Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

sammen, men Bruddet sker snart paa samme Sted, hvis Klokken ikke er til al omhænge, saa al Kneblen frem- tidig rammer 90° fra det reparerede Sted. Der opstaar nemlig altid Spænding paa delle Sted ved Svindet, som er stærkere dér end andetsteds, selv om hele Klokken har været forvarmet. Hvis man nøjes med at krympe en varm Ring om Klokken i ca. halv Højde, kan man vel faa sammenklemt Revnen, men Ringen klimprer da med, naar Klokken slaas. Ved autogen Svejsning kan Klokken blive som ny for faa Hundrede Kroner. Hele Klokken maa forvarmes som ved Sammensmeltning af Revner paa gammel Vis, men man faar varmet el noget smallere Bælte til højere Temperatur end ved den gammeldags Sammensmeltning og faar Bronze i Fugen, i Stedet for at man faar Messing ved den gam- meldags Lodning. Før den autogene Svejsning maa man bore et Hul i Flugt med Revnen et Stykke fra Fig. 18. Reparation af en revnet Bronzeklokke ved autogen Svejsning. dennes Ende og efter Svejsningen anløbe Klokken. Her i Byen har Smedemester Lang, efter hvad der er mig meddelt, været heldig med autogen Svejsning af revnede Kirkeklokker i 5 Tilfælde af 6. Fig. 18 viser en Kirkeklokke parat til autogen Svejsning. Om en Reparation af en saadan se nedenfor1). Særlig Vanskelighed har det voldt at finde el Hjælpemiddel for Svejsning af A 1 u m i n i u ni, ligesom det har voldt stor Vanskelighed at finde el saadant ved Lodning deraf, og denne sidste Opgave næppe nok kan siges at være løst. Sagen er den, at Aluminium nær ved sit Smelte- punkt ilter sig stærkt, og det dannede Lerjord er me- get vanskeligt at løse op. Dets Smeltepunkt ligger hell oppe ved ca. 3000° C, og da det er tungere end Alu- minium selv, har det ikke nogen Tendens til at flyde ovenpaa det smeltede Aluminium. Det, saa vidt vides, første, brugelige Hjælpemiddel, som er patenteret *) Zeitschrift für prakt. Maschinenbau, 1914, S. 235. rundt om i Verden, skyldes den schweiziske Kemiker Schoop1). Det er et Flussmiddel, der ved Acetylen-Ilt- llammen bedst bestaar af 60 Dele Kaliumklorid, 12 Dele Natriumklorid og 4 Dele Kaliumsulfat, hvortil han senere har fundet det hensigtsmæssigt at tilsætte Fluorforbindelser2 3). Det bruges som Pulver eller Dejg, men angaaende den nærmere Benyttelse skal henvises til de nedenfor citerede Patentskrifter. Actiengesell- schaft für autogene Aluminium-Schweissung i Zürich har solgt Patentretten for Danmark til AfS Dansk Staat beholder fabrik i København. Nogen meget original Opfindelse er Schoop’s ikke, Lhi jeg har nylig bemærket, at ved Landinspektør Chr. Sørensen’s Patent for Aluminiumlodning8) er Klorka- lium angivet som Flussmiddel, og Vejen fra Alumi- niumlodning til Aluminiumsvejsning er ikke lang. Men det ser rigtignok tvivlsomt ud, hvorledes Søren- sen har udført Lodningen, thi der udsiges i Patentet, at (1er paa Aluminiumet lægges Klorkalium, som ved en Undervarme paa ca. 600° C og en Overvarme paa ca. 900° C forbinder sig med Aluminiumet, hvorefter dette anlægges med Tin, og det paagældende Metal ved en Varme af 328° C loddes paa Tinnet. Men hvor- ledes har Opfinderen kunnet maale de nævnle Tempe- raturer? Jeg har søgi al spørge ham derom, men er- faret, at han er flytiet til Nordamerika. I øvrigt kan Aluminium, som nu i stor Maalestok svejses autogeni til Mælketransportflasker og andre Beholdere, Ledningslraade, Aeroplandele og Dele af styrbare Luftskibe, ogsaa svejses i klæbrig Tilstand (o: under Smeltepunktet) ved Overhamring efter el Patent4 *), udtaget af W. C. Heraeus i Hanau a. M., og efter denne Metode svejses store Lagerfade, Gærkar m. m. Fremgangsmaaden beroer paa, at Aluminium ved en Temperatur, der synes at ligge under Glødhede, bliver blødt uden at ilte sig, saa at renskrabede Styk- ker paa 5 à 10 mm’s Bredde, der lægges ovenpaa hin- anden og varmes netop passende med en Blæseflamme, lader sig svejse ved Hamring. Imellem nævnte Tem- ’) I). P. No. 11480 af 7. Novbr. 1908, gældende fra 28de Oktbr. 1907. Schoop er ogsaa bekendt for sin Metalliseringsmetode, se Ing., 1913, S. 384. 2) Tillægspatent D. P. No. 11512 af 13de Novbr. 1908, gældende fra 28de Oktbr. 1907. Ved Tilsætningen af Fluorforbindel- ser til Flussmidlet [skal Forbindelsen blive mere homogen, idet Svejsesømmens Overflade ellers undertiden faar et slaggeagtigt Udseende, og Forbindelsen er mindre fuldkom- men, hvilket især viser sig ved efterfølgende Overhamring eller Valsning. 3) D. P. No. 5869, gældende fra _d. 10. Aug. 1903. D. R. P. 118868 af 26de Marts 1901, gældende fra 20<le Januar 1900, altsaa netop udløbet.