Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

409 ^Jid.Sbj + 2a-Sr = TïdSbj, hvoraf 2a-Sr = ^nd-Sbj a = iitd-^bJ- — ^7T(/-0,6 = 0,47 J1)- For Hjørnejernet faas: I Tid-Sbj + 2a-Sf= TidSbj, hvoraf 2a Sf= liïd-Sbj a = f Tid- ^ = jrtd-0,6 = 0,71t/. o/ Det sværeste Jern, man plejer at bruge, har d = 4 cm, for dette kræves a — 0,71 • 4 =2 ,84 cm, og da clef dækkende Betonlag aldrig gøres tyndere end 1 cm, er der heller ikke her nogen Fare paa Færde. Kun hvis der ligger flere Jern samlede, som vist øverst i Fig. 17, bliver Forholdene værre. Man faar: ndSbj + 2aSf — 2nd ■ Sbj, hvoraf 2aSf = ndSb a — |Tid 0,6 — 0,94 d. En saadan Ordning bruges imidlertid aldrig. 7C.’ oo Ligger Jernene i Undersiden af en Bjælke (Fig. 18), kan der ske en Afskæring langs den øverste ’) Der er altsaa aldrig Fare for Brud langs de punkterede Linier, og det bekræftes ved de gjorte Forsøg. Derimod har Bach og Graf fundet under de paa Fig. 10 viste Forhold : Omtrentlig Betontykkelse under Jernet i cm 12 4 Glidespænding i at......................... 21,9 22,7 23,1 altsaa en ringe Vækst af Glidespændingen med voksende j Tykkelse. Dette forklares ved, at der, naar saa svært Jern (25 mm) glider, ofte danner sig Længderevner under det, men i ringere Grad, naar Laget er tykt (H. f. E. 1 1912, S. 383). Forsøg af Probst med 20 mm Rj. viser en større Virk- i af Betonlagets Tykkelse, men synes at tyde paa, atjBjæl- kens største Bæreevne allerede er naaet ved 12 mm Tykkelse | (H.f. E. I 1912, S. 388). Naar det dækkende Betonlag gøres saa tykt, som Hen- syn til Bust og Ild kræver, behøver man næppe at frygte for tidlig Glidning, thi de svære Jern, som er mest udsat, sikrer man altid ved Kroge. punkterede Linie. Betingelsen for, at Modstanden i denne er lig Glidemodstanden, bliver: ndSbj = aSf,' eller a = = n.tf.o,6 = 1,89 d. Betingelsen for, at Modstanden i den nederste punkterede Linie er lig Glidemodstanden, bliver: ndSbj = I ndSbj + (a — d) Sr eller Tt dS b, = {a — d)Sf, eller ^Ttd^' + <1 = a, Of eller a = + ^7t Sættes Sy = 0,(5S, faas: a = 1,94c/. Naar JAfstan- den mellem Jernene ikke gøres mindre end 2 d, er altsaa Faren for et gennemgaaende Brud udelukket, Fig. 19. og gøres den mindre, vil i Henhold til ovenstaaende Beregninger Bruddet ikke ske over Jernene, men mellem disse, hvilket jeg ogsaa har fundet bekræftet ved Forsøg (Fig. 19)1). b. Considères Kroge. c. Form og Virkemaade. Naar Jernene siødes ved simpel Overdækning, kan de efter Teorien kun belastes indtil Flydegræn- sen, og selv om det i mange Tilfælde viser sig, at til- fældige Skævheder hos Jernet kan forøge Friktionen saa meget, at man kan komme op til Brudgrænsen, saa danner den simple Overdækning dog en mangel- fuld Forbindelse, som man kun bør anvende i Plader og Hvælvinger, ikke i Bjælker, og kun naar Diame- teren ikke overskrider 12 mm2). I alle andre Til- ') »Ingeniøren« 1909, S. 409. ’) At en simpel Overdækning ikke kan erstatte et gennem- gaaende Jern er direkte paavist ved Bjælkeforsøg, som Scheit og Wauirziniok har udført (Deutscher Ausschuss für Eisenbeton, Heft 14, S. 22). For at naa op til Flydegrænsen krævedes ved disse Forsøg en Overdækningslængde af 50 d.