Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

368 - ning for al udfylde corroderede Steder. Hvis den au- togene Svejsning ved en Dampkedelreparation svigter, kan det jo gælde Menneskeliv og store Værdier, hvor- imod Ulykken, hvis f. Eks. en autogen Svejsning paa en Kirkeklokke springer, er til at overse. Fig. 39 og 40. Svejsfugerne henholdsvis uden og med Slaggelag ved Fj og F2 i Fig. 38. Originalfotografierne ere 75 Gange forstørrede, Gengivelsen foimindsket til c. 3/6 deraf. Ved blødt Slaal, hvoraf jo nu ganske overvejende eksisterende Dampkedler bestaar, kan ved Svejsningen risikeres, dels at det smeltede Metal ikke forbinder sig ordentlig med de skærpede Kanter, fordi de ikke bliver varmede nok, dels at der sker Forandringer i Mikro-Bestanddelene af den Art, der nu er omtalt, og kommer Ilter og Blærer eller for meget Kul i Svejsningen som ligeledes omtalt, og endelig, at Svejsesømmen formedelst Overhedning faar en grov- kornet Struktur, som der foran er vist Eksempler paa. Til Trods herfor har den franske Marineingeniør André Le Chatelier, en Broder Hl Henri Le Chatelier, været en ivrig Talsmand for autogen Svejsnings An- vendelse ved Dampkedler (Skibskedler), — og nægtes kan det jo ikke, at der ofte kan spares store Summer ved at reparere en Kedel paa Stedet ved autogen Svejs- ning i Stedet for at udtage den og føre den til en Ma- skinfabrik —, men fra anden Side har de autogene Svejsningers Styrke været Genstand for skarp Kri- tik, saaledes af Frémont1) paa Basis af Styrke- og Ætseprøver, og af Bach og Baumann efter grundige Undersøgelser over deres Anvendelighed til Damp- kedler. Af de sidstes store, nedennævnte Arbejde2) skal der her fra forskellige pagina gives Resuméer af de dér udtalte Meninger: Fortalen, S. 4: Autogen Svejsning kan være god I il Dampkedler, men afhænger i høj Grad af den Per- sons Duelighed og Samvittighedsfuldhed, som udfører den, og de fleste Svejsninger maa betragtes som tarve- lige. 5. 5: Svejsninger, der udføres paa Stykker for sig, kan ikke betragtes som Norm for dem, der ud- føres paa Stedet paa Kedlerne selv, hvor der kan frem- komme Spændinger formedelst lokal Opvarmning, der ikke paafølges af nogen Udglødning. 6. 19 omtales de Mangler, der kan opstaa ved au- togen Svejsning og andre Svejsninger. 7. 26 gøres i en Note opmærksom paa, at naar man udfører en Trækprøve med en svejst Stang, vil . Forlængelsen, hvis Svejsestedet er tykkere end den øv- rige Del af Stangen, af den Grund findes mindre end el- lers, da Svejsestedet jo saa ikke selv strækker sig syn- derlig. Hvis Svejsestedet er høvlet af til samme Tyk- kelse, sker ved Trækprøven Bruddet deri, og altsaa for et mindre Træk end ved en usvejst Stang, og saa findes Forlængelsen af den Grund mindre. Da de Steder, der ligger Svejsestedet nær, maaske ikke har været udglødede før Svejsningen, .kan denne have ud- _____________ • *) Hans paa denne Afhandlings 2den Side i en Note nævnte Arbejde. 2) Mitteilungen über Forschungsarbeiten auf dem Gebiete des Ingenieurwesens, Heft 83 — 84, 1910, i Udtog i Zeitschr. des Vereins deutsch. Ing., 1910, I, S. 831. Et Supplement hertil findes i Dinglers polyt. Journal, 1910, Bd. 325, S. 593. Bachs Forsøg kritiseres stærkt af Rinne i Stahl u. Eisen, 1909, II, S. 1815 i Noten, fordi Bach har affræset sine Prøve- stænger, hvorved man mister den Hovedfordel ved autogen Svejsning, at man kan gøre Svejsestedet tykt.