Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

højt oppe i Skibet, kan Maskineriet anbringes saa agter-1 ligt, at Skibets bedste Lastrum frigøres. Ikke desto min- dre bliver dette Maskinrum af betydelig Bredde, thi da Pendulpropelleren ikke kræver nogen særlig Skibsform, ! kan Agtervandlinierne gøres saa fyldige, som man ønsker, og derved opnaas tillige: h) At Skibet bliver baade et godt Sejlskib og Søskib, 1 hvis Duvningsakse (ø: en tværskibs Linie gennem Flyde- vandliniens Tyngdepunkt) ligger agten for Middelspantet. Skibets Forende vil derfor løfte sig let og villigt op over Søerne (i Stedet for, som Skrueskibets, at hugge i disse),] hvorved Agterenden bliver utilbøjelig til at hæve sig over Vandet, hvilket forhindrer Pendulpropelleren i at blive blottet, i hvert Fald den nederste Del. 18. Diskussion af et G a f f e 1 s e j 1 s k i b s virkning; men denne Virkning vil falde paa den luv Side af Skibet og modvirke Trykket paa den læ Bov; herved opnaar man Balance om Skibets lodrette Rotationsakse. Til Slutning vil jeg endvidere paapege, at Pendul- propellerskibets fyldige Agtervandlinier kan forenes med slanke lodrette Snitlinier, naar Opklodsningen er bort- skaaret, og derved faar Skibets Normalkurver, de saa- kaldte Senter, ogsaa slanke Agterformer, hvilket har Be- tydning for den mekaniske Fremdrivning, da Vandpartik- lernes Bane forbi SkibsoverHaden paa det nærmeste falder sammen med Senterne. I Fig. 5 ser man Linierne til en Gaffelsejlsskonnert med fyldige Agtervandlinier, slanke lodrette Snit og ende- lig, paa Grund af den delvis borttagne Opklodsning, med en meget fin Normalkurve S. Fig. 5. Linietegning. Betragter man igen Fig. 4, ser man, at med den Kursretning, et Sejlskib under Sidevindsejlads maa have i Forhold til Diametralplanen x y, vil Vandets resulterende Modtryk virke paa et Punkt, som falder paa den læ Bov i Nærheden af Forstævnen. Gaar man nu ud fra, at Skibets agterste Undervands-Form er dannet saa- ledes, at Skibet kan forsynes med en Skrue. 0: at den tidligere nævnte Opklodsning er bibeholdt, vil Overflade- vandet paa den læ Laaring danne en kraftig Sugevirkning, fordi Skibet gaar fremad med en vis Krængning. Disse to Kræfter vil danne en Svingkraft, som gør Skibet luv- gerrigt (ø: bringer det til at løbe med Forenden op i Vin- den) . Denne Luvgerrighed findes hos mange Sejlskibe og modvirkes ikke af Sugevirkningen paa den luv Laa- ring, thi en tilsvarende Sugevirkning findes paa den luv Bov. Hvis man derimod, som i et Pendulpropellerskib, kan borttage Opklodsningen og give den derved dannede lange Hæks Skæring med Diametralplanen, den saakaldte Gil- ling, en Form som vist paa Fig. 3 b, saa vil Overflade- vandet helt agterude komme til at trykke paa den læ Laaring, søge under Gillingen og danne en kraftig Suge- Efter mit Skøn, som jeg haaber at have underbygget nogenlunde solidt i det foregaaende, vil derfor den mest økonomiske Fremdrivning af Fragtskibe opnaas ved at forsyne dem med Gaffelsejlsrejsning i For- bindelse med Motor og Pendulpropeller. Jeg drister mig endog til at slutte af med følgende Regne- stykke: Tænker man sig et med Gaffelsejlsrejsning udstyret Fragtskib paa 800 t, hvori findes en Motor paa 200 I. H. K., der ved Hjælp af en Pendulpropeller kan give Skibet en Minimumshastighed af ca. 8 Knob, saa vil Skibet kunne foretage en almindelig Sørejse med en Gennemsnitshastig- hed af 10 Knob. Da nu den nødvendige Hestekraft ved forskellige Hastigheder af det samme Skib varierer med Hastighedens 3. Potens, faar man: 83 200 — = ; x — ca. 400 I. H. K. Altsaa kan Rederiet mod at ]) etale Ud- gifterne for en Sekundenergi paa 200 I. H. K. opnaa at høste Fordelen af en Se- kundenergi paa 400 I. II. K.