Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I w 3 I mulators Flasker er den berømle Nobelpristager Da- léns Opfindelse og bestaar —- efter hvad der angives — Fig. 6. Brandsted i Södertelje. i Hovedsagen af Kiselgur, Trækul og Asbest, men er ikke kendt i Detaillerne. Den tilberedes efter Angi- velse vaad og fyldes i en dejgaglig Tilstand i Flaskerne, hvorefter disse anbringes i Tørreovne under en stadig jævn Temperatur i el Tidsrum af indtil 3 à 4 Uger. Massen bliver derefter stenhaard og skal senere ikke undergaa mekaniske Forandringer. Det er dette sid- ste, der er saa væsentligt, idet den tidligere anvendte — af Claude og Hess angivne — porøse Masse ved Transport og Stød blev trykket saa meget sammen, at (1er dannede sig tomme Rum i Staalflasken, hvori fri Gas samlede sig. Her i Landet findes der kun ved de sydfyenske Baner en Dissous-Gas-Station, der anvender Gasaccumulators System, men den er kun for Tog- belysning. Ved Siden af Dansk Ilt- og Brint fabrik vil der imidlertid nu blive anlagt en Station af Dansk Dis- sousgas Aktieselskab, der, soin en Slags Aflægger af Gasaccumulator i Stockholm, vil udnytte delte Sel- skabs Syslem til Fremstilling af Dissous-Gas til Salg. I denne Forbindelse vil jeg tillade mig at henlede Opmærksomheden paa en dansk Fyldmasse for Dis- sous-Gas, nemlig cand. polyt. P. Bergsøes1). Han an- bringer paa langs i Slaalflaskerne Spanskrør med Ind- snit paa tværs og stamper l’yldmasse ned omkring disse. Igennem Spanskrørets lange, fine Porer er del Meningen, at man hurtigt skal kunne indføre Acetylenet i Luftform helt hen iil Beholderens anden Ende, me- dens Indførelsen ellers foregaar langsomt ved Diffusion fra Fyldmassens ene Ende til den anden. Ligesaa skal Tømningen kunne ske hurtigere. Metoden skal her- ■) D. P. 8049 af '’/jj 05, gældende fra 8/]S 04. efter være mest fordelagtig ved lange, tynde Beholdere, som de af Pladshensyn bruges ved Automobilbelys- ning, og er da ogsaa kun anvendt til saadanne smaa Beholdere, men ikke til Staalflasker til Svejsebrug. Ved at anvende Acétylène dissous undgaas Ulem- perne ved Anvendelsen af Gasværk, saasom Anskaf- felsesudgiften, nødvendig Plads, Pasning, ilde LugL og I Fare, og man faar desuden r e n Acetylen1) til Brug, hvad der ellers er umuligt ved transportable Appai’ater og er særlig vigtigt ved Anvendelse af autogen Svejs- ning til Dampkedler og lignende, hvorom senere, og endelig kan man bruge de nedenfor omtalte Højtryks- brændere, der giver forskellige dér omtalte Fordele. Men Acetylenet bliver naturligvis betydelig dyrere, — naar man selv ejer Flasken henad dobbelt saa dyrt pr. m3 * * * *, idet god Acetylen fra eget Gasværk kommer paa c. 1 Kr. 50 Øre pr. m8. Acetylen er et endotermisk Stof, 9; der medgaar Varme til dets Dannelse. Denne Varme afgives igen ved dets Dissociation og bidrager mægtigt til at give en liøj Temperalur ved Acetylenets Forbrænding. Blandinger af Acetylen og Luft og i endnu højere Grad af Acetylen og Ilt er eksplosible2) og eksploderer voldsomt, naar de antændes. Da Antændelses tempe- raf urerne for disse Blandinger ligger meget lavt, idet de er c. 480°, er f. Eks. en glødende Cigar nok til at til- vejebringe Eksplosion, medens Belysningsgas ikke kan tændes derved. Man bør i Praksis undgaa Dannelser af eksplo- sible Blandinger af Acetylen og Luft eller Ilt og endnu mere deres Antændelse. Flammen kan finde Vej gen- nem yderst fine Aabninger. Eksplosion af en Behol- der med blol en Liler af Blandingen af Acetylen og Ilt er nok til at dræbe en Person i Nærheden. Hvorledes man i Praksis træffer forskellige For- sigtighedsregler ved Svejseanlæg, hvorved der bruges Acetylen-Gasværker, skal jeg. her ikke komme ind paa. Naar Acetylen antændes i Luften, brænder det *) Urenheder i Acetylenet kunne sætte Svejsningers Styrke betydelig ned og gøre Flammen vanskeligere at regulere samt skade Arbejdernes Sundhed. At specielt Svovlbrinte, Fosforbrinte og Ammoniak kan bidrage til Dannelsen af eksplosive Forbindelser mellem Acetylenet og Kobber i Led- ninger og Haner har mindre at sige, da Anvendelsen af Kobber paa nævnte Steder er forbudt i Fabriksdirektoratets Bestemmelser af 30. August 1910. 2) Efter amerikanske Undersøgelser dog kun, naar der i Blan- dingen af Acetylen og Luft er over 3°/0 eller under 65°/0 Acetylen til Stede — se Circular Nr. 14 fra Bureau of Mines, U. S. A. Efter en Katalog fra Hager & Weidmann i Berg- Gladbach giver 5 à 50% Acetylen eksplosible Blandinger o8 10% danner den Blanding, som giver den heftigste Eks- plosion.