Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

 - 348 - Paa Mødet i 1882 diskuterede man de forskellige Me- j toder til Ohmens Bestemmelse, og om hvorvidt man skulde afvente Resultatet af forskellige Fysikeres Forsøg eller søge Spørgsmaalet løst ved Oprettelsen af et internatio- nalt Laboratorium. Dette sidste mødte dog for megen Modstand. Hvad Metoderne angik, opregnede man de fleste kendte Metoder som anvendelige. Mascart fore- slog følgende Tilføjeke: »Kommissionen nærer den Anskuelse, at blandt de Metoder, som anvender Induktion, er Loren z’s den, der ved Siden af sin teoretiske Simpel hed frembyder de største Garantier«9). Helm- holtz bemærkede imidlertid, at saavidt man kunde skønne efter de foreliggende Publikationer, var Lord Rayleigh's Ohmbestemmelser de eneste, der var udførte med alle nødvendige Forsigtighedsregler og offentliggjorte i n ex- tenso, og han mente ikke, det var paa sin Plads at fremhæve nogen enkelt Metode. Den citerede Tilføjelse blev derfor udeladt i den formelle Resolution, men dens Indhold var man i Virkeligheden enig om; og det var i ikke mindst Lord Rayleigh (som forøvrigt ikke var til-1 stede), der ansaa Lorenz’s Metode for den bedste. Loren z’s forbedrede Apparat og Mødet i Paris 188 4. Den »legale« Ohm. Mellem 1882 og 1884 blev der nu foretaget en stor Del Ohmbestemmelser i forskellige Lande af forskellige Personer. Lorenz fik en Statsunderstøttelse paa 5000 Kr. til at gennemføre en ny Bestemmelse med forbedrede Apparater. I Lorenz’s forbedrede Apparat anvendtes i Stedet for en sammentrængt Spole en Solenoide bestaaende af et enkelt Lag Vindinger lagt i en Skruelinie paa en Mes- singcylinder, som var godt 1 m lang og ca. 1!s m i Dia- meter. Det var et af 7 Stk. mm Kobbertraade be- staaende Kabel, der var lagt i Skruelinien. De enkelte Traade og hele Kablet var isoleret med dobbelt Silkeover- spinding. Skivens Diameter var ca. 30 cm. Den blev trukket af en Elektromotor, som var koblet til Apparatet gennem en 4 à 5 m lang Aksel. Omdrejningstallet var ca. 250 i Minuttet. Som Galvanometer benyttedes et Thomsons Spejlgalvanometer. Til Bestemmelse af Om- drejningstallet anvendtes en Art Kronograf bestaaende af en direkte paa Rotationsapparatets Akse fæstet Trommel, hvorom var lagt et Stykke Papir, hvorpaa der blev afsat Mærker af en lille elektrisk Gnist, som hvert 2det Sek. udløstes af et Pendulur. Til Udmaaling af Skivens og Solenoidens Dimensioner og til Kalibrering af Glasrørene anvendtes et til dette Brug anskaffet Kathetometer. — Arbejdet udførtes paa Officersskolens kemiske Labora- torium, hvis Bestyrer, Dr. Topsøe, paa forskellig Maade understøtiede Lorenz og navnlig udførte alle Kalibrerin- gerne af Glasrørene og andre Arbejder vedrørende Kvæg- sølvet. Lorenz var ikke færdig til at begynde Maalingerne før i Slutningen af Marts 1884. Allerede til 28. April var Mødet i Paris berammet. Lorenz rejste ikke til Paris men meddelte i et Brev som midlertidigt Resultat Værdien 9) »Conférence international pour la détermination des unités électriques. Procès-Verbaux«. I. p. 53. Bogen findes i Fy- sisk Samlings Bibliotek. 106,19 cm. Han fandt senere, at der var en Isolations- fejl, som havde forfalsket Resultatet noget. Hans ende- lige Resultat var 105,9310). Da Kommissionen11) mødtes igen i 1884, forelaa der følgende Bestemmelser: Aar Iagttager Kvægsølv- længde Metode 1866 Joule12) 106,23 Kalorimetermaaling 1881 Kayleigh & Schuster 105 98 1882 Rayleigh 106,28 British Associations 1882 H. Weber 106,14 1874 Kohlrausch 105,91 1884 Mascart 106,32 Webers 1. Metode 1884 Wiedemann 106,19 1882 Dorn 105,46 1883 Wild 105,68 Webers 2. Metode 1884 H. F. Weber 105,26 1878 Kowland 105,79 1882 Glazebrook 106,30 Kirchhoffs Metode 1884 Mascart 106,32 1884 F. Weber 105,37 1884 Roiti 105,90 egen 1873 Lorenz 107,10 1884 Lorenz 106,19 Lorenz’s Metode 1883 Rayleigh 106,24 1884 Lenz 106,13 Resultatet af Mødet i 1884 blev et Kompromis, idet man for at opnaa Enstemmighed satte Kvægsølvlængden til 106 cm. Den derved bestemte Modstandsenhed kaldte man den legale Ohm i Modsætning til den sande Ohm. Man ansaa den opnaaede Tilnærmelse for at være tilstrækkelig for Praksis. De engelske Repræsentanter ansaa dog 106,2 for at ligge meget nærmere Sandheden, en Anskuelse, som senere skulde vise sig riglig. Den legale Ohm indførtes f. Eks. i Tyskland, men den fik aldrig nogen synderlig Udbredelse, da det snart blev indlysende, at den faktisk var en Del for lille. Paa den elektriske Kongres i Chicago 1893, som jeg dog ikke skal komme nærmere ind paa, vedtog man at forandre Kvægsølvlængden til 106.3 cm, 10) Som man nu ved, er Ohmens sande Værdi 106,245. Jeg formoder, at Lorenz’s Fejl hidrører fra, at Apparatets Me- taldele ikke har været tilstrækkelig jærnfri, en Fejlkilde, som Lorenz ikke synes at have haft sin Opmærksomhed henvendt paa. ") Procès-Verbaux (1884) p. 39. 11) Joules Bestemmelse er udført ved Maaling af den Varme- udvikling, som çn given Strøm, i, i en given Tid, t, frem- bringer i den søgte Modstand, r. Hvis man desuden be- stemmer Varmens mekaniske Ækvivalent, kan man finde Modstanden ved at sætte ri!t den mekaniske Energi, som giver samme Varme. Det var Joules Bestemmelse, der først viste, at Brit. Ass.'s oprindelige Ohmbestenimelse var forkert.