Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 346 - sultater, og del var derfor en betydningsfuld Opgave, Lo- renz paatog sig at løse. Lorenz mente, at Fejlen ved de ældre Metoder kunde ligge i, at de arbejdede med variable Induktionsstrømme; han søgte derfor en Metode, der arbejdede med en konstant Sirøm, og han udtænkte da det Apparat5), som De ser stillet frem paa Bordet, og som velvilligst er stillet til Disposition ved denne Lej- lighed af Officersskolens fysiske Laboratorium. I Modstanden, r, giver Strømmen, i, et Spændings- fald p = ri. Lorenz stiller nu e op imod p, idet Kontakten i Cen- trum forbindes med det ene Endepunkt af Modstanden, og Kontakten ved Randen forbindes med det andet Ende- punkt gennem et Galvanometer, og Maalingen gaar ud paa at indregulere Omdrejningshastigheden indtil Fig. 6. Lorenz’s Metode. Loren z’s første Apparat. Lorenz’s Maalemetode er genial i sin Simpelhed; han benytter paa en saa ligefrem Maade, som man vel kan tænke sig, de fundamentale Love, som jeg nævnede før. Apparatet er afbildet i Fig. 5 og dets Virkemaade an- skueliggjort ved den skematiske Fig. 6. Fra et Batteri af galvaniske Elementer sender Lorenz en Strøm, i, gennem den søgte Modstand, r, samt gennem en Spole paa flere Vindinger, hvis Dimensioner udmaales nøje. Strømmen vil nu inden i Spolen frembringe et magnetisk Felt, hvis Styrke i ethvert Punkt kan beregnes. I dette Felt roterer en Kobberskive om en Akse koncen- trisk med Spolens. Enhver Radius af Kobberskiven vil skære vinkelret gennem Kraftlinierne, hvorved der in- duceres en elektromotorisk Kraft, der overalt er rettel fra Centrum ud imod Periferien (eller omvendt). Den roterende Skive opfører sig altsaa som en Slags Dynamo- maskine, og dens Spænding er »tilgængelig gennem en Bør- ste, der slæber paa Omkredsen, og en Spids, der trykker mod Centrum. Den inducerede elektromotoriske Kraft er proportional med Feltet, hvilket, da der ikke findes Jærn, atter er proportionalt med Strømmen i, samt proportio- nalt med Omdrejningstallet n. Man har altsaa e — Min, hvor Størrelsen M kan beregnes af Dimensionerne af Spole og Skive6). s) Poggendorffs Annalen 1873 p. 251. t) Størrelsen M angiver det hele magnetiske Kraftlinietal, som gennemskærer Skiven, naar der gaar en Strøm af Styrke 1 gennem Spolen. Denne Størrelse kaldes Koefficienten । for den gensidige Induktion mellem Spolen og Skiven. Til Beregning af denne Størrelse begynder man med at beregne den gensidige Induktion ni mellem to cirkulære Ledere, som er parallele og har fælles Akse, Fig. 7. Den ene Cirkels Radius er rv den anden ra, og Afstanden mellem deres Planer er a. Lad ds, og dsa være to Elementer af de hvilket viser sig ved, Omdrejningstallet pr. har da e = P, at Galvanometeret er strømløst7). Sekund, n, bestemmes, og man ri = Min eller ved Division paa begge Sider med i r —Mn. Modstanden bestemmes altsaa ved Apparatets Dimen- sioner og Omdrejningshastigheden i Overensstemmelse med, at en Modstands Dimensionsfo'rmel er en Længde di- videret med en Tid. to Cirklex-, z deres Afstand og v Vinklen mellem dem, da er (se f. Eks. C. Christiansen: Elemente der theoretischen Physik Side 264) a_______ Fig. 7.