Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

Knald meddeler, al Flammen er slaaet tilbage, eller Piben meddeler, at Gassen vedbliver at brænde i Led- ningen. IV. Autogene Svejsningers Udførelse. Der vil her kun kunne gives nogle ganske faa Oplysninger desangaaende. Fig. 12. Blik af under 1 mm’s Tykkelse med ophøjede Kanter. Fig. 13. Blik af ovei- 3 mm’s Tykkelse med skærpede Kanter. Fig. 12 viser, hvorledes man ved Blik af under 1 mm’s Tykkelse bøjer Kanterne op og nedsmelter dem, samtidig med at man svejser dem sammen. Hvis man falser Kanterne sammen før Svejsningen, har man let efter Svejsningen indesluttede Ilter i Svejs- ningen. Fig. 13 viser, hvorledes man ved tykkere Plader end 3 mm’s Blik afskraar Kanterne, idet man da, samtidig med at man varmer disse til Smeltning, ned- smelter H j æ 1 p e m e t a I imellem dem, som man til- fører i Form af enTraad ellerStang. Ved at have skraa Kanter, har man større Arealer, langs hvilke Hjælpe- metallet kan smelte fast, end om man anvendte stuk Svejsning. Ved Blik paa 1 à 3 mm’s Tykkelse er den viste Skærpning af Kanterne ikke praktisk, saa at man dér nøjes med Stuksvejsning. Ved Gods, der er over 20 mm tykt, skærper man Godset fra begge Kanter, og hvis Godset er meget tykt, smelter man da bedst Hjælpe- metallet paa i skraa Lag, hvilket er at foretrække for at smelte det paa i Lag parallelle med Pladerne. Ved vigtige Svejsninger af tykke Plader bruger man med Fordel en Blæseflamme paa hver Side. Efter Svejsningen bør Svejsestedet være noget kon- vekst. Man kan da bagefter, om man vil, fjerne det fremstaaende ved Smedning, Mejsling eller Slibning. Fig. 14. Brænder og Hjælpemetals normale Stilling under Svejs- ningen. Fig. 141) viser i hvilken Stilling Brænderen skal holdes til Godset —- her Overdelen af et liggende Rør, — nemlig med sin Længde i Retning af Svejsesømmen, . hvorved man lettere faar varmet de skærpede Kanter lige meget, end hvis man holder den lodret paa Søm- men. Man fører efterhaanden Brænderen, som man holder lidt skraat, bort fra sig. I Figuren ses ogsaa det tilførte Hjælpemetal. Hvis Flammen hældes for meget, jager den det smeltede Metal for stærkt hen til kolde Steder, men hvis man slet ikke hælder med I den, faar man ikke udnyttet dens Kappes Varme til [ Forvarmning af de følgende Dele af Kanterne. Kun ved tyndl Blik kan man nøjes med al føre Brænderen lige ud, men ellers maa man samtidig bevæge den j sidelænds frem og tilbage for at faa varmet begge de I skærpede Kanter, og i Reglen bruges derfor at føre Brænderen, saa al den beskriver Cirkler, hvis Centrum langsom! flyttes — se Fig. 15. Fig. 15. Brænderspidsens rotatoriske Bevægelse. i Fig. 16—17 viser eksempelvis en Del Maader, hvorpaa man kan svejse Bunde — for Figur 17’s Ve<^- Fig. 16—17. Forskellige Bundsamlinger. kommende en Mellembund — i Beholdere. Nogle af dem er gode, andre daarlige. Det er f. Eks. bedre at have Samlingen paavirket af Træk end af Bøjning. Nr. 1 og 2 er i denne Henseende ret svage, da Bund *) Denne Fig., samt Fig. 10, 16 — 19 samt 21—22 gengives med velvillig Tilladelse efter det fortræffelige Værk; Granjon et Rosemberg: Manuel pratique de soudure autogène, 2. ed., 1912.