Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

glødel dem, og derved kan Forlængelsen være forøget, uden at det altsaa er Svejsningens Godhed, der er Skyld deri. 5. 35: Ved autogen Svejsning kan der opslaa Spændinger i Dampkedler, der overskrider Flyde- grænsen. 6. 49 og 50 omtales, at der ved Acetylen i Over- skud kan tilføres Jernet Kul og S. 50—51 den foran omtalte iltende Virkning af Flammen. 7. 50 anføres nogle Tilfælde, hvor man ved au- togen Svejsning fik stærk Overhedning, men ikke egentlig Forbrænding, hvortil Tiden for Opvarmningen var for kort. Hvad det nævnte Arbejdes mikroskopiske Under- søgelser angaar, skal følgende anføres: 8. 76 og do. Note 1: Naar Korn vokser ved Opvarm- ning1), er det en Betingelse for, at lo eller flere kan slaa sig sammen til ét ligesom Sæbebobler (en af Quincke opstillet Sammenligning), at Korngrænserne ikke er forurenede. Naar de slaar sig sammen, ser det ud, som om Kornene vokser. Naar Korn saaledes vokser, og dette sker ved ikke videre høj Temperatur, medfører det ikke Skørhed, saafremt Opvarmningen ikke varer meget længe, men hvis ved blødt Staal Kornene vokser ved Opvarmning over ca. 1000°, bliver Materialet overhedet og skørt. S. 76—77: Ved de Temperaturer, hvorved Kor- nene begynder at vokse, begynder der først en ny Kry- stallisation med s m a a Korn, hvorefter yderligere Op- varmning lil højere Temperaturer fa’ar Kornene til al vokse, hvorved man efterhaanden faar Overhedning, noget der i øvrigt er almindelig anerkendt. Naar det overhedede Staal, efter at være blevet koldt, varmes igen, bliver derfor ved en vis Temperatur2), der er for- skellig efter den kemiske Sammensætning og Opvarm- ningens Varighed, Strukturen atter finkornet, før Kor- nene ved videre Opvarmning paany vokser. Væksten kan ske ikke blot ved at sætte Temperaturen op, men ogsaa ved at gøre Opvarmningen meget langvarig. Naar man gør Kornene smaa ved at varme overhedet og derfor skørt Materiale til en vis Temperatur, forbedres det, men yderligere kan det forbedres ved Smedning i glødende Tilstand, hvorved jo Kornene sønderdeles i mindre. S. 77: Kommer man op med Tempera luren lil 13 à 1400° C — ligeledes forskellig efter Sammensæl- ’) Se Forfatterens: Mek. Teknologi I, 2den Udg., 1912, S. 78 Lin. 1—2 f. o. ’) F. Eks. 820 à 850°. At man ved kulstofholdigt Staal faar finkornet Struktur alene ved at varme til Hærdningstem- peraturen er omtalt i den i forrige Note anførte Bog, S. 77. ! ningen af Materialel og Varigheden af Opvarmningen, — bliver Staalet forbrændt, idet der optræder Iltning baade paa Kornenes Grænser og i deres Indre. De dan- nede Ilter svækker Sammenhængen imellem Kornene1). Opvarmning til en vis Temperalur kan da nok paany gøre Kornene mindre men ikke fjerne Ilterne. Ved au- togen Svejsning haves nu ganske vist en høj Tempera- tur, men da Opvarmningens Varighed spiller saa stor en Rolle, og da den ved autogen Svejsning er saa kort, er det muligt at faa sunde, autogene Svejsninger, idet der kun bliver ringe Tid lil at ske Iltning ind i Ma- terialet. I Tilknytning lil disse sidste Bemærkninger er der i Fig. 41 fra Bachs og Baumanns Afhandling2) gen- Fig. 41. To gode, autogene Svejsninger af Plader af blødt Staal. givet to gode Svejsninger af 15 à 17 mm tykke Plader af blødt Staal. Hvad der her er sagt, er kun et Udtog af, hvad der i Afhandlingen omhandler ganske blødt Staal. For andet Staal forklares Forholdene paa S. 78—80. Da det er saa vigligt, al Forfærdigelse eller Repa- ration af Dampkedler kun sker ved sagkyndige Folk paa saa betryggende en Maade som muligt, har Inden- rigsministeriet ved Bekendtgørelse af 12. Maj 1914 fastslaaet Regler for saadanne Arbejders Udførelse, hvortil der her skal henvises. VII. Autogen S k æ r i n g. (Flammeskæring). Herved forstaas Gennemskæring af Metaller ved en • Flammes Virkning. Benævnelsen a u t o g e n *) Hertil skal Forfatteren dog bemærke, at Sammenhængen sandsynligvis svækkes ved Forbrænding, baade ved at Korn- grænserne kunne iltes ved Diffusion af atmosfærisk Ilt ind gennem den glødende Masse, og ved at der udvikles- Kul- ilte paa Korngrænserne hidrørende fra indesluttet Jernfor- iltes Omsætning med Staalets Kul. 2) Tavle XIII, Fig. 202-3.