Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I o o I Kunstneres Billeder har og af den Omstændighed, at det maa sikres Købere (Musæer o. s. v.) at faa holdbare Billeder for de store Summer, som nutil- dags ofres paa Malerier, bør det være Fabrikernes Opgave kun at bringe saadanne Farver i Handelen, som er rensede for de katalytisk virkende Forurenin- ger, Som foraarsager Uholdbarhed. Det maa være Opgaven at stille en saadan Farve- kollektion til Kunstne”°ns Disposition, som han frit kan bruge, som han vu, uden under Arbejdet at hæm- mes ved Hensyntagen til visse Blandingers Forgæn- gelighed. Efter det foreliggende Arbejde at dømme, samt efter de hidtil fra andre Sider gjorte Erfaringer, er det sandsynligt, at man mellem de saakaldte Nor- malfarver kan udtage en saadan Farvekollektion, som forudsat Farvernes Renhed holder sig, baade ved ærob og anærob Belysning med Olie som Bindemid-' del i Blanding med hinanden. Den tilforladeligste Kunstnerfarvepalet indehol- der med Hensyntagen hertil følgende Farver: Blyhvidt, Kadmiumgult, Indiskgult, Okkerarter, gule, brune, naturlige og brændte, Jerniltefarver, Kraplak, Umbra, naturlig og brændt, Koboltblaat, Ultramarin, Kromoxydgrønt, Kromoxydhydratgrønt, Grøn Jord, og Sort, Elfenbensort. For Zinkhvidt, Neapelgult og Pariserblaats Ved- kommende maa det siges, at disse Farvers Forhold tiltrænger nærmere Undersøgelse. Ovenstaaende Palette vil maaske for de lyseste Partiers Vedkommende give Aneldning til, al Bille- derne ved Henstand i Mørke gulner noget, — dette skyldes Kremserhvidt og Linolie, — men denne Gulning anses for ufarlig, da den forsvinder saa snart Billederne belyses igen. (Den kan undgaas ved som Hvidt at bruge en passende Blanding af visse Zink- hvidtsorter med Kremserhvidt, men saa længe denne Blandings Indflydelse paa de øvrige Farver i Kollektionen ikke er undersøgt, bør den dog ikke uden videre benyttes). I Betragtning af at Glycerin er den lysfølsomme Bestanddel i Olierne, og at dens Virkninger kommer stærkest frem ved anærob Belysning, bør det tilstræ- bes, at Billederne først saa sent som muligt fernise- res (tyndt), saa at Glycerinets Omdannelser under Tørringsprocessen kan blive saa fuldstændig som mulig. — Det er ikke udelukket, al Grunden til de gamle Mestres Billeders Holdbarhed for en stor Del maa søges i den Omstændighed, at der i det Binde- middel, de har brugt, ikke fandtes nogen lysfølsom Bestanddel, som kunde iværksætte Oxydations- og Redu kt ionsprocesser. Man kan forklare den nutildags stærkt brugte Billedrestaureringsmetodes Virkninger, nemlig Brint- overiltebehandling efter Fjernelse af Fernissen, ved en Iltning af de af Lyset foraarsagede Reduktions- produkter, som har frembragt Sværtning paa Billed- overfladen under Fernislagene. Forcerende Belysningsforsøg ved at indeslutte Farverne anærobt mellem 2 Glasplader med Glyce- rin som Bindemiddel, giver hurtig Kendskab til Farveblandingens Tilbøjelighed til at forandre sig i olieholdige Bindemidler. Sker der in lenfor faa Ugers Belysning stærke Valeurforandringer, bør Farveblan- dingen anses for betænkelig og nærmere undersoges som indtørret Olieopstrøg under dobbelt Fernislag, det er ikke udelukket, at den saa vil vise sig bestan- j dig, men det bør ogsaa tages i Betragtning, at en saadan Farveblanding kan give Anledning til For- andringer i en tredie Farve. Sker der ingen Forandring ved anærob Belys- ning under disse Vilkaar, og viser Farveblandingen sig ogsaa ved ærob Belysning holdbar, maa man an- tage, at den under alle Forbold er tilladelig i olie- holdige Bindemidler. Man kan praktisk undersøge Farvers Olieoplø- selighed ved at indeslutte dem i revet Tilstand (blød Konsistens) mellem 2 Glasplader Side om Sirle med en fast revet, hvid Farve; det farvede Bindemiddel diffunderer saa ind i det hvide og vis ;r sig som en j farvet Zone, hvor der før var en skarp Grænse.