Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 352 - Meddelelse XLIV. Autogen Svejsning og Skæring. Foredrag, holdt i Den tekniske Forening den 18de Febr. 1915 af Prof. H. I. Hannover, Direktør for den polyt. Læreanstalt. I. Historisk Indledning. Lige fra Metallurgiens Oprindelse har Metalarbej- dere til forskellige Genstande søgt at forbinde tynde Metalblade med hinanden for at tilvejebringe større Tykkelse, og den ældste Metode, som gaar tilbage til den forhistoriske Tid, har været at sy Bladene sam- men med Metaltraad, hvis de var meget tynde, medens de nittedes sammen, hvis Tykkelsen var slørre. En anden ældgammel Metode bestod i at klæbe dem sam- men f. Eks. med Harpiks. Et stort Fremskridt var det naturligvis, da man lærte at lodde Metaller, og det ældste, der vides herom, er maaske, at der er an- vendt Lodning ved et Guldarmbaand fra det 1ste Dy- nasti i Ægypten ca. 4500 Aar f. Chr. Armbaandet er fundet af Flinders Petrie i Abydos i Ægypten og be- finder sig i Musæet i Kairo og er afbildet og beskrevet i Petries nedenstaaende Værk’). Iblandt Dronning Aah-Hoteps2) Juveler, som er fra Begyndelsen af det XVIII. Dynasti og fandtes af Mariette, og som nu ogsaa er i Musæet i Kairo, er der flere loddede Guldsager, saaledes en smuk Skarabæ, hvis Ben er loddede til Kroppen, Bier med paaloddede Vinger og et Collier med nogle til Befæstelse tjenende smaa Guldringe, der er sammenloddede bagtil3). Fra det XVIII. Dynasti har man nogle Aarhundreder se- nere en Stok fra Totmes4) den 3die, der regerede i 53 Aar (omtrent Aar 1450 f. Chr.), med runde Skiver Fig. 1. Lodning for Blæserøret, c. 1500 f. Chr. Efter et Vægmaleri fra Kurnah ved Theben. ') The Royal Tombs of the earliest Dynasties, 1900, Part II, p. 18. Paa p. 19 staar, at man ikke kan se nogen afvigende Kulør paa Loddestederne, hvilket jo synes at tyde paa, at der er anvendt Guldslaglod til Lodningen. s) Dette Navn betyder: Maanen er glad. 3) Dette anfører Maspero i det franske Katalog fra Musæet i Kairo, 1912, p. 417. Totmes betyder: Tot fodte ham. paaloddede med en Guldlegering. Den findes i Louvre. Omtrent fra samme Tid (nemlig c. 1500 f. Chr.) har man i L’Art Égyptien af Prisse d’Avenues gen- givet et Vægmaleri af en Arbejder, der lodder ved Blæserøret — se Fig. 1. Billedet skriver sig fra det XVIII. Dynasti og er fundet i en underjordisk Hule i Kurnah nær Theben1). Lodning af Jern skal være opfundet af Glaukos fra Chios c. 600 Aar f. Chr.2), men Svejs- ning af Jern har for saa vidt været kendt langt tid- ligere. som det ældste fremstillede Jern er fremstillet som Svejsejerns-Lupper af Malme og formodentlig allerede over 4000 Aar f. Chr. i Æthiopien3). Naar man saaledes allerede længe før Christi I Fødsel kendte Blæserørets Anvendelse til Lodning, er det ikke underligt, at man ogsaa paa et meget tidligt Tidspunkt fandt paa at sammensmelte Randene paa revnet Tinstøbegods ved at blæse en Olielampes Flam- me imod Revnen med et Blæserør. Saadan Sam- mensmeltning adskilte sig jo fra Lodnin- gen derved, at der ikke behøvedes ekstra Metal, me- dens den adskilte sig fra Svejsningen, ved at der ved denne varmedes, til Jernet blev klæbrigt, og ikke som ved Sammensmeltningen, indtil Metallet ligefrem smeltede. Fra at sammensmelte Revner i Tinstøbegods til at sammensmelte dem i Blygenstande, hvortil behøves en c. 100° højere Temperatur, er Vejen ikke lang, og Ægyptere, Grækere og Romere skal da ogsaa have kunnet sammensmelte saadanne Revner, men det var naturligvis kun Smaating, der behandledes i Forhold til saadanne Blylodninger, som nutildags ud- føres f. Eks. med Blyplader til Svovlsyrekamrene. Til saa store Lodninger kræves jo en betydelig Varmetil- førsel, da der ledes saa megen Varme bort gennem de svære Plader. Forsøget paa at udføre saadanne Lodninger ved Sammensmeltning for en Blæseflamme lykkedes først i 1838 for Desbassayns de Richemonl, idet han benyt- tede en Flamme af Brint og B 1 æ s e 1 u f t ved i Udstrømningsrøret for Brinten at blande denne — ’) Nogle af de lier givne Oplysninger er fra Trémonts Afhand- ling: Étude expérimentale de la résistance des soudures i Le Génie civil, 1909—10, tome LVI, p. 319; andre skylder jeg Prof., Dr. Valet. Schmidts Velvilje, ligesom jeg derved har faaet berigtiget et Par fejle Angivelser hos Frémont. 2) L. Beck: Die Geschichte des Eisens, 2te Aufl., Ister Bd., 1890—91, S. 201 og 43*2. •) Se samme Værk S. 87 og Forfatterens Haandbog i Metal- lernes mekaniske Teknologi, 1913, I, S. 78. Der staar dér ved en Trykfejl 1 Aarhundreder i Stedet for 4 Aartusinder.