Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

for en saadan Blanding er betydelig mindre end 2300 m. Ved meget stor Udstrømningshastighed risikeres, at smeltet Metal blæses bort. Med 4 Gange saa megen Brint som Ilt bliver Flammen c. 1900" C varm. Det var Sainte-Claire Deville, der konstruerede den første Brænder, som brugte Ilt og Brint, der for- inden var sammentrykkede hver for sig, og han op- naaede at bringe Jern og Platin til Smeltning. Men det var først, da Ilt og Brint blev l'renistillet i det store, at man begyndte paa at anvende Brint-Iltflammen til autogen Svejsning af Kobber, Messing, Jern etc. til hinanden, og Æren herfor tilkommer Société anonyme l’Oxhydrique i Bryssel1). Helt bliver man imidlertid ved Anvendelsen af Brint-Iltflammen aldrig af med Dissociationen af Vanddampen, og derfor heller aldrig helt af med Ilt- ningen af Metallerne, der skal svejses. Dels under Hensyn hertil, dels da Acetylen-Iltflammen giver en Temperatur af c.4000°C og giver en vis Varmemængde for omtrent den halve Pris som Brint-Iltflammen, ind- skrænker Anvendelsen af Brint-Iltflammen sig til Svejs- ning af tynde Plader af lern og Staal eller lettere smel- telige Metaller og Legeringer, idet det ved sværere Di- mensioner kniber med at holde Varmen høj nok. Gan- ske vist er, naar man lejer Staalflaskerne, den nødven- dige Installation til el Brint-Ilt-Svejseanlæg meget bil- lig, men det samme gælder en Installation for Ace- tylen-ltsvejsning, naar man lejer Staalflasker med Dis- sous-Gas —, hvorom senere. Jeg har her kun beskrevet selve Brænderen -og Flammens Dannelse. At beskrive Brænderens Haand- tering, Vanskeligheder ved dens Brug etc., vilde føre for vidt. III. Acetylen-Iltflamm e-n. Acetylen er en Kulbrinte med den kemiske Formel C2H2. Jeg skal ikke her komme ind paa dens Egen- skaber i Almindelighed, og angaaende dens Fremstil- ling tør jeg vist antage det bekendt, at den sker ved at lade Vand indvirke paa Kalciumkarbid. Kalcium- karbid fremstilles i elektriske Ovne, f. Eks. i Norge, men herpaa skal jeg heller ikke komme ind, thi hvis jeg vilde opholde mig her ved Kalciumkarbidets Frem- stilling eller ved Acetylengasværkernes Indretning, vilde der ikke blive Tid til at tale om den autogene Svejs- ning, hvortil kommer, at begge Dele findes beskrevne i alle Lærebøger om teknisk Kemi. I Stedet for at have eget Acetylen-Gasværk, kan *) Se Prof, la Cours Afhandling i Den tekn. F'orenings Tids- skrift, 1899-1900, S. 51. man anvende Acetylen som Acétylène dissous, der og- saa kaldes Dissous-Gas, og som er en Opløsning af komprimeret Acetylen i en Vædske, nemlig Acetone, og som sælges i Staalflasker. Acetylen er opløseligt i mange Vædsker, men navnlig i Acetone, der ved 1 Atm.’s Tryk og 15° Varme kan opløse c. 25 Gange sit Rumfang og ved større Tryk niere. Man kan nemlig ikke uden stor Risiko bruge Ace- tylen proppet paa Staalflasker saaledes som Ilt eller Brint. Acetylen kan ved almindeligt Tryk ikke eks- plodere, men Berthelot og Vieille har paavist, at det i komprimeret Tilstand, naar det kommer under mere end P/a Atm.’s Tryk, kan eksplodere voldsomt ved al udsættes for Stød, Opvarmning eller Antændelse. I Praksis bør man ikke bruge det under større Tryk end nogle m’s Vandtryk. Derimod kan en Opløsning af Acetylen i Acetone under Tryk ikke eksplodere. Hvis man nu simpelthen kom Acetone i en Staalflaske og i den indpressede Acetylen under 12 à 15 Atm.’s Tryk, vilde man dog risikere Eksplosion, da der ved Fyld- ning af en Flaske med en Vædske altid bliver el, om end meget lille, Rum tilbage, som man ikke faar fyldt, og hvori der altsaa kan samle sig Acetylen under Tryk. Faren er udelukket, hvis Acetonen er opsuget af et porøst Materiale, der ganske udfylder Flasken, saa al der ikke er noget tomt Rum, hvori Acetylen under Tryk kan samle sig. Som porøst Materiale bruges mest Blandinger af Kiselgur og Trækulspulver etc. Her i Landet anven- des, saa vidt vides, til Svejsning kun Acetylen-Staal- flasker fra A/B Gasaccumulator i Stockholm, og i to Størrelser, nemlig med c. 115 og 60 kg’s Vægt. Trykket er 15 à 16 Atm. og Indholdet henholdsvis 8 og 4 m3. Staalflaskerne med Indhold gaar under Navn af Gas- accumulatorer, og Indholdet koster 3 Kr. 50 Øre à 4 Kr. pr. m3, naar Staalflasken lejes med, men kun 2 Kr. 50 Øre, naar den er Brugerens egen. Flaskerne er ret dyre, idet de to Størrelser koster henholdsvis Kr. 305 og 200 pr. Stk. (Flaskeventil inkl.), medens den tilhø- rende Reduktionsventil koster 50 Kr. A/B Gasaccu- mulators porøse Fyldmasse anses for udmærket. Paa Fig. 61) ses endog et lidebrandstilfælde, som Flaskerne er komne -godt fra. Brandstedet er Skandinaviens største Automobilfabrik: Scania-Vabi.s i Södertelje, og det ses, at Flaskerne ikke er eksploderede trods den voldsomme Varme, men at de blot er revnede svagt og har ladet Gassen sive ud. Fyldmassen i Gasaccu- ’) Velvilligt stillet til Disposition af Gi’osserer A. Boas, der er Leverandør fra Dissous-Gas-Stationen i Malmø, og som lige- ledes godhedsfuldt har skaffet Clichéer fra Draegerwerk til adskillige Afbildninger.