Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I 00 o I S k æ r i n g hidrører fra Benævnelsen autogen Svejs- ning, idet man bruger lignende Apparater til den au- togene Skæring som til den autogene Svejsning, om end selve Brænderen, hvorfra Flammen udgaar, er an- derledes konstrueret. Den autogene Skæring lader sig ikke udføre med alle Metaller og har størst Betydning for smedeligt Jern. Som Opfinder af den autogene Skæring kan man betegne Indbrudstyven Brown, der i 1890 gennemhul- lede Væggen i et Pengeskab i Hannover med en Knald- gasflamme1), men Fortjenesten af at have udviklet den autogene Skæring i Praktikkens Tjeneste skyldes især Dr. Menne, der brugte den til at opsmelte tilsmeltede Taphuller i Højovne2) og i Tilknytning hertil til Frem- stilling af Huller i og Bortskæring af Metalstykker. Til den autogene Opsmeltning af Taphuller etc. brugtes og bruges en Brænder, der ender i to flere Meter lange, koncentriske Rør. Igennem det ydre ledes Brint, ved hvis Antændelse man faar en Flamme, der kan forvarme Metallet. Naar dette gløder, tilledés gennem det indre Rør en Iltstraale, som dels brænder det glødende Metal til et Ilte, dels smelter dette og sprøjter det bort. Fra denne Proces, hvor Brænderen eflerhaanden føres i sin Længderetning, er Vejen ikke lang til den almindelige, autogene Skæring, hvor den føres paa tværs. Eflerhaanden er der opfundet Bræn- dere af anden Konstruktion og benyttet andre For- varmeflammer end en Brintflamme, navnlig en Brint- Iltflamme og en Acetylen-Iltflamme. I alle Tilfælde er Princippet for Proces- sen det, at Iltsir aalen skal ilte det Je r n, der er gjort rødgløden de ved Fo r- varmningen, 0: forbrænde det, til el Ilte hvor ve <1 der nemlig o p s t a a r en s a a stærk Varme, at den er tilstrækkelig, I i 1 at Iltet smelter, s a a al det kan sprøj- tes bort af Iltst r aalen, og d e s u d e n k a n hjælpe, til at det n æ r meste J c r n bliver rødglødende, og Processen kan fort- sættes for dets Vedkommende. At det er Iltet og ikke direkte Jernet selv, der smelter, ligger i, at Iltet som foran anført har et la- vere Smeltepunkt end Jernet, og at delte stadig dæk- kes af dannet Ilte. Fig. 42 viser en Skære b r æ n <1 e r fra Draeger- *) Dinglers polyt. Journal, 1913, Bd. 328, S. 267 og Teknisk Tidsskrift, 1912, S. 169. s) Köln-Müsener-Processen, I). B. P. 137588, se Forfatterens Haandbog i mek. Teknologi, I, 1ste Del, 1913, S. 69, samt Draeger-Hefte, 1913, S. 168, og derefter »Politiken!: af 2den Aug. 1914, hvor Processen ei- kaldt autogen Gennemboring. werk i Lybæk til en Brint-Ilt Forvarmeflamme. Ved B tilledes Brint fra en Staalflaske og ved C den til dettes Forbrænding nødvendige Ilt under 0,5 à 2 kg’s Tryk pr. cm2. De blander sig i Blandingskamret F og træder Fig. 42. Brint-Skærebrænder fra Draegenverk. gennem Røret G ind i Brænderhovedet L, som de for- lader gennem Brænderspidsen M, der er til at ud- veksle, og de giver ved Antændelse Brint-Iltflammen til Fopvarmning. Ved A tilledes den Ilt, der skal give lltstraalen til selve Skæringen, og den behøver til de fleste Arbejder ikke at have mere end 1 à 3 kg’s Tryk pr. cm2. D er en Hane til Lukning af Forvarmeflammen, som man imidlertid i Reglen lader brænde videre un- der Skæringen — i hvert Fald maa tænde paa ny, hvis Processen skulde standse. E er en Afspærringsvenlil for lltstraalen. Medens Forvarmeflammen træder ud gennem den ringformede Aabning i Brænderen, træ- der lltstraalen ud af den centrale Aabning, idet den gennem den nævnte Ventil E og Røret H og Spin- delen K har naaet Mundstykket N, der ligeledes er til al udveksle. Alt efter Tykkelsen paa det Materiale, der skal gennemskæres, behøves større eller mindre Tilstrømning af Forvarmegasarterne, og derfor kan man med Stillebøjlen J indstille Spindelen K og Mund- stykket N i Højden. Indstillingen af Trykket sker ved Fløjskruen G paa Reduktionsventilerne — se Fig. 2. Brænderen bevæges langsomt frem, idet man har Apparater, der løber paa Ruller, og andre, hvor man ligefrem har Føring ved Hjælp af Tilspændingsskrue, og man faar skaaret en Slidse paa l1/^ à 4^2. mm’s Bredde all efter Godsets Tykkelse, der hidtil kunde være indtil c. 15 cm, men i den sidste Til skal være naaet op til 0,5 ni. Man skærer i Reglen 1 m i 3 à 6 Minutter, ved særligt tykt Gods noget langsommere, f. Eks. ved Gods paa 13 cm i c. 10 Minutter. Opvarmningen al Jernet sker saa hurtigt, at de nærmeste Dele ved Snit- tet næsten ikke bliver varme. Støbejern, Kobber og Kobberlegeringer samt Alu-