Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 405 Fig. 111). Rustfrit og stærkt rustent Rundjern,fra Bachs Adhæ- sionsforsøg. Det første er i Indleveringstilstanden, det andet har ligget ude fra April til August. ningslængden er for kort. I Praksis maa man derfor sørge for, at Indstøbningslængden er tilstrækkelig til, at Jernet kan belastes op indtil Flydegrænsen. Indstøbningslængden maa derfor vokse med Jernets Tværsnit og Flydegrænse og med Overfladens Glathed. 2. Betonens Indflydelse paa Glidespændingen. a. Vandmængdens Indflydelse. Glidespændingen bliver størst, naar Jernel ind- støbes i en jordfugtig Beton; baade mere og mindre ') Mitteilungen über Forschungsarbeiten, Heft 72 — 74, S. 9. Vand forringer den1). I Praksis er man nødt til at arbejde med en vaadere Beton, og om man gør den lidt mere eller mindre vaad spiller ingen stor Rolle, som følgende Forsøg viser2) : Vandtilsætning i Vægt 0/() 6,8 7,8 9,0 10,0 Konsistens for tør tør vaad for vaad Glidespænding i at... . 24,9 21,7 20,0 18,2 i • • • 100 87 80 73 Terningestyrke i at ... 274 224 201 166 i »/o ... 100 82 73 61 Trækstyrke i at 20,0 19,0 17,0 17,3 i °/o • ■ • • 100 95 85 87 Den første Konsistens var kun jordfugtig, de to mellemste skulde svare lil den tørresle og vaadeste Konsistens, der i Praksis bruges til Jernbeton. Alle senere referede Forsøg af Bach er udført med een af disse to Konsistenser. Den tørre Beton havde en saa- dan Konsistens, at man kunde vente al faa den tæt- tere ved Stampning, medens en egentlig Stampning af den vaade Beton ikke lod sig udføre. Til Tær- ningerne (30 cm) brugtes Stampere, der vejede 12 kg, og hvis Klods var 8,5 cm høj og havde en kvadratisk Grundflade paa 12 X 12 cm2. Naar man lod en saa- dan Stamper to Gange i Træk falde ned fra 20 cm Højde paa Midten af en færdigstøbt Tærning af tør Beton, saa trængte den anden Gang ca. 8 cm ned i Betonen. Den vaade Beton var derimod saa blød, at, naar man stillede Stamperen paa dens Overflade, ’) Bach har prøvet Virkningen af forskellige Vandtilsætninger liggende mellem 12 0/0 og 21 °/0 af den knastørre Cement- Sand-Singel Blandings Volumen, men fandt, at 15 Volumen- procent (7,89 Vægtprocent) var den mindste Vandmængde, hvormed de paagældende Materialer vilde kunne forarbejdes til Jernbeton i Praksis, og denne Vandmængde var desuden den, der gav størst Adhæsion; tilsattes 18 °/0 i Stedet for 15 °/0, sank Glidespændingen omtrent til det halve (1 Maa- ned gamle Prøver). Feret har saa nøjagtigt som muligt gentaget Bachs For- søg, men fandt, at Glidespændingen voksede med Vand- mængden, indtil denne var kommen op paa 21 “/ . Han mener, at Grunden til det afvigende Forhold skyldes, at hans Jern stod lodret ved Stampningen, medens Bachs laa vandret, saaledes at der har samlet sig Vand under det, desto mere jo vaadere Betonen var (Baumaterialenkunde 1906, Side 1). Der er dog Grund til at tillægge Bachs For- søg størst Vægt, da de er bievne bekræftede ved alle hans senere Forsøg, og da de er udført med store Prismer med 22 em Sidelinie, mens Feret brugte 7 cm Terninger. s) Forsøgene er udført af Bach og Graf (M. ü. F. Heft 72 —74) med Bjælker som Fig. 10. Betonen hærdnede under fugtigt Sand og var 45 Døgn gammel ved Prøvningen. Det var Grusbeton 1:2:3. Konsistensbetegnelserne har jeg selv ind- ført; de originale Betegnelser er: jordfugtig, Vandtilsætning a og ß, Støbebeton.