Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 347 Som Galvanometer benyttede Lorenz en simpel Mul-1 tiplikator, som anbragtes noget borte fra Rotationsappa- ratet, og hvis Udslag aflæstes gennem en Kikkert og et almindeligt Spejl, der stilledes skraat oven over. Rota- I tionsapparatet drejede han med Haanden, og Omdrej- j ningstallet bestemte han ved at tælle det Antal Omgange, han drejede Haandtaget, samtidig med at han hørte paa et Pendulurs Sekundslag. Den Modstand, som Lorenz udmaalte, var Modstan- den af en Kvægsølvsøjle i et Glasrør, Fig. 8. Strømmen sendtes ind og ud ved a og d, medens Afledningen til Ro- tationsapparatet toges ved b og c, saa at det følgelig er Modstanden fra et Snit gennem b til et Snit gennem c, der bestemmes. Hvis man sætter den praktiske Enhed, Ohmen, lig 109 Gange den absolute Enhed, bliver Resultatet af Lo- renz’s Forsøg i 1873, at Ohmen er repræsenteret ved en Kvægsølvsøjle ved 0° C. af 1 mm2 Tværsnit og en Længde af 107,1 cm. maalet om elektriske Enheder, som det blev mere og mere paatrængende at faa løst, efterhaanden som Elektrotek- nikken udviklede sig. Medens Telegrafien alt havde med- ført Benyttelsen af Modstandsenheder, gjorde Dynamoma- skinernes Indførelse det nødvendigt, at man fik Enheder for Strøm og Spænding. a T British Association havde fundet 104 og 104,5 cm, Kohlrausch havde fundet 103 cm. De internationale Møder i Paris 188 1 og 1 8 8 2. I Aaret 1881 afholdtes i Paris den bekendte elektriske Udstilling, der paa en Maade kan regnes for Stærkstrøms- elektroteknikkens Begyndelse. Samtidig afholdtes en elektrisk Kongres, som den franske Regering havde taget Initiativet til al sammenkalde. Der var officielle Repræsentanter fra saa godt som alle Stater. Kongressen8) beskæftigede sig med en Række vigtige Spørgsmaal, deriblandt først og fremmest Spørgs- m Man har: S1 CQ O 1 I + II + II © Ved Indsættelse heraf finder man: Den videre Regning kan gennemføres, §om det er gjort i den originale Afhandling, Poggendorffs Annalen 1873 eller Oeuvres Scientifiques t. II. p. 103, hvor Lorenz uden nær- mere Forklaring begynder med ovenstaaende Slutningsud- tryk (med lidt andre Betegnelser). Ved den videre Regning skal der foretages en Integration over Viklingsrummet. ’) I Afsnittet »Vie et Travaux de L. V. Lorenz« Side XVII i «Oeuvres Scientifiques« findes en Beskrivelse af Apparatets Virkemaade, som formodentlig ved en Oversætterfejl er bleven vildledende. 8) »Congrès International des Electriciens Paris 1881. Comptes rendus des travaux» findes i Fysisk Samlings Bibliothek. Fig. 8. Rør med Kvægsølv. Hvad Modstandsenheden angaar, kæmpede de tyske Repræsentanter alle som en for, al man skulde adoptere Siemens Enhed, medens Englænderne hævdede, at En- hederne skulde staa i et simpelt Forhold til de absolute elektromagnetiske. Englændernes Anskuelser blev de sej- rende. Man enedes om at bibeholde Navnene O h m og V o 11 og at indføre det nye Navn Ampère, og definere Ohmen ved 1 Ohm = 10° abs. Enhed, Volten ved 1 Volt = 108 abs. Enhed og Ampéren ved, at en Spændingsforskel paa 1 Volt giver en Strøm paa 1 Ampère gennem en Modstand paa 1 Ohm. — Som Navn paa Strømstyrkeenheden havde man hidtil benyttet »Weber«, men da denne Betegnelse havde een Be- tydning i England og en anden i Tyskland, besluttede man sig til helt at opgive at benytte Navnet »Weber«. »Ør- sted« var paa Tale, men paa Grund af Sprogvanskelig- heder og for at vise den franske Nation en Ære valgte man Benævnelsen »Ampère«. Som praktisk Repræsentant for Ohmen vedtog man at benytte Modstanden ved 0° C. af en Kvægsølvsøjle af 1 mm2 Tværsnit og af en Længde, som nærmere vilde være at bestemme. Til at træffe Bestemmelse om denne Længde blev der nedsat en international Kommission, som samledes til Møde i Paris to Gange, nemlig i Efteraaret 1882 og i For- aaret 1884. Lorenz kom til at repræsentere Danmark i denne Kommission.