Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

403 hæsionen inaa derfor straks ophæves umiddelbart ved Overfladen, mens Friktionen virker og overfører Stangens Træk til Betonen, hvorved Spændingen i begge Materialer aftager. Med Spændingen formind- skes den indbyrdes Forskydning, og i en vis Dybde naas derfor et Punkt, hvor den ikke er stærk nok til at overvinde Adhæsionen, men hvor Adhæsions- spændingen er lige under Brudværdien, og paa den følgende Strækning vil da Trækket i Jernet meget hurtig overføres til Betonen, saa at begge Materialer bliver spændingsløse. I Fig. 8 er denne Spændingstilstand fremstillet ved en punkteret Linie forneden til venstre, mens den tilsvarende Kurve til højre angiver Jernets Normal- spænding. Naar Trækket i Stangen forøges, skrider Glidningen et Stykke frem, som de stiplede Kurver viser, og naar Trækket yderligere forøges, naas til- sidst Brudstadiet, hvis Spændinger er fremstillede ved fuldt optrukne Linier. Dersom Indstøbnings- længden er bc i Stedet for ac, falder Stykket db af den optrukne Kurve bort, mens den øvrige Del af Kurven forbliver uforandret. Den samlede Glidemod- i Begyndelsen har to Kulminationspunkter, der, efter- haanden som Trykket forøges, rykker nærmere sam- men for tilsidst, naar Maksimallasten er naaet, at falde sammen i den fuldt optrukne Kurve. Adhæ- I sions- og Friktionsspændingerne er viste større i Fig. 9 end i Fig. 8 paa Grund af Jernets Tværudvidelse i første Tilfælde. Hvis Stangen trækkes ud som paa Fig. 3, vil Forholdene i Princippet være som Fig. 9 viser, naar blot alle Pilene vendes om, og Adhæsions- og Frik- ' tionsspændingerne formindskes noget. Glidespændingens Afhængighed af Iridstøb- ; ningslængden har ogsaa vist sig ved Bøjningsforsøg, som Bach har udført med Bjælker (Fig. 10), arme- rede med et enkelt Stykke 25 mm Rj. og belastede med to Enkeltkræfter, der forøgedes, indtil Jernet gled ved en af Enderne1). Inden Jernet glider, vil der paa Strækningen mellem de to Kræfter, hvor Momentet overalt har samme Værdi, danne sig lod- rette Revner, der fra Bjælkens Underside strækker sig op til den neutrale Flade, og den Trækkraft, der vir- | ker i Tværsnittet gennem een af de ydre Kræfter, kan derfor kun overføres gennem Jernet, og man er i Stand til at beregne den ved at gøre visse Forudsæt- ninger. Denne Trækkraft forudsættes nu, ligesom ved direkte Trækforsøg, jævnt fordelt over Indstøb- ningslængden l = 50 cm, hvorved Glidespændingen kan beregnes. I Jernenes Endeflader var der ind- skruet Stifter, hvis Bevægelse vinkelret paa Bjælkens Endeflader maaltes med Mikrometerskrue. Det til- svarende Arrangement for Jern med Kroge er vist paa Fig. 20. Jernenderne var uden Forbindelse med Betonen paa de yderste 6 cm, Indstøbningslængden I strakte sig kun 2 cm ud over Lejet, var altsaa 52 cm, men af Grunde, som jeg ikke vil udrede her, regnedes der kun med 50 cm. Fig. 10. stand vokser derfor ikke proportionalt med den ind- støbte Overflade, men væsentlig langsommere. Hvis Stangen trykkes ud af Betonen (Fig. 4), vil der ogsaa ved Jernstangens øvre Ende optræde Ad- hæsionsspændinger (Fig. 9), saa at Spændingskurven Ved af variere / og dermed Bjællkens Spænd vidde, fandtes: ') Mitt. ü. Forschungsarbeiten, Heft 72 — 74.