Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I T—< o I Meddelelse LXVIII. Adhæsionen mellem Jern og Beton. Af Ingeniør, Docent E. Suenson. Cenientinørtel hefter mere eller mindre stærkt til Omgivelserne og de Genstande, der er indstøbt i den. Naar Beton revner, gaar Brudfladen ofte tværs gen- nem Stenene i Stedet for at følge disses Overflade. Man skelner mellem normal og tangential Adhæsion. Bach og Graf har prøvet at indstøbe 1 mm tykt Fig. 1. Jernblik i Cementmørtellegemer (Fig. 1) og.trække dem over, hvorved det viste sig, at Mørtlen adhærerede væsentlig stærkere til rustent end til glat Blik, og at Vandhærdning gav langt højere Værdier end Luft- hærdning, nemlig 19,2 mod 7,7 at, naar Blikket var rustent1). Saa høje Værdier for Adhæsionsspændin- gen vinkelret paa Fladen faar man dog kun ved sær- lig omhyggelig Støbning, i Praksis tør man slet ikke regne med den. Det er den tangentiale Adhæsionsspænding, der har Betydning for Praksis, og dens Brudværdi be- stemmes ved at trække eller trykke en indstøbt Jern- stang ud af en Betonklods og dividere den hertil for- nødne Kraft med Stangens indstøbte, prismatiske Overflade. Det saaledes bestemte Tal, der i det føl- gende betegnes ved S&/, kaldes ogsaa for Glide- spændingen2). De fundne Værdier varierer me- tilspidsede Dorn øverst paa Fig. 2 tjener lil at maale Stangens Glidning; denne er nemlig lig Formindskel- sen af Længden x, der med en Mikrometerskrue kan maales meget nøjagtigt1). Naar Jernstangen stræk- kes (Fig. 2 og 3), vil dens Diameter formindskes, hvorved den lettere løsner sig, medens det omvend le er Tilfældet, naar Stangen trykkes (Fig. 4) ; og ved Forsøgene har ogsaa den sidste Ordning givet størst Glidespænding. De fleste Forsøg er udførte efter Fig. 22). Glidespændingens Størrelse afhænger baade af Jernets og Betonens Beskaffenhed, og vi vil behandle j de to Faktorer hver for sig. 1. Jernets Indflydelse paa Glidespændingen. Hvis Jernet ikke er prismatisk, men forsynet i med Fordybninger og Fremspring, kan det ikke glide i Betonen uden at beskadige denne. Forsøger man at trække et saadant Jern ud, vil det springe, saa- fremt Indstøbningslængden er tilstrækkelig stor, og i j modsat Fald vil det forsøge at glide og enten afskære den Beton, der er indstøbt i Fordybningerne, eller ogsaa sprænge hele Betonklodsen efter Længden i flere Stykker. a. Udtrækningsd iagram mer. Er Stangen absolut glat og prismatisk, vil den kim fastholdes som Følge af Cementens Vedhængning Fig. 2. Fig. 3. Fig. 4. i ’ get stærkt, lige fra næsten Niil til 65,2 at. Forsøgs- anordningen har været som vist paa Fig. 2—4. Den og som Følge af Friktionen; naar Trækket har naaet en vis Størrelse, glider Jernet ud af Betonen efter- Handbuch für Eisenbetonbau I 1912, S. 360. 2) De første Forsøg er gjort af Bauschinger, der fandt en Gli- despænding af 40—47 at, og af Tedesco, der med 6 Døgn Døgn gamle Mørtelprismer fandt 20—25 at. *) Mitteilungen über Forschungsarbeiten auf dem Gebiete des Ingenieurwesens Heft 22, S. 7. 2) Om Fordelene ved Anordningen i Fig. 3, der kun er brugt af mig selv, se senere under Specialjern.