Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

402 ladende et Hul med ubeskadigede Vægge. Fig. 5 viser Udtrækningsdiagrammer1), hvor Trækket er af- sat som Ordinat og Variationen af x (se Fig. 2) som Abscisse. Inden Maksimallasten er naaet, er Bevæ- gelsen formentlig elastisk; under Maksimallasten op- hæves Adhæsionen, og Jernet begynder at glide, kun hæmmet af Friktionen, der hurtigt formindskes"). Di- agrammet tilhøjre paa Figuren, af hvilket kun 'lop- pen er gengivet, er optaget paa tilsvarende Maade, men paa hvert enkelt Belastningstrin ventedes saa længe, at Stangen kom i fuldstændig Ro; Maksimal- lasten blev saaledes holdt i 50 Minutter, hvorved Stangen fik Tid til at glide. Hurtige Forsøg giver altsaa noget for høje Værdier3). b. Indstøbningslængdens Indflydelse. Adhæsionsspændingens Brudværdi, Glidespæn- dingen, ShJ, bestemmes som ovenfor nævnt ved at dividere Trækkraften i Stangen med dennes ind- støbte, prismatiske Overflade, forudsættes altsaa ens- formig fordelt. Forholdene er grafisk fremstillede i Fig. 6, hvor Adhæsionsspændingen er afsat vandret ud til venstre fra Stangen og den tilsvarende Træk- spænding i Stangen vandret ud tilhøjre. Paa en Længde dx af Stangen maa Summen af Adhæsions- spændingerne være lig den Trækkraft, som Stangen paa Strækningen dx afgiver til Betonen; er Stangen cylindrisk med Diameter d, har man derfor: dGj 4 eller dcc==^-TbJ- Kurverne for Ty og c, bestemmer derfor hin- ! a uden. Hvis Adhæsionsspændingen fordelte sig ensfor- mig over den indstøbte Overflade (Fig. 6), maatte den i til Stangens Udtrækning nødvendige Kraft P være I proportional med den indstøbte Stanglængde, men talrige Forsøg har vist, at P vokser langsommere end Fig. 7 viste Variation af Glidespændingen; denne er afsat opefter som Ordinat, og Indstøbningslængden som Abscisse; nedad er Jernets maksimale Tryk- ■ spænding afsat1). å a. II a SX bfi a. *) Optagne af Bach (Mitteilungen über Forschungsarbeiten, Heft 22, S. 11 og 22). 2) Glat afdrejede Stængel- kan undertiden blive saa ru under Glidningen, at Friktionen efterhaanden vokser, endog op over den oprindelige Glidespænding (Mitt. ü. F. Heft 22, S. 37). 8) De to Diagrammer kan dog ikke direkte sammenlignes, da Betonen var noget forskellig. Dette forklarer Mörsch paa følgende Maade2) : i Under de paa Fig. 2 viste Forhold vil Jernet ved « (Fig. 8) være strakt, mens Betonen er trykket. Ad- * ) Stængerne blev trykket ud, Mørtlens Blandingsforhold var 1 :3 (Zeitschr. <1. Ver. deutsch. Ing. 1911. S. 859). * ) Der Eisenbetonbau 1912, S. 69. Den grafiske Fremstilling her afviger noget fra Mörsch’.