Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 329 for Omraadet a b; Afvigelserne mellem f0 og den ved Ligning (13) bestemte Værdi af /(P) er ingen Steds større, end de kan skyldes tilfældige Fejl. 1 Punk- terne b begynder Værdien af f at falde ret pludselig for voksende Værdier af P, d. v. s. Modstanden af- tager hurtigere, end den skulde efter Formlen (11). Jo større Kuglen er, desto større er og'saa den Værdi Pb af Belastningen, for hvilken dette pludselige Fald indtræder; det ligger derfor nær at antage, at Kug- lerne begynder at knuses ved Trykket Ph. For at belyse denne Mulighed, har vi beregnet den største Paavirkning t i Berøringsfladerne svarende til Tryk- ket Pb. Beregningen er foretaget paa Grundlag af E2P den af Hertz givne Formel ts = 0,059 • -^-gældende for en Kugle i Berøring med en plan Flade. Resul- taterne er anført i nedenstaaende Tabel. Fig. Nr. Kugleradius c Pb t fo <5 16 0,0235 cm 0,080 g 811 --gj cm2 82 Ohm 3,30 10 --.r cm2 17 0,0235 » 0,110 » 902 » 9,85 0,395 ■ 10 5 » 18 0,0755 » 1,00 » 865 » 15,3 1,34 ■ 10-5 » 19 0,3934 » 30,0 » 893 » 9,7 2,54 • 10“4 » I alle 4 Tilfælde svarer der til Punktet b en maksi- mal Paavirkning paa mellem 8 og 900 kg/cm2; denne Paavirkning er netop af en saadan Størrelse, at man maa antage, at Kullets Brudgrænse er naaet. Resultatet af denne Undersøgelse er altsaa, at den ved Formel (11) givne Lov for Modstandens Af- hængighed af Trykket med en til Forsøgenes Nøj- agtighed svarende Tilnærmelse gælder- for Kontakt- tryk helt op til Kullets Brudgrænse. Heraf følger atter, at Modstanden o- pr. Kvadratcentimeter af Berørings- fladen er uafhængig af Trykket, i hvert Fald for s a a vidt dette ikke overskrider c a. 800 kg/cm2. Selve Værdierne af o kan beregnes af Formlen (14), idet man for /(P) indsætter de i Fig. 16—19 fundne Værdier af /0. Resultaterne fremgaar af ovenstaa- ende Tabel. Man ser, at o er af Størrelsesordenen mW Ohm pr. cm2; de fundne Værdier af o afviger dog stærkt fra hverandre. Heri er intet mærkeligt, da Værdien af o utvivlsomt kan forandres overor- dentlig meget ved selv minimale Forureninger af Overfladen, og der var ved disse Forsøg ikke truffet Foranstaltninger til at hindre saadanne. Berettigelsen af Forudsætningerne a), b) og d) støttes saaledes af de foretagne Forsøg. For at anskueliggøre, hvilken Rolle Udbrednings- modstanden spiller i Forhold til selve Kontaktmod- standen, er der i Fig. 16—19 afsat Værdien af der fremstilles ved de punkterede Linier cd. For smaa Kontakttryk, og kun saadanne har direkte Interesse for Mikrofoner, er, som man ser, Kontaktmodstanden den overvejende. c. Modstandens Afhængighed af Kornstørrelsen. Den foregaaende Teori tillader os ogsaa at danne os et Skøn om Modstandens Afhængighed af Korn- størrelsen, altsaa for en Kulkugle, hvorledes Kon- taktmodstanden afhænger af Kuglens Diameter. For- søg med enkelte Kugler egner sig dog ikke hertil, idet, som vi har set, Modstanden er vidt forskellig for forskellige Punkter af Overfladen; for at komme til et Resultat, maatte man derfor benytte Middel- tallene af mange Forsøg. Simplere er det at maale Modstanden i en Kornmasse, bestaaende af en stor Mængde ensartede Kugler. Forsøgene ud- M T Fig. 20. førtes ved Hjælp af del i Fig. 20 viste Apparat. Det retlinede Glasrør T har et indre Tværsnitsareal paa 1,02 cm2. I Røret kan to Kulelektroder Kx og K2 med plane Endeflader forskydes; i Rummet M mel- lem disse findes Kulkuglerne, og Kx og K., skydes saa tæt sammen, at Kulkuglerne netop ikke udfylder hele Rummet M, men at der i vandret Stilling af Røret bliver et lille Segment af Rørets Tværsnit fri, saaledes som antydet i Fig. 20. Modstanden maaltes paa den i Fig. 4 angivne Maade, idet der benyttes en svag Maalestrøm. Før hver Modstandsmaaling ry- stes Røret ganske svagt og drejes tillige frem og til- bage. For hver Længde l foretoges en Række Maa- linger, af hvilke man tog Middeltallet; de største Af- vigelser androg sjældent over + 5 pCt.