Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

334 hvilke Forhold, der har Indflydelse paa selve Vær- dien af disse Konstanter, og Undersøgelsen giver saa- ledes ingen Forklaring af selve Kontaktfænomenet. Det er imidlertid Hensigten ved Lejlighed al foretage en saadan Undersøgelse, og indtil denne foreligger skal vi afholde os fra at opstille nogen Teori for de nævnte Størrelser. Straks efter Hughes Opdagelse af de mikrofo- niske Kontakter fremkom et stort Antal Undersøgel- ser over disse, ligesom en stor Række senere Arbej- der har søgt at klarlægge Forholdene (se Jensen & Sieveking: Anwendung des Mikrophonprinzips (Ham- burg 1906), der indeholder meget udførlige Literatur- henvisninger). At dette ikke er lykkedes, fremgaar maaske klarest af den Omstændighed, at der i mo- derne Lærebøger og Haandbøger i Telefoni er en Tendens til at forbigas hele Spørgsmaalet i Tavshed, eller, naar det kommer højt, ofre det nogle faa uklare, ubestemte og ofte urigtige Udtalelser. Som typiske Eksempler paa saadanne skal følgende nævnes. Nogle, f. Eks. R. Heilbrun i Vorlesun- gen über Telegraphie und Telephonie (Ber- lin 1906) regner, at hele Kontaktmodstanden skyldes Udbredningsmodstanden. Dette er som paavist ikke rigligt; særlig ved de småø Tryk, der spiller en Rolle for Mikrofoner, er Udbredningsmodstanden kun en ringe Del af den hele Kontaktmodstand. I V. Wiet- lisbach: Handbuch der Telephonie (Zweite Auflage bearbeitet von J. Zacharias, Wien & Leipzig, 1910) gives følgende Beskrivelse af Mikrofonkontakters Virkemaade: »Die Wirkungsweise des Mikrophon- kontaktes kommt also dadurch zustande, dass die Berührungspunkte beider Kontakte durch den durch- fliessenden elektrischen Strom stark erhitzt werden. Infolge der starken Adhäsion der Luft bildet sich zwischen den leitenden Körpern eine schlecht lei- tende Brücke, deren Wiederstand proportional dem Drucke ist, der auf sie ausgeübt wird. Wird der Kontakt zu stark erhitzt, so dehnt sich die Luft zu stark aus, die Kohleteilchen werden voneinander wieder entfernt und hiedurch die Leitfähigkeit her- abgesetzt. Das Mikrophon arbeitet dann sehr schwach, und stall elastischer Schwingungen treten stossweise schnarrende Geräusche ein. Ist dagegen die Erwärmung des Kohlekontaktes zu gering, so liegen die Kohlenteilchen dicht aufeinander, sie sind dann unempfindlich gegen kleine Druckänderungen«. At denne iøvrigt ret gaadefulde Forklaring ikke hol- der Stik, fremgaar klart af det foregaaende; det er jo f. Eks. paavist, at netop for smaa Strømstyrker, hvor Opvarmningen er ringe, er Mikrofonen særlig følsom for Trykændringer.