Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 344 Meddelelse XLIIL Den danske Fysiker Ludvig Lorenz og vore elektriske Enheder. Festtale holdt ved Eksamensafslutningen den 30. Januar 1915 paa den polytekniske Læreanstalt af Absalon Larsen, M. Ing. F. Biografiske Bemærkninger. {cersskolen. Ved denne Lejlighed modtog han samtidig Ludvig Valentin Lorenz er en dansk Fysiker, som । Etatsraadstitel. Han skulde dog ikke taa Lov til i mange maa regnes blandt de belydeligste af sin Tids Fysikere Aar at hengive sig til sine videnskabelige Sysler, idet han overhovedet. Han blev født i Helsingør 18. Jan. 1829. allerede døde i Juni 1891. Hans Fader flyttede senere til Maribo som Købmand, og i Lorenz var mangesidig begavet. I sin første Stu- Sønnen, der tidlig lagde overordentlige Evner i mathema- tisk Retning for Dagen, blev sat i Nykøbing Latinskole. Han blev Student 1846 og cand. phil. 1847. I 1848 be- gyndte han at studere paa den polytekniske Læreanstalt som Mekaniker; men den Maade, hvorpaa Mathematikken doceredes, tiltalte ham saa lidt, at han snart gik over lil at blive Kemiker. Ludvig Lorenz studerede dog mest Fig. 1. Ludvig Lorenz. paa egen Haand eller ved Hjælp af Manuduktør og fik ikke nogen særlig god Eksamen (1852)1). I 1854 vandt Lorenz Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af Prisopgaven i Mathematik. I 1858—59 opholdt Lorenz sig med Rejseunderstøt- telse i Paris, hvor han studerede Mathematik og Fysik. Herhjemme var Lorenz en kortere Tid Assistent hos Professor Holten. løvrigt underviste han paa forskellig Maade, indtil han fik den Stilling som Lærer i Fysik ved Officersskolen, der blev hans Hovedvirksomhed, og som han beklædte i 21 Aar fra 1866—1887. Efter at have offentliggjort en Række videnskabelige Arbejder navnlig om Lyset, blev han i 1866 Medlem af Videnskabernes Selskab. I 1876 udnævntes han til Pro- fessor. I 1877 blev han Æresdoktor ved Universitetet i Upsala. I 1887 log han imod et Tilbud fra Carlsberg- fondet om en aarlig Lønning, der, suppleret med den ham tilstaaede Statsunderstøttelse, satte ham i Stand til at leve som fri Forsker. Han tog da sin Afsked fra Offi- ') Voigt: Statistiske Oplysninger ang. den polytekniske Lære- anstalts Kandidater 1829—1902. ; dentertid forsøgte han sig i Teologien og tog Hebraikum. Han interesserede sig ogsaa en Tid for Søren Kierkegaard, j Men efterhaanden begrænsede han sig til sit egentlige Felt den teoretiske og eksperimentelle Fysik. Med sin klare Forstand søgte han at trænge helt til Bunds i de I Opgaver, han stillede sig, uden at bekymre sig om, at i det maaske senere skulde vise sig, at de var løst af an- | dre. Derved bliver hans Arbejder saa velgørende ori- ginale. Alle af Lorenz offentliggjorte videnskabelige Arbej- der er efter hans Død paa Carlsbergfondets Bekostning samlede og udgivne af Dr. Valentiner i to Bind under Titlen »Oeuvres scientifiques de L. Lorenz«. Det var store fundamentale Spørgsmaal om Lys, Varme og Elektricitet, der beskæftigede Lorenz, og navn- lig Sammenhængen mellem disse forskellige Naturkræfter. Han udarbejder saaledes en elektromagnetisk Lysteori omtrent samtidig med og uafhængig af Maxwell, og han søger at bringe Sammenhæng mellem Varme og Elektrici- tet ved Opstilling af en Varmegrad i absolut Maal. Del er ad denne Vej, at han føres ind paa at bestemme elek- trisk Modstanc] i absolut Maal2). Vi skal ved denne Lejlighed kun komme nærmere ind paa dette sidste Arbejde, der oprindelig er udført med rent videnskabelige Formaal for Øje, men som maaske mere end noget andet hav gjort Lorenz bekendt Verden over ved den Betydning, som det har l'aaet for Fastsæt- telsen af de elektriske Enheder, som alle og enhver nu benytter sig af. Ældre Enheder og det absolute elektro- magnetiske System. Paa den Tid, da Lorenz første Gang gennemførte sin absolute Modstandsbestemmelse, 1873, herskede der nie- | gen Usikkerhed med Hensyn til elektriske Enheder i det ! hele taget. Elektroteknikken var i sin første Udvikling, j Det var hovedsagelig kun Telegrafien, der havde Brug for Modstandsmaaling. Man hjalp sig, som man bedst kunde. I Begyndelsen havde man kun relative Maal; man fortæller saaledes, at en engelsk Kabelfabrik i 50’erne i forrige Aarhundrede kontrollerede Modstanden i de fa- brikerede Kabelstykker simpelthen ved at sende en Strøm fra et galvanisk Element gennem Kabelstykket og en Multiplikator og mærke sig Udslagets Størrelse. Senere fremkom der to forskellige Modstandsenheder. Den ene j var Siemens Enhed, som er bestemt ved Modstan- 1 den i en Kvægsølvsøjle af 1 mm2 Tværsnit og 100 cm j Længde ved 0° C. Det er en rent vilkaarlig Enhed uden I Forbindelse med andre Maal. Men den har den udmær- j kede Egenskab, at den til enhver Tid kan reproduceres Oeuvres scientitiques t. II. p. 70.