Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

— 361 og Cylinder jo i Reglen arbejder forskelligt, Nr. 4 tillige dyr, Nr. 5 og 6 daar lige. Ved Nr. 6 er Forholdet jo omtrent, som om der er en begyndende Revne nede- fra, nemlig hvor Bundens Rand og Cylinderen løber parallelle. Nr. 3 vilde være bedre, hvis Bundens Rand var trukken stærkere op, idet Samlingen da helt var henlagt til den cylindriske Del, saa at der kun kunde komme Træk i den. Nr. 7 er ganske god for ikke for store Tryk, Nr. 8 er udmærket for smaa Beholdere til Gas og Vædsker under Tryk. Det tilførte Hjælpemetal er forskelligt ved forskel- lige Metallers Svejsning. Ved Svejsning af blødt Staal bruges som Hjælpemetal mest svenskt,herdfrisket Jern for at være sikker paa at faa et meget sejgt, rent Jern i Sømmene. Desuden lider det kulstoffries te Jern mindst ved stærk Opvarmning. Ved Svejsning af Støbejern maa Hjælpemetallet være Støbejern med 3 à 5 pCt. Si, thi Siliciumet virker til Udskillelse af Grafit, altsaa til Dannelse af graat Støbejern, der som bekendt er sejgere og lettere at bearbejde end hvidt. Mangan vilde jo netop virke i modsat Retning. Ved Svejsning af Kobber bruges Fosforkobber med et Spor af Aluminium som Hjælpemetal, for at dets Ind- hold af Fosfor og Aluminium kan virke rensende. Ved Svejsning af Messing fordamper der let Zink, hvil- ket modvirkes ved som Hjælpemetal at bruge Mes- sing med lidt Aluminium i. Ved Svejsning af Bronze bruges der lidt Fosfor og et Spor af Aluminium i Hjælpenietallet. Fosforet virker da afiltende, før Tin- net begynder at spille denne Rolle, hvorved Tin- indholdet vilde formindskes. Saaledes er der ved Valg af de forskellige Hjælpemetaller forskellige Hen- syn at tage. Foruden Hjælpemetal maa der i Reglen bruges et Hjælpemiddel, der som nævnt tidligere dels skal beskytte allerede smellet Metal mod Iltning, dels virke som Flussmiddel til at løse dannede Ilter op. Skønt man inden en autogen Svejsning sørger for at have Kanterne rensede, idet man mejsler og filer dem rene, vil de jo dog forurenes, nemlig ved under Op- varmningen at iltes fra Luftens eller fra Flammens Ilt eller Vanddamp, og man bruger da ligesom ved Lodning et Hjælpemiddel, der virker som Flussmiddel til at løse det dannede Ilt op og undertiden tillige beskytter imod Iltning eller virker endnu paa andre Maader. Et passende Flussmiddel kendes dog ikke ved Svejsning af smedeligt Jern, endskønt Iltningen dér kan af- stedkomme forskellige Ubehagelighe- d e r. Da det dannede Ilte smelter ved Svejsning af smedeligt Jern, idel Jernillet smelter ved ca. 1350°, men det smedelige Jern først ved ca. 1500“, kunde man vente, at alt Jernillet svømmede ovenpaa og lod sig fjerne efter Svejsningens Udførelse, men uheldigvis løser en Del af Iltet, nemlig Jernforilte, sig op i det smeltede Jern og kan dels virke afkullende paa del under Kulilteudvrkling, dels skille sig ud som et ume- tallisk Stof ved Størkningen. Det risikeres altsaa ved Svejsning af smedeligt Jern, at der kommer Blærer og udskilte Ilter — 0: Slagger — i Svejsningen, og at der sker en Afkulning. Til disse sidste Forhold skulle vi komme tilbage. Ligesom man forædler en støbt Staalblok ved me- kanisk Bearbejdning, forædles undertiden Svejsesøm- mens Materiale ved smedeligt Jern ved en Over- ham ring. Ved sværere Svejsninger samarbejder da i Reglen lo Mand, idet den anden af dem følger efter Svejsebrænderen med en særlig Brænder for at varme Sømmen og overhamrer den. Ved Svejsning af S tø b ejer n smelter dan- net Jernille ikke, idet Støbejernet selv smelter ved ca. 1100°, og man nødes derfor til at bruge Hjælpemiddel, da ellers Jerniltet som Skæl vil virke imod en god Forbindelse og desuden virke afkullende, 3; virke til, al der dannes hvidt Støbejern. Der bruges derfor som Hjælpemiddel et Pulver, fremstillet ved Blanding af lige Dele Soda og tvekulsurt Natron, hvortil man føjer 10 à 15 pCt. Boraks og 5 pCt. fældet Kiselsyre. Det virker som Flussmiddel og rensende for Ilte, og dets Kul kan erstatte bortbrændt Kul i Godset. Man tilfører Hjælpemidlet ved al dyppe Enden af Hjælpemetallet deri. Ved Svejsning af Kobber kan det ikke nytte som Hjælpemiddel at bruge et Flussmiddel, da eventuelt dannet Kobberforilte er opløseligt i smeltet Kobber. Et Hjælpemiddel kan helt undværes, naar Godsets skærpede Kanter er meget rene, men man kan i øvrigt som Hjælpemiddel bruge et Pulver af Kog- salt, Boraks og Borsyre. Dette Hjælpemiddel er gan- ske nødvendigt ved Svejsning af Messing og ligesaa ved Svejsning af Bronze. Autogen Svejsning af Bronze vinder nu Indgang ikke blot overfor Maskindele deraf men og- saa overfor revnede Kirkeklokker. Revnen fremkom- mer jo, hvor Kneblen slaar an, og en revnet Klokke giver en sprukken Lyd, fordi Revnens Rande svinger ud og ind imod hinanden. Man har tidligere paa mange Maader søgt at reparere Revner, idet Omstøb- ning af en større Klokke let kan koste nogle Tusinde Kroner. Man har f. Eks. søgt at sammensmelte en Revne med meget varm Bronze eller at lodde Revnen