Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

408 |3. Brug af Profiljern. Det kunde ligge nær at søge en bedre Forbin- delse tilvejebragt mellem Betonen og Jernet ved at forøge dettes Overflade, f. Eks. bruge et Eformet Profil. Hvis man erstatter et 30 mm Rundjern, hvis Tværsnitsareal og Periferi er henholdsvis 7,1 cm2 og thi den punkterede Trekantside vil ved Multiplika- tion med 1,67 blive større end Summen af de to fuldi optrukne. Man bruger dog meget sjældent Profil- jern, thi dels er de dyrere end Rundjern, og dels er det svært, naar de ligger vandret, at faa de nedad- vendende Flader godt omstøbt1). •-3,8cm Fig, 13. y. Rundjerns Minimalafstand fra Overfladen og indbyrdes. Naar to Rundjern indstøbes ved Siden af hin- £ Fig. 16. 9,4 cm, med et tysk Normalprofil Nr. 5 (Fig. 13), saa vil Arealet være det samme, medens Periferien er ca. 24 cm, altsaa ca. 155 pCt. større. Imidlertid maa man regne med den Mulighed, at Betonen kan revne langs den punkterede Flade, saa at den inde- sluttede Beton glider sammen med Jernet. Forhol det mellem Glidespændingen og Betonens Forskyd ningsstyrke kan med raa Tilnærmelse sættes til 0,6, altsaa: St,j = 0,6S, eller S, — 1,67Sy, og Længden af den punkterede Linie maa derfor multipliceres med 1,67 for at kunne sammenlignes med de fuldt optrukne. Den saaledes konverterede Længde af den omskrevne Polygon bliver 5 + 2 - 3,8 + ca. 1,67 • 5 = ca. 21 cm, eller ca. 3 cm kortere end Jernets Periferi. Ved Brugen af andre Profiler maa man paa samme Maade undersøge, om der er Fare for Glidning langs den omskrevne Polygon. Kors- formede Jern som Fig. 14 kan altid udnyttes helt. anden, kunde de tænkes at glide sammen med den Beton, der ligger mellem Tangentplanerne (Fig. 16), men i saa Fald maatte Afstanden mellem deres Axer være mindre end : 1,67 = 0,94d, hvilkel er ude- lukket. Der er heller ingen Fare for Brud langs de ne- derst i Fig. 17 punkterede Flader. For det yderste Jern Fig. 17. tilhøjre bliver Betingelsen for, at Modstanden i de punkterede Flader er lig Glid*emodstanden: x) Ved Bøjningsforsøg fremtræder Glidningen dog ikke paa samme] Maade som Rundjerns, idet Profiljernene paa Grund af deres store Modstand mod Bøjning sprænger den under- liggende Beton. Bach og Graf har gjort Forsøg med Bjæl- filjernene ikke lader sig saa tæt indstøbe (Bjælkerne laa vandret ved Støbningen) som Rundjernene. Derfor er Gli- despændingen større for Fladjeriret, der staar paa Højkant, end for det, der ligger ned, og særlig lille for Vinklen, Fig. 15. Jerndimension i mm ... 12-40 25 40 • 12 50 • 50 6 N P. 8 50 • 50 6 50 ■ 50 6 Sy i % 63 100 79 43 56 56 58 Bjælkens Bæreevne . Jernets Vægt ... 91 100 106 110 130 132 137 ker, hvis Tværsnit (30 • 30 cm) ses paa Fig. 15. Der var 2 cm Beton "under alle Jærnene. Under Tværsnittene er Glide- spændingerne' angivet i 0/n af Glidespændingen for Bund- jern (Mitt. ü. Forschungsarbeiten, Heft 72 — 74, S. 76). Som man ser, har Rundjærnet den største Glidespæn- ding, hvilket f dels skyldes, at det ikke sprænger Betonen, dels at dets Overflade gerne er mere ru end Flad- og Pro- filjernenes, men desuden spiller det en stor Rolle, at Pro- der aabner sig nedad; for denne spiller det desuden en Rolle, at Betonen under den kun er i svag Forbindelse med den øvrige Beton. Imidlertid er Forholdet mellem Overflade og Vægt saa meget større for Profiljernene end for Rund- jernet, at de, hvis Prisen pr. kg var den samme, vilde være fordelagtigere at bruge, navnlig det sidste, der ligger gun- stigt for Støbningen.