Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 353 - med Luft fra en Blæsebælg. Det skaffede ham “n Guld- medaille paa en Udstilling i Paris i 1839. Tidligere havde man enten loddet Blypladerne til Svovlsyrekam- rene ved først al fortinne dem paa Forbindelssestederne og saa lodde dem med en Legering af lige Dele Tin og Bly, som taalte Syrens Angreb, eller ogsaa havde man, hvad der var bedre, smeltet dem sammen i Kan- terne ved at hælde meget varmt Bly paa. Disse Meto- der blev afløste af Desbassayns’. Han kakite Metoden autogen Lodning, ø: Lodning, der sker af sig selv, nemlig blot ved at Godsstykkernes Rande ved Smeltning bringes til at flyde sammen. Strengt tagel var herefter autogen Lodning allerede kendt fra Old- tiden, naar man for Blæserøret sammensmeltede Rev- ner i Tinstøbegods, men Benævnelsen fremkom først ved Desbayssayns’ Opfindelse1). Til Sammensmeltning af Blyplader langs Randene kan man ikke uden videre bruge en Knaldgasflamme, da den er altfor intensiv for saa let smelteligt et Metal som Bly, og hvis man tilfører Luft til Brænderen for at svale Flammen, faas for stærk en Iltning af Ran- dene. Derimod kan man tilføre Brinl til Svaling af Knaldgassen2), men almindeligvis bruges til Sammen- smeltning af Blyrande som nævnt en Brint-Blæse- flamme, hvor en tilstrækkelig Brinttilførsel modvirker Iltning. Naar Desbassayns de Richemont som nævnt havde kaldt den af ham opfundne B 1 y 1 o d n i n g for au- togen Lodning, laa det ret nær, da det i 1905 lykke- des den franske Ingeniør Fouché at anvende Metoden til Jerns og Staals Forbindelse ved Benyttelse af en Acetylen-Iltflamme3 *), at kalde Processen for disse svejselige Metaller for a u t o g e n Svejsning, idet Forbindelsen jo kunde tilvejebringes au lo- gent, o: af sig selv uden Brug af ekstra Metal in. m. eller mekanisk Bearbejdning, men blot ved at Ran- dene smeltede sammen. Senere er Benævnelsen bibe- holdt baade for de Tilfælde, hvor der bruges et Hjælpemetal, O: ekstra Metal, som tilføres paa Svejsestedet og nedsmeltes ved samme Flamme som den, der bringer Randene til at smelte, og for de Tilfælde, hvor der bruges et Hjælpemiddel, der skal beskytte allerede smeltet Metal imod Ilt- * ) Denne bekendtgjordes i Bulletin de la Société d’Encourage- ment, 1840, p. 336—39, der refereredes i andre Tidsskrifter, f. Eks. i Dinglers polyt. Journal, 1840, Bd. 77, S. 33. 1 !) Dette opfandtes af Englænderen Thomas Spencer, der d. 14de Maj 1840 holdt Foredrag derom i Liverpool Polytech- nic Society. Han kendte, da han gjorde sin Opfindelse, ikke Desbassayns de Richemonts, — se nærmere i Richter: Das Löthen des Bleies, 1896, S. 2. • ) Allerede i Slutningen af det 19. Aarhundrede var det lyk- kedes at smelte Jern eller Staal sammen med en Brint- Iltflamme, — se herom senere —, men uden at dog Be- nævnelsen autogen Svejsning synes at være fremkommen. ning og som Flussmiddel løse dannede Ilter op, og endelig for de Tilfælde, hvor (1er bruges meka- nisk B e a r b e j d ning af Svejsestedet. Betegnelsen autogen Svejsning kan da i ingen Hen- seende siges at være dadelfri, idet der i de her sidst nævnte 3 Tilfælde jo egentlig ikke sker nogen Svejs- ning »af sig selv« allsaa autogent, og man i del Hele burde afløse Betegnelsen Svejsning med Betegnelsen Sammensmeltning eller Paasmeltning, da man indtil den autogene Svejsnings Opfindelse jo ved Svejsning nærmest tænkte paa en Forbindelse af to ved stærk Opvarmning klæbende Stoffer og ikke smeltede Sloffer. Naar saaledes Betegnelsen autogen Svejsning i Forvejen er daarlig valgt og allerede brugt i for mange Tilfælde, finder jeg det uheldigt, at Indenrigsministe- riet i sin Bekendtgørelse af 12. Maj 1914 om Regler for Anvendelsen af autogen Svejsning lil Forfærdigelse eller Reparation af Dampkedler (eller Kogekedler) paa Landjorden begynder med at meddele, at der ved au- togen Svejsning ogsaa kan forstaas Sammensmeltning ved en elektrisk Lysbue, — en Terminologi, som i Ud- landet kun har vundet meget lidt Terræn. Svejsning ved en Vandgas-Blæseflamme1) regnes i Reglen ikke med til autogen Svejsning, idet Svejsnin- gen ikke kan ske »af sig selv«, O: ved Sammensmelt- ning. Ved Vandgasflammen naas nemlig ikke den der- til nødvendige Varme, men kun Klæbrighed, saa at Overhamring er nødvendig. De Flammer, der bruges ved autogen Svejsning, er derfor Brint-Utflammen og især Ace- fylen-Iltflammen, hvortil kommer Oxy- Blau gasflammen, og ved den saakaldte O x y - Benz Svejsning forskellige Flammer af IH og Benzoldampe etc. Af disse skal jeg her kun omtale de to første Flam- mer, da de sidste kun har ringe Betydning, skønt der er lavet en mægtig Reklame for Oxy-Benz Svejsninger. 11. Brint-Iltflammen. Hertil haves Brint og Ilt paa de vel kendte Staal- Hasker. Brinten og 11 l e n kan fremstilles ad elektrolytisk Vej, saaledes som det her i Landet sker paa Aktieselskabet Dansk Ilt- og Brintfabriks Fa- brik i Aarhus. 1 nogle Aar har Fremstillingen af IIl efter Lindes System vundet mere og mere Indpas og drives af samme Selskabs Fabrik paa Amager2). Lin- des Melode benytter følgende Forhold: Naar man fremstiller flydende Luft, indeholder denne Ilt og Kvæl- l) Den tekniske Forenings Tidsskrift, 1904—5,SS. 68. 2) Den elektrolytiske Metode vil dog sikkert igen tage Têten, idet den giver den særlig rene Brint, som nu i efterhaanden uhyre Mængde bruges til Hæl dning af Olier, og Ilten faas da som Biprodukt. Om Dansk Ilt-og Brintfabrik, se Tidsskrift for Industri, 1915, S. 47.