt. Litervægten i løst Maal bestemtes baade i et 1 Liter Maalekar (Bøhme’s, Apparat) og i det tidligere nævnte 10 Liter Maalekar. Vægtfylden bestemtes med Michaelis’ Vo- lumenometer, Resultaterne findes i Tabel IL Tabel II. Grussort Kornstørrelse Vægtfylde Litervægt i g') i 1 Liter i 10 Liter Helsingør grove middelfine 2,53 2,59 1398 1465 fine 2,66 1457 1513 Masnedsund grove middel fine 2,56 2,60 14042) 1433 1501 fine 2,61 1461 1520 Samsø grove middelfine 2,54 2,59 1362 1448 1422 1506 fine 2,67 1537 1586 Baade Vægtfylde og Litervægt ses at vokse med af- tagende Kornstørrelse, og Litervægten vokser hurtigere end Vægtfylden, saa at Lejringstætheden vokser med Kornenes Finhed. Ved mine Forsøg med Strandsand (»Ingeniøren« 1913, Side 230) fandtes Litervægten at være uafhængig af Kornstørrelsen. Denne Uoverensstemmelse skyldes mulig- vis3) Brugen af forskellige Apparater. Bøhme’s Apparat er nemlig indrettet som en Kornvægt, altsaa saaledes, at hele Massen paa een Gang styrter ned i Maalekarret. Der- ') Middeltal af 3 Forsøg, af hvilke det sidste udførtes med Ma- teriale, der forud havde været pi'øvet; dette viste sig at være uden Indflydelse paa Litervægten. ’) Kun 2 Forsøg. ’) Se Fodnote 2 til Tabel III.