Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 319 - løber Kurven i Nærheden af Maksimumspunktet meget fladere end Fig. 6. For voksende Værdier af t aftager R forholdsvis langsomt og nærmer sig efterhaanden til Initialværdien, der praktisk talt naas efter ca. 3 Minutters Forløb, hvorefter Modstanden, om end langsomt, synker endnu yderligere. Kurvernes Form lader sig uden Vanskelighed forklare: Efter Strømmens Slutning vil der hengaa en, ganske vist meget kort Tid, inden den af Strøm- men i Kuldelene frembragte Varme delvis overføres til Luften og forøger dennes Temperatur og derigen- nem dens Tryk. I Løbet af kort Tid vil dog Luftens Temperatur og Tryk stige meget hurtigt og omtrent i Forhold til den afgivne elektriske Energi. Temperaturen i Kuldaasen bliver ved med at stige, indtil Varmetabene ved Afledning og Udstraaling hol- der Ligevægt med den udviklede Joule’ske Varme; naar dette Punkt er naaet, holder Temperaturen sig konstant. Luftens Tryk inde i Kornrummet stiger i Begyn- delsen med Temperaturen, men saa snart der er op- staaet en kendelig Forskel mellem Trykket i Korn- rummet og i Kapslen udenom, begynder Luften at diffundere fra Kornrummel ud i Kapslen, der fore- løbig tænkes i fri Forbindelse med den ydre Luft, saaledes at Trykket i den holder sig konstant. Da DifTusionshastigheden vokser med Trykforskellen, naar man forholdsvis hurtigt det Punkt, hvor Tryk- ket inde i Kornrummet og som Følge deraf ogsaa Membranens Udbøjning er Maksimum, og samtidig naar ogsaa Modstanden sin største Værdi. Da Tem- peraturen stiger langsommere og langsommere, saa vil herefter Trykket aftage mere og mere, og naar tilsidst Temperaturen er konstant, vil Trykket i Korn- rummet blive det samme som udenfor; Membranen vil saaledes gaa tilbage til sin normale Stilling og Modstanden antage sin normale Værdi. Den Modstandsforøgelse, som Fig. 6 og 7 endnu viser efter 2 og Minuts Forløb, skyldes i det væsentlige, at Kapslen ikke er i fri Forbindelse med den ydre Luft, men kun kommunicerer med den gen- nem tilfældige Utætheder. Naar Forskellen mellem Maksimalværdierne for n-Kurverne i Fig. 6 og 7 ikke er større end vist og slet ikke svarer til Forholdet ved 5-Kurverne eller til det, man paa Forhaand vilde vente, saa ligger dette i, at Modstanden kun vokser stærkt med Membra- nens Udbøjning saa længe denne i det hele taget er meget lille; efterhaanden som Membranen deplaceres mere, vil en yderligere Udbøjning af denne kun faa ringe Indflydelse, saaledes som det vil fremgaa af efterfølgende Paragraf. Modstandsforniindskelsen under Initialværdien skyldes andre Forhold, til hvilke vi senere skal komme tilbage. 4. Modstandens Afhængighed af Størrelsen af Membranens For- skydning. Kvantitative Forsøg. De første Maalinger udførtes ved Hjælp af Lys- interferens med den i Fig. 8 antydede Opstilling. Mi- krofonkapslen faslspændtes (il Objektbordet af et vandret stillet Zeiss-Mikroskop; paa Midten af Mem- branen fastgjordes med lidt Picein Planspejlel s (cirkulært, ca. 10 mm i Diameter). Til en Objektiv- fatning A var kittet et andet Planspejl S; naar den til Fastkitningen af s anvendte Picein er tilstrækkelig blød, kan man ved at føre S forsigtigt ind imod s opnaa, at de to Spejle bliver omtrent parallele, saa- ledes at der, naar S atter er fjernet lidt fra s, ved Belysning med Natriumlys opstaar tydelige Inter- ferensstriber ved det kileformede Luftmellemrum mellem s og S. Der foretoges nu følgende Forsøg: Mikrofonen indskødes i den i Fig. 4 viste Maaleopstilling, der var indstillet saaledes, at Mikrofonstrømmen var 20 Mil- liampere. Efterhaanden som Membranen paa Grund af Strømvarmen bøjer sig udad, formindskes Afstan- den mellem s og S og Interferensstriberne vandrer. For hver Gang en Stribe passerer et markeret Punkt af S’s Overflade, aflæses Voltmetret V (se Fig. 4), og ved Hjælp af Mikroskopets Finskrue fandtes Be- tydningen i mm af en saadån Stribeforskydning; man faar paa denne Maade bestemt, hvorledes Mikrofo-