Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 345 -
med stor Nøjagtighed. Fra Siemens & Halske udgik der | af Længde l cm bevæger sig vinkelret paa Kraftlinierne
Modstandskasser, hvis enkelte Modstande var afpassede i i i et magnetisk Felt af Styrke H Gauss og vinkelret paa
Siemens Enheder. Den anden Enhed var British As-
sociations Enhed (B. A. Enheden), hvis Størrelse
det oprindelig var Meningen at gøre lig vor nuværende |
Ohm, men som faktisk var ca. 2 pCt. mindre. Den var
ca. 4 pCt. større end Siemens Enhed. Engelske Mod-
standskasser var afpassede i B. A. Enheder. B. A. En-
heden var ikke vilkaarlig, men skulde (ligesom vor Ohm)
være et simpelt Multiplum af Enheden i det absolute [
elektromagnetiske System, nemlig 109 Gange den ab-
solute Enhed, naar man, som vi nu gør, regner med cm,
g og s«c. som Grundenheder for Længde, Masse og Tid.
I det saakaldte absolute elektromagnetiske Maale- I
system, som er fremsat af J. Gauss og W. Weber, er En-1
hederne knyttede til Grundenhederne for Længde, Masse [
og Tid paa en simpel Maade, saaledes at Proportionalitets- 1
sin egen Længderetning med Hastigheden v vil der i
Lederen induceres en elektromotorisk Kraft
e = IHv abs. Spændingsenheder.
Til Bestemmelse af Modstand benytter man Ohms Lov,
idet der i en Leder, som gennemløbes af en Strøm i, mel-
Fig. 4. Ohms Lov.
lem to Snit, mellem hvilke Modstanden beløber sig til r
(Fig. 4), vil være en Spændingsforskel
p = ri.
faktoren i en Række fundamentale Ligninger bliver 1.
Som Maal for Strømstyrke benytter man Strøm-
mens magnetiske Virkning. I et simpelt Tilfælde, Fig. 2,
hvor en Strøm af Styrke i abs. Enheder gennemløber en
Leder, som er bøjet i en Cirkel af Omkreds l cm og Ra-
Fig. 3. Elektromotorisk Kraft ved Kraftlinieskæring.
dius r cm, vil den magnetiske Feltstyrke i Cirklens Cen- |
Irum blive
Il = i Gauss.
,.2
Man kan benytte dette til at maale en Strøm i ab-
solut Maalj f. Eks. ved Hjælp af en Tangensboussole.
Til Bestemmelse af Spænding benytter man
Loven om den elektromotoriske Kraft, som opstaar ved
Induktion. I et simpelt Tilfælde, Fig. 3, hvor en Leder
En vigtig Relation, som Benyttelsen af de absolute
Enheder medfører, er den, at Enheden for elektrisk
Energi er lig med Enheden for mekanisk Energi. Naar
elektrisk Energi omsættes til mekanisk Energi eller om-
vendt (uden Tab), er derfor det Tal, der udtrykker den
elektriske Energi, lig med det Tal, der udtrykker den me-
kaniske Energi.
Der var flere Metoder til Bestemmelse af en Mod-
stand i absolut Maal. VV. Weber3) selv havde angivet
flere, men hans eksperimentelle Bestemmelser var meget
unøjagtige. Den oprindelige Bestemmelse af B. A. En-
Fig. S.fgLorenz’s Apparat fra 1873.
heden i 1864 udførtes vetf en Metode, som baade til-
skrives Weber og Sir William Thomson (Lord Kelvin)4).
Ved de fleste Metoder benyttedes inducerede Strømme
fremkomne ved en Spoles Bevægelse i et Magnetfelt. De
forskellige Metoder gav forøvrigt temmelig forskellige Re-
Webers første »Metode gaar ud paa, at en Spole, hvis Klem-
mer er forbundne med et ballistisk Galvanometer, hurtig
vendes 180° i Jordfeltet, hvorved der gennem Galvanometret
kommer et Strømstød, hvis Elektricitetsmængde er omvendt
prop, med Modstanden i Kredsløbet.
4) British Associations Metode bestaar i, at man lader en cir-
kulær Spole rotere med konstant Hastighed om en lodret
Akse i ,lordfeltet. I Spolen, hvis Klemmer er kortsluttede,
opstaar der da en Vekselstrøm. I Spolens Centrum er op-
hængt en lille Magnet, som under Paavirkning af Veksel-
strømmen drejer sig en vis Vinkel bort fra sin af Jordfeltet
bestemte Ligevægtsstilling. Af Udslaget, Omdrejningshastig-
heden og Spolens Dimensioner kan Spolens Modstand findes.
Om begge Metoder se: C. Christiansen, Elemente der theo-
retischen Physik p. 271.