Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I oc cc I under stærk Varmeudvikling med et blændende hvidt Lys, der kendes fra Cyklelygter, Automobillygter og ad- skillige faste Lysinstallationer rundt om i Landet. For- brændingen sker efter følgende Formel: 2C2W2 + 5O2 = 4CO2 + 2H2O. Allerede i 1895 forelagde den berømte, franske Ke- miker Henri Le Chatelier det franske Videnskabernes Selskab Resultatet af en Beregning, hvorefter Acetylen, som brændte med s a m in e Volumen Ilt, vilde give en Temperatur, der var 1000" højere end Brint-Il!Ham- men, og paaviste, at Resultatet af Forltrændingen vilde blive Dannelsen af III og Kulilte efter følgende Formel: C2H2 + O2 = H2 + 2CO. Naar man saaledes baade fik en meget høj Tem- peratur og fik frembragt to reducerende Luftarter, maatte Benyttelsen af Acetylen-Iltflammen kunne blive meget nyttig i Stedet for Brint-Iltflammen til Tilveje- bringelse af høje Temperaturer. Efter Le Chatelier skal der allsaa ikke anvendes saa megen Ilt, saa at man faar en fuldstændig For- brænding til Kulsyre, saaledes som man efter forrige Formel fik ved den fuldstændige Forbrænding i Luf- ten, men der skal kim bruges saa meget, at man faar fremstillet Brint og Kulilte, der da skal brænde videre ved Hjælp af den ydre Lufts Ilt, som vist i Fig. 7. Tændhastigheden for en Blanding af lige Volumina Acetylen og Ilt nærmer sig 100 m i Sekundet. = o ■. (? = c c, Fig. 7. Forklaring af Acetylen-Iltflammen. I Praksis maa der dog lil a 1 m i n d e 1 i g-e Svej- sebrændere anvendes 1,2 à 1,4 Dele Ilt eller endnu niere — ved slette Brændere lige indtil 1,9 Dele Ilt — i Stedet for 1 Del 111 for hver Del Acetylen (efter Rum- fang), fordi de lo Luftarters Blanding ikke er fuld- kommen, da Ilten, som vi senere skal se, maa suge Acetylenet fra et Acetylen-Gasværk til Brænderen, me- dens man ved særlige Brændere, Højtryksbræn- dere — hvorom nedenfor —, og Acétylène dissous kan naa Idealet. Del vil heraf ses, h vor vigtig deninti m e s-l mulige B 1 a n d i n g a f Acetylen og IH er i de almindelige Svejsebrændere, og hvor vigtigt det allsaa er at have en rigtig konstrueret Bræn- der. En stor Mængde Haandværkere og Teknikere, der beskæftiger sig med autogen Svejsning, tror,at naar blot Flammens Kærne ser rigtig ud — hvorom straks nærmere — er alt godt, medens man derfor meget vel kan have at gøre med en Brænder, (1er lader Ilt eller Acetylenpartikler slippe ud uden at være blandede or- dentlig, hvad der altid vil sætte Økonomien betyde- lig ned. I Fig. 7 er der vist, at Slutningsprodukterne i Flammekappen bliver Kulsyre og Vand. I 1901 kon- struerede Fouché og Picard de første Brændere for Acetylen-lll-Blæseflammer, og i 1903 begyndte Indu- strien al gøre Brug heraf. I 1905 gav Fouché Sam- mensmeltningen for Flammen af Jern Navn af a u - logen Svejsning. Da den dannede Kulilte brænder i Flammens ydre Del, kan den ikke forgive Arbejderne. 1 m3 Acetylen giver ved Forbrændingen 14 500 Calorier eller næsten 5 Gange saa mange som Brint. Af de 14 500 bliver de 2400 fri ved Acetylenets Dissociation, hvorfor man straks ved Flammens Opstaaen faar en meget høj Tem- i peralur, medens noget tilsvarende ikke er Tilfældet ved andre Gasarter, der kan anvendes til autogen Svejs- ning. I Spidsen af Blæseflanimens indre Del har Le Chatelier anslaaet Temperaturen til 4000° C. I ethvert I Fald kan man med Flammen smelte Kalk, hvortil kræves c. 3000 0 C., og som ellers kun kan smeltes i J den elektriske Lysbue. Ved Svejsning er det naturligvis meget heldigt, al [ Flammens inderste Del indeholder reducerende Luft- arter, som ikke kan virke til Iltning af de Metaller, der skal svejses, idet Godset holdes i Kærnens Spids eller kun lidt derfra. Der kan konstrueres Brændere for 50 à 4000 1 Acetylen i Timen, altsaa til Svejsning af de tyndeste og meget lykke Metaller. Hvis Bræn- deren er rigtig konstrueret, bør der ingen Lugt frem- komme ved Brugen. Fig. 8. Acetylen-Iltbrænder fra Draegerwerk. Ved d en almindelige Acetylen-Ilt- I) r ænder, Fig. 8, kommer Illen til Brænderen under langt højere Tryk end Acetylenel. Ilten liiføres 1. Eks. med 1 à 1,5 Alm.’s Tryk og suger Acetylenet til sig, der f. Eks. kommer med el Tryk af kun 12 cm Vand- tryk fra et Acetylen-Gasværk. Slangen med Acetylen fæstes ved Tuden A, Iltslangen ved B ved Hjælp af en