Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

354 slof i samme Forhold som del, hvori de findes i Luf- ten, men naar man lader den flydende Luft fordampe igen, ekspanderer Kvælstoffet hurtigere end Ilten for- medelst de forskellige Kogepunkter (Ilts ved -^182,5° C og Kvælstof ved -4- 196,5° C), hvorved Vædsken stadig bliver iltrigere. Hvis der saaledes er fordampet 65 pCt. af Vædsken, indeholder den nu lige saa megen Ilt som Kvælstof, medens den til en Begyndelse kun inde- holdt c. '/s Gang saa meget1). I samme Fabrik frem- stilles Brint efter Frank og Caros Metode, hvorved Vandgas bringes til Frysning ved Hjælp af flydende Luft, og dens Indhold af Kulilte og Brint dernæst skil- les ved Fraktionering, idet Kulilte koger ved H- 190° C og Brint ved -5- 252° C. Fig. 2. Ældre Reduktionsventil fra Draegerwerk. Il t og Brin l leveres paa Staalflasker, hertillands mest paa 40 1, til 125 à 150 Atm.’s Tryk, 3: med et Indhold af c. 5 m3. Disse Staalflaskers Ind- retning vil jeg forudsætte bekendt. Kun skal jeg an- føre, at de leveres lukkede med en Ventil — Fla- x) Nærmere f. Eks. i den af Aktieselskabet i;i914 udgivne, meget nyttige Haandbog i autogen Svejsning & Skæring, S. 29. Haandbogen er udarbejdet efter Kautnys bekendte tyske Værk. skeventilen —, som ved Brint ligesom ved andre brændbare Gasarter er skruet paa med Venstregevind, ved Ilt med Højregevind for at undgaa, at ved en Fejltagelse en Iltventil skrues paa en Brintflaske eller omvendt, hvorved der kan risikeres Eksplosioner. Fra Flaskeventilen paa Vej til Svejsebrænderen, maa Ilt eller Brint passere en Reduktionsven- til, da man i Brænderen højst bruger 3 Atm. s Tryk. En ældre Reduktionsventil fra Draegerwerk i Ly- bæk ses paa Fig 21). Den fæstes til Iltfladens Ventil med Omløber- møtrikken A. Smudssien H skal holde Urenheder til- bage. Kanalen i D kan spærres mere eller mindre med den paa Vægtstangen C siddende Haardtgummiskive Z. Naar man drejer Fløjskruen G imod Fjedren F’sTryk, trykkes der paa en Kaulschukmembran E og gennem Vægtstangen D paa C, saaledes at der aabnes lidt for Kanalen i B og kan ske Udstrømning gennem Tuden M af Gassen, som ved den smalle Passage har faaet sit Tryk betydelig reduceret. For del Tilfælde, at det ikke er til aulogen Svejsning, men til autogen Skæ- ring, at Reduktionsventilen bruges, er der ligefrem en Inddeling til Brug ved Indstilling af G efter Godsets Tykkelse. Hvis Trykket i Ventilhuset stiger, giver Membranen E noget efter, og derved vil Fjedren S dreje C lidt, saa at der spærres lidt mere for Kanalen B. Omvendt, hvis Trykket i Ventilhuset synker lidt. Indholdsmanometret K viser Trykket i Flasken, me- dens Manometret L viser det reducerede Tryk. For at ikke, naar man aabner for Gassen fra Flasken, Mano- metret K pludselig skal blive udsat for et for stort Tryk, fører der en lang, snæver Vej dertil langs Ge- vindet og den i denne Hensigt indsatte Prop J. Hvis der opstaar et stort Tryk i Ventilhuset, aabner Sikker- hedsventilen sig, der bestaar af Delene N, O, P, Q og R. Ved denne Konstruktion har det imidlertid vist sig, at Reduktionsventilen kan brænde eks-plosionsagligt og slynges bort. Draeger- werk har i den Anledning gjort Forsøg2) for at finde Aarsagen, og Forklaringen fandtes at være følgende: Naar der staar IH af lav Spænding imellem Staal- flaskens Flaskeventil og Reduktionsventilen, og der saa aabnes hurtigt for Luftventilen, drives nævnte Ilt vold- somt frem imod Haard tgummiskiven Z, der derved kan blive saa varm, at den bryder i Brand, og derved kan ved den tilstrømmende Ilt selve Reduktionsven- tilen komme i Brand. Draegerwerk har derfor ind- ført den i Fig. 33) viste Forbedring, hvorved der er tilføjet et lille Rør W bag Sien H. Herved sker Kom- pressionen og Opvarmningen ikke mere umiddelbart ') Efter Preger: Metallbearbeitung, 2te Aufl., 1913, S. 287. 2) Draeger-Hefte Nr. 7 fra 1913, S. 55. s) _ _ _ - 56.