Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

320 - uens Modstand varierer med Membranens Udbøjning. Resultatet af et Par Forsøg er fremstillet i Fig. 9, hvor Kurve a gælder for en Mikrofonstrøm paa 20 og b paa 30 Milliampère. Forsøget var ret vanskeligt at udføre, da Udbøjningen sker saa hurtigt, at der bliver daarlig Tid til Aflæsningen. Dertil kommer, at Spejlet s har Tilbøjelighed til at dreje sig. Det er derfor vanskeligt at opnaa nogen større Nøjagtighed paa denne Maade. Et Forsøg paa at lade Membra- nens Forskydning foregaa ad magnetisk Vej ved Hjælp af den i Fig. 3 viste Mikrofon, førte heller ikke I il noget tilfredsstillende Resultat, navnlig fordi Spej- let s drejede sig for meget. Dernæst søgtes Spørgsmaalet løst ved at maale de Modstandsforandringer, der følger af en Forskyd- ning (bort fra Membranen) af den bageste Kulelek- trode med tilhørende Filtring. Det viste sig herved, at man opnaaede praktisk talt den største Modstands- forøgelse (over 90 pCt. af den normale) ved en For- skydning paa ca. 0,002 mm. Endvidere prøvedes det at sammentrykke Luften i Mikrofonkapslens Indre; det viste sig, at el Over- tryk svarende til 2 à 3 mm Vandtryk var tilstræk- keligt lil at frembringe over 90 pCt. af den maksimale Modstandsforøgelse. Sættes Membranens Udbøjning / efter C. Bach1) lil hvor r = 2,5 cm er Membranens Radius, s = 0,05 cm dens Tykkelse, p = 0,00025 kg/cm2 del indven- dige Overtryk og E = 200,000 kg/cm2 Kullets Elasti- citetskoefficient, medens Talkonstanten y sættes lil 0,4, faas ') C. Bach: Elasticität und Festigkeit. S E CO I o II g o I o tH O' T—( II Det foreliggende Spørgsmaal belystes desuden gennem følgende Forsøg: Mikrofonkapslen anbragtes som før (dog uden Planglas) paa det vandret stillede Mikroskops Objektbord. Den midterste Del af Mem- branen skrabedes fri for Lak, og der fastgjordes en isoleret Metalpind paa Objektivfatningen A, saaledes at den frie Ende af Pinden under dennes Bevægelse fremad støder imod Membranens Midte og derfor kan trykke denne et nøjagtigt maaleligt Stykke indad. Skrues Mikroskopet tilbage, kan Membranen atter gaa udad. Imellem Mikroskopstellet og den isolerede Pind indskydes el Element og en Telefon; i denne kan man da høre, naar Berøringen mellem Pinden og Membranen indtræder og atter ophører. Forsøgene udførtes paa følgende Maade: Først skruedes Mi- kroskopet et saa stort Stykke ind, at Membranen blev bøjet noget indad; Modstanden gaar derved langt ned, men Mikrofonen bankedes derefter saaledes, at Modstanden omtrent blev den normale i rystet Til- og man noterede de til de forskellige Stillinger sva- rende Modstande. Fig. 10 viser Sammenhængen mellem det Stykke d, Mikroskopet er trukket tilbage fra den inderste Stilling, og Mikrofonens Modstand. Forsøgene udførtes med en konstant Mikrofonstrøm paa 0,010 Amp. og den i Fig. 5 viste Mikrofon fra K. T. A. S.. De forskellige Kurver gælder for for- skellige Indtrykninger af Membranen, fra 51 p for Kurve IV til 4 p for Kurve I. Fig. 10 viser, at Mod- standen sliger desto hurtigere, jo mindre den fore- gaaende Indtrykning af Membranen har været. Denne Forskel mellem svagt og stærkt indtrykkede Mem- braner er vistnok for en Del kun tilsyneladende, idel den stærkere Indtrykning betinger en større elastisk Deformation, navnlig ved Kontaktstedet mellem Pind