Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

— 367 - i 3(2 Minul den nævnle Flamme med Acetylen i Over- skud. Resultatet var, al del øverste Lag af Skinnen mistede sil Kulstof, saa at Perlillen her forsvandt, før det ny Materiale smeltedes paa. Man ser derfor den hvide, krumme Del, der alene bestaar af Ferrit. For at prøve, om paasmeltet Materiale er lige haardl overalt, gjordes der Kugleprøve efter Brinells ; Metode paa flere Sieder af et paadryppet Materiale, med 0,7 pCt. Kulstof. Haardheclen viste sig at variere fra 149 lil 286. Fig. 31 viser ogsaa, hvor overordent- lig uens Materialet var paa forskellige Steder. Fig. 36. Ekscentrikstang af hammerbart Støbejærn, 30 cm lang. Fig. 32—35 viser i større Maaleslok Materialets j Struktur paa forskellige Steder. Den sorte Stribe i Fig. 33 er Slagge. Fig. 34 og 35 viser overhedet Struk- tur. Fig. 35 viser store Perlitkorn med Ferri (striber imellem. Man har i øvrigt forsøgt paa slidte Steder af Sporvejsskinner at paasvejse et Lag Manganslaal, der jo er særlig haardt, men det er lettere flydende og blæses derfor let bort. Noget af Manganel trænger ned i selve Skinnen. Fig. 36 viser en lille Ekscentrikstang, kun 30 cm lang med afdrejet Inderside, paa hvilken der ved /I syntes al være en paasvejst Klump. Snit A—B viste i sig under Mikroskopet at se ud, som del ses af Fig. 37. Hvad man dér ser, er skematisk vist i Fig. 38. Det fremgaar heraf, at der virkelig er svejst en Klump paa. Det kunde synes mærkeligt, at delte har kunnet betale sig. Hele Gaflen vejer kun godi y2. kg og kan i Fremstilling kun have kostet c. 25 Øre, inden den blev afdrejet indvendig. Naar man har gidet svejse en Klump paa i Stedel for at kassere Godsel formedelst dets grove Støbefejl, har Aarsagen formodentlig været, at der kun har været lavet et vist Antal Gafler og ikke har været Tid lil at lave en ny, hvilket ved hammer- bart Gods jo tager nogle Uger. Det viser sig nu, at den paasvejste Klump kun har siddet fast ved Ft — se Fig. 37. Ekscentrikstangen i Fig. 36, Snit A—B. Originalfoto- grafiet er 7 Gange forstørret, Gengivelsen formindsket til c. 8/5 deraf. Fig. 38. Ekscentrikstang, Snit A —B, skematisk. Fig. 38. Ved F2 har der været et Lag Slagge imellem, og andre Steder har der ligefrem været Huller imel- lem. Stederne F, og F2 ses i større Maalestok i Fig. 39—40. Det vil af det anførte ses, hvor slet autogene Svejsninger kan være udførte, og det er derfor ikke underligt, at der har staaet en varm Strid mellem de Sagkyndige om, hvor vidt autogene Svejsninger egner sig til Reparation1) af Dampkedler, f. Eks. til Sam- mensmeltning af Revner i saadanne eller Paasmelt- l) Til Nybygning af Dampkedler bruges autogen Svejsning endnu kun lidt og mest kun ved smaa, staaende Kedler, se Referat fra det 48de Møde i den intern. Dampkedel-Tilsyns- forening i Dinglers polyt. Journal, 1915. Bd. 330/5.56. Samme- steds omtales, at saadan Svejsning i Dampkedler navnlig er tilladelig, hvor der optræder Trykspændinger.