Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

363 — peratur og Smeltepunktet bliver Aluminium saa skørt, at det smuldrer ved en let Berøring. Der er imidlertid uden Tvivl ukendte Finesser ved Processen ud over, hvad der er meddelt i Patentskriftet om Metoden. Dele, som skal svejses autogeni sammen, maa fastholdes eller fastspændes, saa at de un- der Svejsningen holde sig i den ønskede Stilling. Sær- Fig. 19. Fastspænding for Svejsning af et itubrækket Tandhjul. lig er (let nødvendigt, hvor man f. Eks. skal svejse lo Stykker af et itubrækket Støbejerns Tandhjul sam- men — se Fig. 19. Man kan endda have Vanskelighed nok, ved at de Dele, der skulle svejses sammen, u d- v i cl e sig ved Opvarmningen. Først efter- haanden som Svejsningen skrider frem, kan man fjerne de Kiler, Skruetvinger o. s. v., som har sikrel Delenes indbyrdes Stilling. Hvis man har lagt to Plader A og B, som man skal svejse sammen, med de skærpede Kanter imod Fig. 20. -To Pladers Stilling før Svejsningen. hinanden og saa begynder Svejsningen, vil man be- mærke, at de fjerner sig fra hinanden, men naar Svejs- ningen fortsættes, begynder de at nærme sig til hin- anden, og tilsidst griber de over hinanden med de En- der, hvor Svejsningen skal sluttes. For at undgaa dette, kan man begynde med at anbringe Pladerne, saa at de gaber 4 à 8 pCt. af Længden fra hinanden som i Fig. 20 ■— alt efter Pladernes Tykkelse og Bredde — eller lægge dem med de skærpede Kanter stødende imod hinanden og begynde med at svejse dem sam- men paa Steder i nogen Afstand fra hinanden, hvorved dog Pladerne søger at bule sig ud og ind og senere maa spannes. Hvis man skal svejse en Rørsøm, tvin- ger man Kanterne nær den ene Ende fra hinanden med en Kile før Svejsningens Begyndelse ved den anden. Angaaende de Vanskeligheder, der maa søges overvundne formedelst V o 1 n m e n f o r a n d r i n g e r ved den med autogen Svejsning følgende Opvarmning Fig. 21—22. Skematisk Fremstilling af Vanskeligheder ved Svejsningen hidrørende fra Volumenforandringer. og Afkøling giver Fig. 21—22 endnu nogle Oplys- ninger. Ved Svejsning af lo Stænger som i Fig. 21 voldes i saa Henseende ingen Ulemper, da de frit kan udvide sig og sammentrække sig, men hvis de samme to Slænger er i ét med en Ramme C D B E, Fig. 22, idet de ligger transversalt deri, vil Opvarmningen ikke skade, da den blot vil nærme Enderne i Rammens Centrum til hinanden og senere kaste sig over det smel- tede Metal, der ingen nævneværdig Modstand gør, men ved Afkølingen vil den transervale Stang trække D og E konkave, saafremt Materialet f. Eks. er blødt Staal, og trække sig selv over, sandsynligvis paa Svejsestedet, hvis Materialet er Støbejern eller andre rødskøre Le- geringer. Naturligvis er det simpleste Middel herimod at opvarme Stederne B og C før Svejsningen. En an- den Maade at gaa frem paa, er at give 1) og E en let Bøjning udad — som antydet punkteret — ved Hjælp af et Spændeapparat, f. Eks. bestaaende af en Stang med en Møtrik paa Enden, og slippe D og E løse igen, naar den transversale Stang begynder at trække sig sammen. En 3die Melode er at skære Rammen over ved F og svejse dér tilsidst — en Fremgangsmaade, hvis gode Gennemførelse dog er afhængig af Gods- tykkelsen.