Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

404 - Indstøbningslængde I cm Glidespænding Sy at . . i ’/o • • ■ 75 (= 30 rf) 21,7 95 50 (= 20 d) 22,9 100 25(=10d) 35,7 156 Eksempelvis fandt Bach følgende Værdier for Glidespændingen1) : Ved Bedømmelsen af ovenstaaende Tal maa der tages Hensyn til, at l i Virkeligheden var 2 cm større end forudsat, hvilket mærkes mest paa den lille Ind- støbningslængde. Endvidere er Lejetrykket størst i sidste Tilfælde, og med Lejetrykket vokser forment- lig Friktionen mellem Jern og Beton. Den første Revne i Bjælkernes Underside fremkom ved samme bøjende Moment i alle tre Tilfælde. c. Flydegrænsens Betydning. Selv om Indstøbningslængden gøres nok saa stor, kan Trækkraften P aldrig overstige Jernets Flydegrænse, thi ved den stærke Forlængelse og Tværsammentrækning, der kendetegner Flydningen, vil Adhæsionen ophæves. Naar man ved de mer eller mindre hurtige Laboratorieforsøg ofte er kommet op paa betydeligt højere Spændinger, skyldes det, at Flydningens Forplantelse op gennem Stangen varer nogen Tid, i hvilken Belastningen kan forøges. Hvis man i længere Tid vilde holde Jernet paa Flydegræn- sen, er der næppe Tvivl om, at det vilde glide. Glide- spændingens Størrelse kan derfor kun findes ved Forsøg med lav Jernspænding1). d. Jerndiameterens Indflydelse. Glidespændingen vokser med Rundjernets Dia- meter, selv om Jernspændingen ved Udtrækningen er langt under Flydegrænsen. Dette kan dels skyldes det sværere Jerns større Ruhed, dels at Betonen slut- ter sig bedre til Jernet, jo større Krumningsradius er, men den væsentligste Aarsag er dog sikkert, at Stan- gens Spænding og dermed dens Længdeforøgelse og Tværforkortelse bliver mindre, naar Diameteren vokser. Naar et 10 mm og et 20 mm Rj. er indstøbt 20 cm, og der trækkes i dem med saa store Kræfter, at Ty bliver 30 at, o: med henholdsvis n-1-30-30 = 600 n og Tr-2-30-20 = 1200 n kg, saa er Normal- spændingen henholdsvis 600 n : J-Tt-l2 = 2400 at og 1200 7t : J-n-22 — 1200 at. *) Ovenstaaende Bemærkninger er muligvis noget for absolute; Flydningen ved Flydegrænsen er jo kun en Brøkdel af den hele, og det kunde jo tænkes, at den Forlængelse og Tvær- sammentrækning, der bragte Stangens Ujævnheder ud af Indgreb med Betonen, først indtraadte ved en Spænding, der laa noget højei-e end Flydegrænsen. Flydegrænsens Be- tydning er formentlig første Gang paavist af Service fran- çais des phares et balises, der med Cement havde indstøbt 25—36 mm Rj. i Stenblokke, 60 cm dybt. Indstøbt Længde i cm. Jernstangens Tværsnit mm 10 o mm 20 O mm 40 O mm 20-20 mm 10-40 mm 4-40 10 17,1 25,1 22,6 15 14,1 18,5 27,7 26,2 19,6 22,6 20 12,2 15,6 25 13,6 18,1 30 11,3 15,3 26,8 19,8 18,4 e. Jernoverfladens Beskaffenhed. Jernoverfladens Beskaffenhed spiller en meget stoi’ Rolle. Saaledes fandt Bach, at afdrejede Stæn- ger kun gjorde halv saa megen Modstand som Stæn- ger, der havde Valsehuden paa, men var rustfri, og for stærkt rustne Stænger var Glidespændingen atter 44 pCt. højere end disses. Ved disse Forsøg var Stængerne saa rustne som vel muligt (Fig. 11), og i Praksis synes der derfor aldrig at være Anledning til at rense Jernet for Rust. Ikke desto mindre vil jeg anbefale at afbørste de løse Rustflager, navnlig naar Jernet er udsat for skiftende Paavirkninger, som i Tidens Løb kunde tænkes at fremkalde en Glidning af Jærnet indenfor Rustskallen2). Ligesom en ujævn Jernoverflade vil ogsaa en lille Skævhed eller Krumning i Jernet i høj Grad forøge Glidespændingen. Naar saaledes Jern med rektan- gulært Tværsnit undertiden giver større Glidespæn- ding end Rundjern3), kan det skyldes slige Skæv- heder og specielt en Vridning omkring Længdeaksen, hvilket jo ingen Indflydelse har paa Rundjernet. f. Sammenfatning. Resultatet af det foregaaende er, at et indstøbl snorlige Jern ikke kan belastes over Flydegrænsen uden at glide, mens det paa den anden Side godt kan glide, inden Flydegrænsen er naaet, naar Indstøb- *) Betonen var 3 Maaneder gammel, og Sammensætningen var 100 Maa! Grus (sammenblandet i Forholdet 100 Maal Si : 150 Maal S) : 25 Maal Cement og 15 Rumprocent (o: 7,89 Vægt- procent) Vand. 2) Kirsch har ved nogle Forsøg (I. M. 1909, IX, 4), der dog ikke er særlig tillidvækkende, fundet, at gentagne Paavirk- ninger forringer Glidespændingen, naar Jernet er rustent, og kun da. 3) Ofte er Forholdet det modsatte, se Engineering News 1904, Nr. 10 og W'agss & Freytag: Der Eisenbetonbau, 2den Udg. Side 49.