Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

372 - Skibe samt Demontering af Jernkonstruktioner i brændte Bygninger eller af gamle Jernbroer. Som et aktuelt Eksempel herpaa ses i Fig. 451) en Bro over Oise, som de franske Ingeniørtropper maatte sprænge i Luften. Efter at Tyskerne igen var drevne tilbage, skar Franskmændene paa nogle Timer den i Floden faldne Del af Broen i Stykker, saa at Floden fik sit frie Løb, og anlagde derefter straks en ny Bro paa den gamles Plads. Man kan endog opskære Jern u n d e r Va n d2). Der paasættes da en Klokke om Brænderen, og i Klok- ken indledes Trykluft, som driver Vandet bort. Man kan dog ikke reparere et Skib under Vand ved auto- gent at bortskære hulede Plader etc., idet jo da Skibet vilde fyldes med Vand gennem Hullet, men man kan f. Eks. benytte Metoden til linder Vand at udskære et Hul i en Jernspundsvæg, hvor et saadant maatte være glemt. Angaaende Skæring under Vand kan i øvrigt henvises til Ing., cand. polyt. Steenberys efterfølgende Foredrag. I Stedet for Brint anvendes ofte Acelylen. Ved Skæring af Jern med Acetylen er der den Ulempe, at Acetylenet kan foraarsage en Kuloptag- ning i Snittets Kanter, hvorved disse bliver skørere ligesom ved mekanisk Klipning. Virkningen forsvin- der helt, naar der af Kanterne senere borthøvles c. 10 mm3). Til andre Tider sker maaske en Iltning eller Strukturforandring4) i Kanten. Iltningen kan ogsaa Fig. 45. Bro over Oise, sprængt i Verdenskrigen. indtræde ved Brint-Iltflammens Anvendelse til For- varmning. I Tyskland besidder Selskabet: Deutsche Oxhydric A.-G. i Mannheim og Düsseldorfer-Eller og Chemische Fabrik Griesheim-Elektron i Frankfurt a. M. Paten- terne paa autogen Skæring indtil Maj 1916 og afgiver ’) Efter Bulletin de ['Acétylène etc., Novbr. 1914, p. 11. ’) Ingeniøren, 1913, S. 238. Teknisk’ Tidsskrift, 1913, S. 204. 4) Jvnfr. før omtalte Bachs og Baumanns Afhdlg. i Mitt, der Forschungsarbeiten, 1910, Heft 83—84, S. 53. mest Licenser paa Skæring med Brint-Iltflamme, saa al Brugen af Acetylenbrændere til autogen Skæring, hvoraf (1er er opfundet forskellige med Forvarmeslik- flanime og Iltslraale, kommende fra hver sin Spids, foreløbig ikke er tilladt dér. En fransk Acetylen-Skærebrænder: Pyrocopt fremstilles nu her i Landet. Af Skærebrændere af udenlandsk Fabrikat kan fremhæves Hager & Weid- mann’s. I Stedet for Brint eller Acetylen anvendes ogsaa Belysningsgas, Blaugas, Benzoldamp o. s. v., som det her vilde føre for vidt at komme ind paa. Kun skal det siges, al de nævnte Stoffer er mere paa deres Plads paa dette Sted end til autogen Svejsning, da deres Ilt-Flammer jo her kun skal bruges lil Forvarmning. Naar jeg har optaget en ikke saa ringe Plads af Tidskriftel til Oplysninger om autogen Svejsning og Skæring, søger jeg Berettigelse dertil, dels i den overorden Hige Betydning, som disse Metoder har faaet, dels deri, at Tidsskriftet hidtil næsten intet har inde- holdt derom. En tysk Fabrik for Apparater til au- togen Svejsning har fundet, at der er 170 forskellig- artede Fabrikationer, som med Fordel kan benytte saadanne, og jeg skal lier nævne: Maskinfabrikker1), Klejnsmedier, Skibsværfter, Jernbaneværksteder, Ke- delsmedier, Jern- og Staalstøberier (til Reparation af Brud3) og Skønhedsfejl), Automobil- og Cyklefabrik- ker og -Forretninger, Jernkonstruktionsværksleder, Blikvarefabrikker, Reparationsværksteder for store Fa- brikker som Spinderier, Væverier, Bryggerier etc., Sporvejsselskaber, Fabrikker for Masseartikler som: Jernfade, Jernvinduesrammer, Cyklestel, Faconstyk- ker, Gasrør, Isolerrør o. s. v. I de her meddelte Oplysninger om autogen Svejs- ning vil man mulig savne en Mængde Underretning, saaledes om Acetylen-Gasværkers Indretning og Drill, om Brænderes Benyttelse og meget mere. Dette maa søges i Firmaernes Brugsanvisninger og i Special- værker, og man vil i 2den Del af min mekaniske Teknologi, som ventes udgivet om kort Tid, finde anført de vigtigste Værker om Emnet. Som det bedste af disse tror jeg at maatte anbefale Granjon og Rosemhergs i en Note foran anførte Værk, hvor- fra nogle af de her gengivne Figurer er tagne, og som i 1913 er udkommet oversat paa Engelsk. Af tyske Værker er særlig Kautnys store: Handbuch der autogenen Metallbearbeitung, 2den Udg., 1912, be- kendt. I 1915 er der udkommet 2det Oplag af hans lille: Leitfaden für Acetylenschweisser. *) Om autogen Svejsning i Stordrift i en Maskinfabrik, se Tekn. Tidsskrift, 1914, S. 174. ’) Om en saadan ved en Dampcylinder, se Tekn. Tidsskrift, 1913, S. 150.